torsdag den 1. januar 2009

Velkommen 2009


Paradisfugleblomst i blomst (Strelitzia reginae)

Rigtig godt nytår til alle læserne af denne blog. Det har været forrygende at deltage i Webstrik og derigennem få så mange kontakter og dermed inspiration og et spark til at komme videre og få sine ting færdige. Så bliver man lidt mere tilfreds med sig selv. Min paradisfugleblomst er igen i år sprunget ud til nytår og står med to knopper mere, men jeg synes den er rigtig festlig




Nytårsaften forløb så fredeligt, at jeg småsov bl.a. pga kedeligt program i fjernsynet. Vi havde lavet en fin middag, men kunne ikke spise så meget af den, selvom jeg havde lavet hummersuppe med rejer og fasan med druekompot, blandet svampestuvning med bacon og timian, Waldorfsalat og små ovnbagte timiankartofler og chocoladeskåle med vanilieis og hindbærsovs og Sarah Bernard kager. Vi kunne ikke engang spise ½ fasan tilsammen og desserten gemte vi til senere, men vi snakkede lidt og småsov til nabokonen kom over ved 23 tiden og inviterede os over på en kop Irish coffee.
Derefter hentede vi vores champagne og kransekage, som vi så spiste og drak med deres gæster kl 24.
Fordi der var så klart vejr kunne vi se rigtigt meget fyrværkeri selvom der er langt til den nærmeste landsby.
Det var godt for vi havde meget lidt fyrværkeri, men en af de nærmeste gårde havde meget, så det nød vi, og så gik jeg ind og strikkede, mens jeg gudstjeneste og kom i seng ved 2 tiden.


5 kommentarer:

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Kære Karin.
Jeg ønsker dig og dine kære et sundt og lykkebringende 2009.
Tak for dine søde kommentar i min blog :-).
Sikke en vidunderlig festmiddag du havde tryllet frem i aftes. Jeg kan næsten smage det hele. Det må have været guf.
Det er en fin høst af udsalgsgarner du viste frem. Jeg er især begejstret for de smukke Kauni garne.
God aften og mange hilsner
Anne-Mette

Karin Grøn sagde ...

Tak for din pæne omtale af min mad. Selv min mand, der er fra Thy og meget fåmælt- måske derfor jeg snakker så meget- sagde at fasanen var saftig og god og bedre end dem han har fået før hos folk der ellers er vant til at have med vildt at gøre. Det er jeg ikke. Faktisk er det første gang jeg laver fasan, så det var jo godt det blev vellykket. Nu må vi se, hvordan den smager som 2. dags mad for der er over ½ tilbage til i dag.

Jeg glæder mig også til at strikke i Kauni garn, selvom jeg ikke altid er tilfreds med kvaliteten.
Karin

Madame sagde ...

Også rigtig godt nytår til jer, Karin!
Når jeg ser din lækre mad bliver jeg virkelig imponeret. Jeg tror, du er vanvittig dygtig i et køkken.
Jeg har gået på husholdningsskole og er ud af en famlie af husholdningslærere, men jeg orker ikke at lave så lækker mad, som du gør.

Karin Grøn sagde ...

Hej Madame
Jeg har ikke gået på husholdningsskole eller lært noget før jeg flyttede hjemmefra, så det er selvlært. Jeg er kreativ kok forstået på den måde, at jeg har den evne at jeg kan smage råvarerne OG hvordan de smager når jeg sætter dem sammen uden at have dem i munden. Det kan min søn også og vi diskuterer derfor ofte retter vi aldrig har smagt men forestiller os. Sommetider bliver vi ovenikøbet skuffede når vi så får det, for det lever ikke op til sit ry. Til gengæld er det meget billigt og feder ikke, men det kræver du har smagt mange mange forskellige råvarer og ikke er kræsen overhovedet.

REMY.CREDIT sagde ...

Trenger du et lån? Send oss ??en remy.credit111@gmail.com e-post (remy.credit111@gmail.com) remy.credit111@gmail.com Hei Hvordan har du det i dag?? Trenger du et presserende lån nå innen de neste 6 timene uten stress eller forsinkelse REMY. CREDIT er her for å løse alle problemene dine i dag, vi gir lån til 2% rente og send oss ??en e-post nå for det presserende lånet dittSend oss ??en e-post email; remy.credit111@gmail.com (remy.credit111@gmail.com)
e-post email; remy.credit111@gmail.com
e-post email; remy.credit111@gmail.com
e-post email; remy.credit111@gmail.com
e-post email; remy.credit111@gmail.com
e-post email; remy.credit111@gmail.com
e-post email; remy.credit111@gmail.com
e-post email; remy.credit111@gmail.com
e-post email; remy.credit111@gmail.com
e-post email; remy.credit111@gmail.com