torsdag den 18. juli 2013

Sommerkjole i vendestrik til Caroline i Tropical Colour fra ICE garn



Caroline bliver 1½ år i dag og hun har skoldkopper  overalt- også inde i munden. og der blev bestilt en rar sommerkjole, der ikke kradser og som ikke rører for meget ved huden.

 Jeg har længe tænkt og også været i gang med en vendestrikkjole, men så var der for lidt garn til modellen og så passede mønstret ikke, så jeg måtte trævle en halv kjole op.
Så tog jeg det overtværs og lavede min egen opskrift. Jeg tror den bliver et hit.
Om hun vil vende den ene eller anden side fremad må hun selv bestemme for jeg har ikke lavet forside og bagside på den. En sommerkjole må gerne være lidt mere udringet i halsen end andre kjoler og bluser.
Kjolen er strikket på p nr 3½ i dette garn
Det lidt mærkelige er, at jeg har fået en farvesammensætning, som ikke findes, men skidt med det. Caroline vil elske den. Den er cremefarvet med gul- orange- lysegrøn- pink og lilla.
Og så håber vi hun snart bliver rask.

tirsdag den 9. juli 2013

Sokker til bedstemor og barnebarn af to nøgler strømpegarn


Uldsokker til barnebarn og bedstemor i sommervarmen. Til barnebarnet er det blevet til spiralsokker, for de bliver siddende og jeg har strikket helt almindelige gammeldags sokker, som jeg nåede at kaste ned i min taske da jeg skulle på sygehus, så de har været længe undervejs, men nu er de endelig færdige. P nr 2½ til sokker er altså ikke min livret, men det blev til to par af to nøgler garn. Det var da meget godt. Det er strømpegarn fra Aldi der denne gang er kommet i spil.

En hue til Bet i forestillingen Oliver - årets Skansespil 2013


" HJÆLP" skrev Stine fra Skansespillet forleden dag, " jeg mangler en hue til Bet i " Oliver- en musical"
Så den aften blev der strikket hue af en rest gamlet gråt uldgarn--- hun var udstyret med en hue i alpaka med brede striber i hvidt og smalle sorte striber. Den passede mildt sagt ikke i 1800 tallets London.


Datteren og barnebarnet til premieren. Hun var med på scenen. Hun har ikke jubilæum, men det har Skansespillet--- 25 år er det blevet til--- men hun har været med dernede fra hun var 4 år hvor jeg startede og det trækker åbentbart i en gammel cirkushest. Det blev en flot forestilling og de har været heldige med vejret. Så skulle din vej falde forbi Hals i Vendsyssel spiller de hver aften kl 19 og lørdag den 13. juli er sidste forestilling kl 15.