En lille undertrøje i merinould til et nyfødt vinterbarn
En enkelt 80er undertrøje mere til samme vinterbarn
Trods forfærdelige hændelser i Norge og stor medfølelse med de efterladte og hele det norske demokrati, som jo i virkeligheden er det, der er angrebet af en galning med storhedsvanvid- måske ikke en psykiatrisk diagnose- for der findes heldigvis så få af den slags mennesker at det ikke er en diagnose--- og til trods for at min mand i går fik konstateret at have en indre blødning i lungehinden fra ulykken sidste søndag--- det havde skadestuen glemt at undersøge--- så har jeg alligevel tænkt mig også at se lidt fremad.
Jeg har strikket lidt babytøj og datteren har syet knapper til den store guldmedalje.
HVORFOR?
Det er nok fordi jeg skal være bedstemor først i det nye år. Det kan ikke længere skjules og det er vores første barnebarn og vi glæder os.
Alt går tilsyneladende godt i øjeblikket og det vælger vi at fokusere på og håber at hun får den hjælp hun skal have og er selvfølgelig opmærksomme på hvis det ikke sker.
Indtil videre glæder vi os og kan se at de unge er glade og glæder sig og det gør vi naturligvis også.
Vi kender ikke barnets køn men alle kan jo bruge blåt, hvidt og lilla og mange andre farver og datteren er heldigvis ikke kræsen og synes ikke at det er vigtigt at alting matcher, men at barnet er har det godt og er rent og tilpas og glad. Det er gode egenskaber at kunne se sådan på det.
Iøvrigt ved jeg ikke, hvad der har været i luften i april maj måned i år. Min niece og min datter har termin med 14 dages mellemrum, en anden ung vi kender ligeså og kærestens lillesøster en måned senere--- så det kommer til at vrimle med spædbørn i det nye år.