onsdag den 23. april 2014

Haven lige nu - det er rent tivoli.


Forår set fra terassen. Hvide blomster med stenbedet bag. Fosterianatulipanen Purissima og  flerblomstrende tazet  Thalia samt hvide pinseliljer
 Synet fra terassen mod drivhuset med gulbladet jasmin

Fosterianatulipanen Orange Emperor og dobbeltblomstrende påskeliljer


Vores ene store staudebed med gemserod, masser af stauder og løg spredt med løs hånd. Et af de bede, der er utroligt nemt at holde. Jeg har brugt en time i foråret på at klippe staudetoppene af og


En tidligt blomstrende clematis står på spring i aftenlyset


Haveprimula, der ligner den vilde primula i farven og kodriver i formen Farven passer ikke- den er lysegul men om aftenen lyser den hele haven op. Bagved en ældgammel tuedannende haveprimula


Darwintulipaner i rød og rød-gul og masser af silkepæoner  og bonderoser på vej bagved.


Og så vil jeg også her på bloggen dele mit uundværlige haveredskab. Det hedder en kultivator med skuffejern og denne er ny men min gamle er 35 år i år og bliver brugt flittigt og har fået nyt skaft 3 gange. Den "fødes" med et alt for kort skaft, så den har fået riveskaft og det fungerer bare godt. Så kan man stå opret og bruge den og bare flytte fødderne og ikke bøje i ryggen.

 

tirsdag den 22. april 2014

Flere huer


Sådanne huer danner  mode.

Barnebarnet på 2 år  var her i påsken og indtog babyhuerne, som hun til stor fortrydelse ikke kunne passe, så dukkerne fik huer på i stedet. Jeg kom til at love at strikke en appelsinhue til hende og på nettet var der en læser, der syntes så godt om huerne at hun bestilte en stikkelsbærhue til sit ufødte barn, så nu er de også i hus, så endnu et par huer er blevet til på et døgn
Det er lidt voldsomt at det er blevet til 6 bærhuer på en måned, men sådan er det når der går mode i noget.

onsdag den 16. april 2014

Bærhuer i rå mængder



Der var een- der var to- der var tre - der var fire- der var fem små bærhuer- nemlig en jordbær- en blåbær- en brombær- en stikkelsbær med blad

 
 
og en enkelt appelsinhue- bare fordi jeg ikke kunne stå for farven

Mønstret er Drops jordbærhue og det er strikket i helt almindeligt bomuldsgarn fra gemmerne.

Der er en del barsler her i nærmeste fremtid, så der er en anledning, men gik nok lidt over gevind, fordi de var så sjove at lave og man bliver glad i låget af alle de farver.

søndag den 6. april 2014

Babytæppe og jordbærhue i helt almindeligt bomuldsgarn.

 Endnu et babytæppe i dobbelt helt almindeligt bomuldsgarn i klare farver er blevet færdigt. Strikket på p nr 5 - 85 m og 16 pinde og så kanter strikket en ad gangen og strikket sammen. Det er barnebarnets yndlingstæppe- bruges til alt muligt og er supergodt når småbørn har feber i stedet for en dyne. Desuden kan det vaskes ved 60 grader.


En lille jordbærhat får snart selskab af flere da sønnikes venner skal have børn ind ad en kant, og da jeg kender flere af dem, så er det jo også en fin barselsgave i stedet for noget andet småtteri- og så er de sjove og superhurtige at strikke.