torsdag den 23. februar 2012

Bedstes lille sukkerknald.


Her får "Bedstes lille sukkerknald" Caroline en lur i sin barnevogn i vinterhaven i dag, hvor solen skinner og vinden suser  fra havet , så der dufter af frisk luft. Der sover man dejligt, når man som Caroline er en lille kakkelovn, der hverken bruger undertøj, sokker eller uldne cardigans i større stil. Hun er et rigtigt varmebarn ligesom sin morbror og far.
Sønnike/morbrors første sommer foregik i sparkedragt uden ben, en tynd undertrøje og bare tæer, men jeg har ikke set det hos vinterbørn.

Hun er nu 5 uger vejer 4400 g og måler 58 cm, sover op til 8 timer om natten og kan kende sin mor og smile til sin far, se intenst på vi andre og følge os med blikket når vi bevæger os og stikke i et stort vræl når Balder gøer.

Alt ser ud til at fungere som det skal og hun nyder at være i hænder og vi nyder de er her på en lille ferie. Hun elsker morfars trygge favn og falder gerne i søvn der og nyder Bedstes hygge og snak og i aftes var hun i et lille håndvaskbad  og det kunne sandelig også godt bruges.

Jeg synes selvfølgelig hun er den smukkeste baby på jorden. Jeg er forelsket i mit eget lille barnebarn. Er hun ikke dejlig?

tirsdag den 7. februar 2012

Little sisters dress af Tora Frøseth og besøg hos Caroline af oldefar og oldemor



 En lillesøsters kjole af Thora Frøseth- i Blackhill Højlandsgarn fra Garnudsalg i Gug i Alfarød og Blommetomat. Sttiberne i glastrikning er blommetomat. Jeg kan vældigt godt lide at strikke tone i tone med forskellige strikkemetoder. Det giver en god effekt, synes jeg.

 Mine forældre var med en tur ude at hilse på Caroline. De fk jo to oldebørn på to dage- så nu er der en Ida på snart 3 år, en Caroline på 3 uger i dag og en Isak på 2 uger og 5 dage- kan man så ønske sig mere, når man er frisk og rask og ved sine fulde fem og eneste alderdomstegn er at de hører lidt dårligt. Det er ordnet med et lille fikst høreapparat og ingen tilvænningsproblemer. Det klarer de helt fint. En ny bil har de også lige købt- jow jow--- jeg føler mig rig at have sådan en dejlig familie og taknemmelig over at have dem begge to endnu og de begge er raske.

Min mor har altid haft en utroligt beroligende indflydelse på småbørn, så tøsen lagde sig straks til at sove i oldemors arm og hun lå så der i næsten 1 time. Det nød de vist begge to. Trøjen strikkede jeg jo til hendes 80 års fødselsdag og den har nærmest ikke været af hende siden. Dejligt når ens strik bliver brugt.

onsdag den 1. februar 2012

Så kom man også på You Tube med koret Helle for Jazz

Den 14. januar 2012 inviterede Region Nordjylland alle kor til at deltage i en stor event i forbindelse med Melodi Grand Prix havde 50 års jubilæum. man havde hyret Michael Bojesen fra DR pigekor til at arrangere Dansevise, Smuk som et stjerneskud og New Tomorrow.
Han kom også og indstuderede dem med de 1100 sangere fra 52 kor, som vi kunne tælle.
Han var en travl mand for han nåede samme dag at dirigere både mig--- og 1099 andre sangere - samt dronningen - idet han om aftenen dirigerede I Danmark er jeg født i DRs koncertsal til regentjubilæet.
Skæg tanke.
Efter koncerten kom Kirsten Siggaard og Søren Bundgaard og havde koncert med egne og andres melodigrandprixnumre.
Man havde i samarbejde med Aalborg Handelsstandsforening arrangeret at vi måtte gå ud og på gader og stræder og i forretninger og lave Flash mobs. Dvs man ud af intet pludselig synger et kornummer og forsvinder i mængden igen. Det er dybt anarkistisk. Dog ikke helt i starten da der var en dirigent fra koret Puls da vi sang i en dame og herretøjsbutik på Nytorv. Senere gik vores lille kor på 6 samt 3 fra Cæsur  og så gik vi ellers ud og gjorde byen usikker.

I Slotsgade udenfor Føtex stod Unoderne fra Skørping. De sang også de sange og vi stillede os op og sang med.
I indkøbscentret Friis fandt vi en fin lille gang med en restaurant og der sang vi også. vi ville forsætte et andet sted, men der kom Bjerget efterskole os i forkøbet og de var alligevel for mange, for jeg tror de var 50.
Vi gik videre til Hovedbiblioteket og til Baresso i Nørregade og der sad der så en masse andre sangere så  de sang også med og pludselig var vi ikke 9 men 20 sangere. Det var så sjovt.
Vi havde ingen dirigent, men min blomstrede stok fik jeg lov til at starte og stoppe med.
Vi sang også lidt i Algade og det var så sjovt for folk begyndte at synge med selvom de ikke kendte det.


Vi blev fulgt helt tilfældigt af en af min datter og svigersøns gode venner der havde fået et videokamera, så der blev optaget og vi blev redigeret og nu kan resultatet såmænd ses og høres  på You Tube lige her