torsdag den 15. januar 2015

Et par sokker i tremmemønster


Lidt uldgarn og vævestrikmønstret tremmemønster blev til et par små uldsokker til barnebarnet-og godt det samme- de lover rigtigt vintervejr i næste uge.

tirsdag den 13. januar 2015

Futsko model 4. klasse

FUTSKO
Materialer Strømpegarn ca 420 m/ 100 m
 Pind nr 4½
Strikkes med dobbelt garn
 Slå 30 masker op og strik retstrikning evt med 2 masker som I cord i hver side.
Strik 20 riller
Klap
Slå 4 masker op og strik 4 masker ret og hele klappen strikkes i retstrikning
Strik Icord i de to kanter og på alle vrangpinde slås om pinden før og efter I cord
På retsiden strikkes disse masker drejet ret til udtagning indtil der er 15 m i alt. Derefter strikkes 2 riller uden udtagning  og bryd garnet.
Sæt alle masker på 3 pinde og sæt garnet til så der er lige mange masker på over og undersiden af foden.
Strik nu rundt 40 omgange og begynd at tage ind til aflukning på hver anden pind i hver side som til raglan.

Strik 7 indtagninger og luk tåen af ved at strikke den sammen.

Bedste strikke en krokodille til Caroline !!!!


Bedste strikke en krokodille til Caroline- har det lydt længe og nu fylder hun 3 år på søndag, så jeg mener hun nu er gammel nok til at holde reptiler !!


 I formiddag sneg denne lille fyr sig ned fra strikkepindene og flytter lige om lidt ned i lommen på barnebarnet.
Mønstret er fra Ravelry og findes her . Strikket i rester af uldgarn Øjnene er dog ændret, så de ligner krokodilleøjne lidt mere.

Varme futter


Varme futter til mig- en opskrift jeg første gang strikkede i 4. klasse som alle andre børn og nu har jeg så lavet dem lidt om med bl.a. Icordkant så den sidder lidt bedre fast og jeg synes også de pynter.


Strikket af noget strømpegarn, der viser sig, at ville filte en lille smule, men her er det faktisk en fordel.

fredag den 9. januar 2015

Muffedisser til pandebånd/cowl i shetlandsuld


Det blev desværre ikke til vanter, men muffedisser i shetlandsuld som passer til pandebåndet, der var datterens nytårsgave-
Håber hun bliver glad for dem selvom der ikke var garn nok til vanter- resten var 2½ m.

Fødselsdagsgave til barnebarnet, der fylder 3 år


Smuthul af Bente Geil i Geilsk tyk uld fra lageret - fødselsdsgave til barnebarnet der fylder 3 år

Her er så et par smuthuller i trøjen.
Den er sjov og hurtig at strikke og den kan stadig købes hos http://geilsk.dk

Lidt blomsterbinderi


En båredekoration af roser fra supermarked og grønt fra haven. De store blade er Arum også kaldet dansk ingefær og derudover gulbladet cypres og buksbom





Derudover en buket af billige roser og buksbom og gran

tirsdag den 6. januar 2015

Årets første strik -nytårsgaver til datter og barnebarn



Et par nytårsgaver er blevet færdige. Et pandebånd mere med hæklet fletning og måske også et par vanter senere i shetlandsuld fra lageret Desuden en vest/undertrøje til barnebarnet, der netop er startet i børnehave der ligger på en gammel gård med stuer bl.a. i de gamle udbygninger - renoveret i 80 erne så der er nok ikke megen varme på denne tid af året.

-

Her ses mønstret tydeligere. Den er strikket i Geilsk strømpegarn fra lageret og mønstret er  Lillies tunika af Lene Holme-Samsøe fra bogen  "Babystrik på pinde 3". Forneden har jeg hæklet en række fastmasker og en række musetakker for at gøre den lidt mere tøset selvom den er strikket i gråt garn og sammen med  hjerteknapperne i lilla med lyserøde prikker synes jeg faktisk det er lykkedes