mandag den 20. december 2010

Silkesokker til Bedstefar og en enkelt nisse

Silkestrømper i Geilsk luksusstrømpegarn til Bedstefar i julegave

En lille nisse filtet og med et lille hoved og skæg - eget design.

Bedstefar mangler sokker og det blev til silkesokker- han bliver så stolt når han får silkesokker.

En lille nisse blev det også til her til morgen. Den kom bare inde i mit hoved og ville strikkes og det blev den så. Der er ikke lavet opskrift endnu, men skulle nogen være interesserede, så sig til, så skriver jeg den ned. Det kan så være min julegave til bloglæserne

lørdag den 18. december 2010

Gave til en fremmed gæst juleaften.

Pandebånd i snoninger og Burberry inspireret halsedisse( fundet på Ravelry)
Halsdissen kan trækkes lang eller smal og kan tages op over hovedet som en hætte.

Juleaften skal vi være mange i forhold til hvad vi plejer. Vi bliver 8 da begge vores børn og mine forældre kommer men datterens kæreste og en af deres teatervenner skal også holde jul hos os. Det er en dame på min alder, men indenfor teaterverdenen er der ikke rigtigt nogen aldersgrænse- der handler det mere om kemi, der jo er altafgørende på scenen og man kommer rigtigt tæt på hinanden når man skal spille forestillinger, så det glæder vi os til. Hun skulle holde jul alene og det skal ingen jeg kender, hvis jeg kan gøre noget til at det bliver anderledes.

Da jeg ikke kender hende ret godt har jeg strikket en lille halsedisse i dobbelt uldgarn på p nr 6 af noget garn fra lageret og strikket et lille pandebånd til, så nu håber jeg hun bliver glad for det her i kulden. Måske når jeg også et par pulsvarmere, men nu får vi se.

Opskriften findes på Ravelry som Burberry inspired Cowl.

søndag den 12. december 2010

Revontulisjal til julegave i brune og abrikos nuancer

Revontulisjal færdigt til julegave

Endnu en julegave er på plads. Denne gang et Revontulisjal til min mor på 79 år. Håber hun vil bruge det. Hun er ikke så meget for tørklæder osv da de falder af, men da det her er 2 m langt i øverste afdeling så tror jeg det bliver siddende når hun arbejder. Faktisk er det så stort at det kan bindes enten bag på ryggen eller rundt om taljen som bindesjal og blive en lille trøje på den måde.
Strikket i garn fra lageret- jeg tror det er Evilla effekt garn.

mandag den 6. december 2010

Rundt regnet til julegave

Rundt regnet str S/M/L til julegave - forsiden


Rundt regnets fantastiske bagside - strikket i Tyk Geilsk uld - sort.
Så fik jeg endnu en julegave færdig - denne gang en vest- Rundt regnet fra Geilsk - købt i september til halv pris i forbindelse med at Geilsk tyk uld udgik. Den er iøvrigt lige genopstået på Geilsk hjemmeside i dobbelt tyndt uld, så er du inspireret så kig derind.

Den er lynhurtig at lave - 2 dage- selvom jeg var on and off og fik lavet en del andre ting - bl.a. været på Voergaard slot og set Greg Kobbets og Stig Lauridsens pyntning af slottet med roser for Afrika- en oplevelse af rang og spist æbleskiver og drukket gløgg i kælderen under de gamle vælvinger.


Den imponerende sandstensportal på Voergaard slot- pyntet til lejligheden - se lige træerne, der skjuler nicherne i porten- de er lavet af sammensømmede hasselgrene- fantastisk flotte

I musikstuen var der lige fældet en forsythia, der var pyntet med glasistapper og små hvide glasfugle med strudsefjer.


Juletræet med sin pynt - i tårnværelset- pyntet med franske liljer som symbol på den sidste ejers tilhørsforhold til Frankrig

Fabelagtig flot opsats af hvide ranunkler og mistelten foran spejl

Endnu en smuk opsats - mørkerøde roser og mistelten-- emnet var roser i år.

fredag den 3. december 2010

Håndevending fra Geilsk- en julegave

IH hvor jeg ønsker mig en gine!!!!!

Håndevending fra Geilsk
Strikket i Geilsk uld og bomuld str L

Julegave til min tvillingesøster

Strikket på en uge- lidt pral har man da lov til - især når man har så travlt med gaver som jeg

Jeg håber hun bliver glad for den. Hun siger ikke så meget og jeg ser hende kun nogle få gange om året, så jeg ser hende ikke i strik hvis hun overhovedet bruger det, men jeg må jo så gætte mig frem og håber hun kan bruge denne her.
Det bliver nok den sidste måde den skal bruges på da den er strikket lang i kroppen - vi er langlivede i vores familie.

onsdag den 1. december 2010



Hurra jeg har vundet en give away hos



Jeg har vundet 100 duks amagergarn til at brodere med og det glæder jeg mig helt vildt til at modtage. Det bliver en lille ekstra førjulegave til vores datter, der stadig går og venter på en operation, som måske kan hjælpe hende af med de mavesmerter hun har.
Den er nu fastsat til 14. januar så nu kan vi se en ende på det men hun synes der er længe til- hvad jeg godt kan forstå. PT lever hun af cola og lidt brød, når det kan blive nede.
Hun har fundet ro og hjælp i at brodere- så tænker hun ikke så meget på sine smerter. Desuden giver det billige julegaver- hun er jo under 25 år, så hun får kun halv kontanthjælp og kan ingenting. Så hun høre til de fattige i Danmark og derfor falder det broderegarn også på et meget tørt sted. Jeg glæder mig rigtigt meget til at give det videre til hende.