Vi indledte vores rejse med Gislev rejser til Toscana den 6. oktober med at flyve til Pisa lufthavn fra Aalborg og køre til vores hotel i Montecantini Terme- en gammel kurby med rigtige medicinske kilder, som man i Italien kan blive ordineret ophold til af sin læge, så der var mange- også meget syge mennesker.
Blot for at vise, at vi er i Italien- her Pisa,hvor Campanilen- klokkestabelen til Pisa domkirke - der jo er skæv. Den er fantastisk smuk og man kan slet ikke på fotos gengive den tredimensionelle virkning det meget smukke marmor har. Den er iøvrigt taget fra Kejser Hadrians villa i Pisa- genbrug i antikken kan man kalde det.
Vores første udflugt gik til Firenze
Her startede turen i en meget smuk klostergård ved kirken, hvor den danske helgen Niels Steensen ligger begravet.
Derfra gik turen til den fantastisk smukke domkirke og det ottekantede dåbskapel. Det har en meget smuk forgyldt dør, men jeg er jo nødt til at begrænse mig her.
Udenfor rådhuset så vi til gengæld Michelangelos Davidstatue. Den er fabelagtig flot og stor. Både Michelangelo og Leonardo da Vinci er fra Firenze og der er åbentbart to fraktioner blandt folk i byen, der skændes om, hvem af de to, der er den mest interessante. Sært.
Vi fik vores første, eneste og dyreste pizza, der iøvrigt ikke smagte af noget som helst på rådhuspladsen i Firenze, men der var tørvejr og det pjaskregnede, så vandet løb ind ad skosnuderne på mine sandaler og ud af hælen. Aldrig har jeg haft så rene sandaler og fødder.
Interieuret på restauranten var der til gengæld ikke noget at lave vrøvl over. Det lignede noget fra Lady og Vagabonden og jeg savlede over en kæmpemæssig parmesanost der stod med kniv i vinduet.
Måske fornemmer man, hvor meget der regner, og hvor våde vi var med billedet af min mand på broen med guldsmedene i Firenze.
Efter mange km og masser af regn ventede vi på bussen. Kortet, der blev udleveret fra rejseselskabet var dårligt- navnene på gaderne var ulæselige, men der var da indsat billeder af seværdighederne, hvis vi ikke skulle kunne læse. Det var også uden målestoksforhold så man havde ingen fornemmelse havde af afstande og vores guide kundgjorde, at hun ikke havde afstandsfornemmelse og ofte mente at 3 km var 300 m, så vi kom alt for tidligt til busholdepladsen der lå ½ times travetur fra bycentrum Til gengæld fik vi set, hvor de stakkels afrikanske flygtninge havner, når de kommer til Italien. De ender nemlig som flodbumser, der sælger paraplyer, tasker og plastiksmykker og kvinderne sælger tørklæder.
.