mandag den 25. januar 2010

Balder bliver "STAR"


ULSTED: Hvem der får rollen som ”Annie” i sommerens friluftsforestilling på Skansen i Hals, er endnu for tidligt at sige. Ikke desto mindre har Amatørscenen Skansen nu for alvor taget hul på forberedelserne til opsætningen, der er den mest ambitiøse i foreningens historie.I lørdags var der audition i amatørscenens øvelokaler i Ulsted. I løbet af dagen indfandt et halvt hundrede håbefulde børn og voksne sig til arrangementet, hvor instruktør Marianne Duus, koreograf Torben Skov og kapelmester Martin Kjeldgaard ligeledes deltog.De tre fik mulighed for at danne sig et overblik over aspiranterne til de mange roller i den stort anlagte musical. Deltagerne skulle blandt andet aflægge en lille stemmeprøve, ligesom der blev instrueret i basale dansetrin.Amatørscenen skal bruge en stor trup af skuespillere, og var man forhindret i at deltage i søndagens arrangement, er der fortsat mulighed for at få et ben indenfor. Det kræver dog, at man snarligt henvender sig med henblik på at aflægge prøve.Skuespillere gør det dog ikke alene. Opsætningen af sommerspillet kræver ligeledes et kæmpe arbejde bag scenen. Arrangørerne er således også på udkig efter frivillige til praktisk bistand.I øvrigt havde søndagens audition også deltagelse af en enkelt firbenet ”skuespiller”. Golden Retrieveren ”Balder” er således den eneste hvis rolle er givet på forhånd – nemlig som hunden ”Sandy”.”Annie” opføres i dagene fra den 8. til den 17. juli.Der kan læses mere på http://www.skansespil.dk/. .. indlæg i Hals Avis.
Balder var til audition i søndags i sidste uge i forrygende snestorm og bestod- han var også den eneste hund. Efterfølgende var ovenstående indlæg i lokalsprøjten Hals Avis.
Amatørscenen Skansen spiller til sommer musicalen Annie, hvor der medvirkern golden retriever. Det bliver Balder på vores scene. Der er mødt 45 op så der kommer folk nok på scenen.
Datteren var med for at hjælpe Balder igennem så lidt håndarbejde handler det også om, for jeg har strikket både cardiganen og Revontulisjalet hun har om halsen.
Hele familien hjælper til for selvom Balder kun skal på scenen i nogle få min i første akt skal han også være der til fremkaldelse og så kan vi lige så godt medvirke på flere fronter. Nu får vi se om det lykkes at få det hele til at gå op i en højere enhed.

lørdag den 23. januar 2010

Award fra Helle, Lotte og Anne-Mette


Jeg har fået en fin award fra Helle (http://helleshjoerne.blogspot.com/), Lotte (http://lottekstrik.blogspot.com/) og Anne-Mette http://anne-mettesoaser.blogspot.com/

Med awarden følger selvfølgelig opgaver og de er følgende
A) Vise Awarden på bloggen
B) Linke til den jeg har fået den af
C)Skrive 7 ting om mig selv
D )Jeg skal give awarden videre til 7 andre bloggere

C:

1 Jeg er en kone på snart 53 år, som har oplevet meget i livet men har udpræget proptendens og er usædvanligt nysgerrig.
2.Jeg er gift med en døv mand, der den 5. februar skal Coclear Implant opereres( have et elektronisk høreapparat opereret ind i hjernen), så det er vi meget spændte på. Derudover har vi to dejlige unger, der absolut falder udenfor enhver norm - ligesom resten af familien, men vi er glade for hinanden og forsøger at støtte hinanden hvor vi kan.
3. Jeg er en kreativ sjæl, der altid kan se rigtigt mange muligheder i rigtigt mange ting.
4. Jeg er begavet med mange evner, jeg laver alle former for håndarbejde og nyder det.
5. Jeg holder meget af naturen og den del af naturen, der hedder haven og kender stort set alle blomsternavne osv bl.a.s fordi jeg har en halv gartneruddannelse.
6. Jeg holder af at være sammen med andre mennesker men elsker også at være alene med min hund.
7. Jeg er rigtig god til at leve meget billigt og alligevel godt og sjovt så jeg får råd til alt det sjove, selvom jeg kun har pension og min mand har flexjob, men jeg holder regnskab med det så det ikke bliver hverken for meget eller for lidt.

Jeg vil gerne sende awarden videre til

Lavendel (http://lavendelstrik.blogspot.com/) - fordi hun har en utroligt spændende blog der fortæller om et spændende menneskes tilgang til livet og indsigt i bl.a. rejser ud i verden.

Jette (http://rosenstrik.blogspot.com/ ) - fordi hun laver noget flot håndarbejde og inspirerer mig til at prøve nyt

Ingrid - http://ingridsstrikogpatchwork.blogspot.com/ der laver fine ting - bl.a. noget yndigt broderi- og viser fine fotos fra livet på Samsø

Mette G , http://strikkehjornet.blogspot.com/
der altid kommer med gode kommentarer og laver smukt håndarbejde, som jeg igen får gode ideer af og nyder at se på.

Annette http://annetteudiholland.blogspot.com/ , der er fra Aalborg ligesom mig og som fortæller om livet udenfor Danmarks grænser og gør verden lidt større

Bea fra Tyskland http://bea-nype.blogspot.com/, der er spændende og har mange sjove indlæg og en meget fin markør, der er en mariehøne. jeg bliver altid i så godt humør af den.

Madame-http://huskebloggen.blogspot.com/-. altid trofaste Madame der skriver tankevækkende indlæg flere gange dagligt på sin blog og har de mest fantastiske fotos. En livsiagttager af Guds nåde.

Jeg vil hermed kundgøre at jeg har "Spidskompetencer"

Så fik jeg mine " Spidskompetencer" fra Geilsk på plads. Den har taget lang tid at strikke- dels fordi jeg har skullet pille en del op - dels fordi det er langsommeligt at strikke med dobbelt garn- der ligger mine spidskompetencer ikke. Den er strikket i Geilsk uld og bomuld som sagt i dobbelt garn på p nr 3½- iøvrigt noget sjovt garn, der skifter farve efter lyset, hvad man tydelig ser på billederne herunder.

Der er mange sjove og fine detaljer og jeg synes den gør sig godt færdig- så kan man altid diskutere fotomodellen, men jakken er der ikke noget i vejen med ( til andre landsdele var det vendelbohumor!)


Spidskompetencer forfra
Spidskompetencer --- og Balder--- bagfra, hvor de virkelig kommer til deres ret.
Læg mærke til kanten, der buer fint
og de fine spidser på ryggen

Nærbillede af den første spids- smart fundet på

Halskanten- dog med forlængelse, da jeg ikke kunne få den til at passe så ærmerne blev også lidt videre end på mønstret, men garnet slog til.



Læg mærke til den lille skrå start og de pæne kanter. Dem vil jeg bruge engang, hvis jeg laver en trøje med lynlås. Det vil de helt sikkert egne sig til.

lørdag den 9. januar 2010

С Рождеством eller З Калядамі ( glædelig jul på russisk og hviderussisk) - snestorm i Vendsyssel og varme muffedisser

Snevejret den 5. januar 2010 efterlod huset i en dyne, der minder om en igloo- i hvert fald isolerer det godt.
Der er en sokkel på 60 cm under vinduerne på vinterhaven og der står store krukker med buksbom under sneen. Det blev en snefridag for manden, der har 40 km på arbejde og der var udkørselsforbud.

Hallehøj- her kommer jeg- sikke meget sne- jeg er jo ½ m høj over skulderen og jeg er lige ved at drukne!!

NÅ----- men en retriever er man vel, så man kan vel spise sig vej???
Jeg opgiver- nu prøver jeg at hoppe i stedet for- så jeg kan kommer over til jer.
Det kostede 3 timers arbejde at komme ud til vejen.

З Калядамі ( Glædelig jul)
og en julegave følger der også med- dog kun et af eksemplarerne- resten er til min mand og sønnike, der også fryser håndledene på tur på stranden med Balder og på cykel 5 km hver vej op ad bakke til Uni i Aalborg .
I forgårs var det jul i den ortodokse kirke- de har en anden kalender end vores- jeg tror den hedder den julianske og vores den gregorianske. Den julianske kalender var den første kalender og opkaldt efter Julius Cæsar, men - selvfølgelig havde jeg nær sagt- er den hugget fra grækerne, for romerne har vist stort set ikke selv haft genier, der har opfundet hverken det ene eller det andet, men blot kopieret grækerne. Det gælder såvel guder som kalendere og alt muligt andet- geometrien og astronomien f.eks.
Den gregorianske kalender opstår først ved reformationen og er først sent blevet tidsregning rundt i verden og i dag er den brugt overalt undtagen i den ortodokse kirke, hvor vi i vores familie har en enkelt, der har tilknytning til. Heldige asen- så får han jul to gange.

Derfor har jeg strikket et par muffedisser her i kulden til ham, så han ikke fryser og sønnike og manden har også bestilt.

Vores have er totalt tilsneet og vi har over 1 m driver i stort set hele haven, så Balder har mildt sagt besvær med at gøre, hvad han skal derude, men han klare det på meget lidt plads. Til gengæld kæmper han med fuglene om fedtkuglerne der hænger i træerne og han tror han kan klatre i træer og ind imellem lykkes det ham også at få vippet en enkelt ned og så bliver der guffet- med net og det hele. Skidt det går nok- hans første år åd han mine sokker, som jeg så kunne finde ude i haven i tilredt tilstand ligesom han troligt- sommer som vinter- regn som solskin stjal min ene sko og satte den midt på græsplænen- skøre hund.

Som det ses af de øverste billeder står han nu ikke tilbage for bollemælk hvad sne angår og tager gerne en tur i det hvide element og elsker at lave sneengle, når han kan komme til det- der er bare for meget sne lige nu.
Vi "sneengler" den på Lyngså strand sidste søndag- ah hvor er det dejligt