torsdag den 31. maj 2012

Et lille billede af barnebarn med cardigan hat


En varm sommerdag er det nu ikke sjovt når de voksne synes jeg skal agerer fotomodel i bedstes sidste strik- selvom hun siger jeg er en sukkerknald, så er der så varmt at jeg er lige ved at blive til sirup. 

lørdag den 26. maj 2012

Hjemmekomponeret hat til sukkerknalden der er lige ved at smelte

Så fik jeg kreeret en lille sommerhat til sukkerknalden- jeg startede med at strikke et bånd med snoninger, som jeg har sat et silkebånd igennem og derefter i samme hulmønster som i trøjen og en flæsekant som skygge, der kan foldes op.
Igen er det strikket i Garnudsalgs bomuld silke hør i naturfarvet. strikket i dobbelt garn på p nr 3

fredag den 25. maj 2012

Pinse er lig med karneval i Aalborg- nu med strikkede træer i Kildeparken.




Pinse betyder Karneval i Aalborg og hele byen er sat på den anden ende. I år har

Aalborg Karneval har udsat Kildeparken for Yarnbombing
Det er ikke det rene pjat og du kan se mere om det  her /
Er det ikke bare supersjovt ??
Jeg synes i hvert fald det pynter i bybilledet--- håber det får lov at være, for så vidt jeg kan se, er det pensionisterne på et par  plejecentre der har lavet det. Vildt sjovt at blive strikkeanarkist når man har rundet de 80. Det vil jeg også når jeg bliver 80.

torsdag den 24. maj 2012

En lille sommercardigan i bomuld silke og hør til barnebarnet





 En lille cardigan a la February baby sweater men i Hjertegarns regi og jeg har tilføjet pæne kanter langs forkanten  og raglanen

Så fik jeg en lille cardigan med huller til barnebarnet færdig. Hun mangler den for hun har det så varmt i forvejen og må jo ikke få sol så jeg håber det lille hulmønster kan være med til at holde hende kølig.
Modellen finder du her og garnet er fra min yndlingsgarnbutik der har haft tilbud på lækkert garn i bomuld, silke og hør. Ganske vist kun i naturfarvet men hmpf det er lækkert.
Jeg har strikket det i to tråde på p nr 3 og så fik den lige 3 lyse fåreknapper og en anderledes fåreknap.

Lidt sjov skal der jo være til den lille dame- der iøvrigt nu vejer 6100 g og måler 64 cm og sundhedsplejersken synes hun skal til at på skemad men med den fart er der da vist krudt nok i mælken skulle man synes.
Herlig tøs der hopper og går på ens skød og hujer og hviner og griner i en uendelighed. Hun er virkelig bedstes sukkerknald.

torsdag den 17. maj 2012

Lidt småting af strik



En lille stikkelsbærhue strikket for datteren, der skal til barnedåb i pinsen hos sin meget rødhårede nevø.
Mønstret finder du her
Garnet er bomuldsgarn fra Stof og stil og som sædvanlig kan fotografiapparatet ikke fange dem rigtigt- men det er meget mørkere


Sokker til mig selv blev det også til i Bumbo Aloe Vera garn fra A-Z.
Intet specielt eller sært ved dem men jeg har varme fødder og det er rart i dette kolde forår.

onsdag den 16. maj 2012

Fiona top i appelsinskrælfarvet bomuld-uld

 Fiona top fra Rasmilla til barnebarnet
strikket str 1 år- den store unge- hun er kun knapt 4 mdr- i appelsinskrællet bomuld og uld med striber af hør-bomuld-silkegarn fra Garnudsalg.dk

Den er strikket på p nr 3 og bliver helt garanteret et hit.

Senere følger en lille cardigan i hør-bomuld-silke i det hvide garn her til sommer, for barnebarnet har problemer med altid at være meget varm, så hun kan ikke klare ret meget tøj, men datteren bryder sig ikke om, at  hun bare er i en bodystocking og strømpebukser, det virker lidt som om man går i undertøj. Så fungerer den her lille kjole jo fint over.

Læg også lige mærke til baggrunden. Jeg elsker hosta, når de står med fine kræmmerhuse før udsrping og især når det har regnet, hvor de er fyldt med vanddråber. Det er noget af det yndigste.

onsdag den 9. maj 2012

Ny trøje til husbond

 Som altid har han ønsket sig en cardigan med lynlås.
 og lidt snoninger og belært af skade har jeg valgt en model med snoninger forneden, så den ikke flaner
Op ad ærmet er der snoninger, men oh ve oh skræk en af den vender forkert- så det er om igen med en nål osv. Vi får se hvordan vi klarer den- og da begge ærmer er strikket på en gang er den på begge sider.

Cardiganen er fra Annette Danielsens bog " Strik en stund"  og hedder " Dig"

Den er strikket i tweedgarn ( 80 pct lammeuld og 20 pct viscose) i farven Antracit fra Garndusalg

Når jeg har fået rettet fejlen og måske strammet halsudskæringen lidt, så tror jeg han bliver glad for den

.

Min cardigan til min svigermors 85 års fødselsdag passede perfekt og hun flyttede ind i den omgående.
De ekstra 7 cm bagpå fik den til at gå præcist lige over og have en fin længde foran og sidde til så hun ikke falder i den op ad trapper. Det var afgjort en succes- også at ærmerne ikke var syet til, så hun kan trække dem ned over hænderne når hun sidder på sin terasse og det bliver lidt køligt. Hun var meget glad for den.

lørdag den 5. maj 2012

4. maj og næsten fuldmåne


Så blev det den 4. maj. og sædvanen tro fejrede vi det i aftes  med lys i alle vinduer.
I aftes var det imidlertid meget specielt, for månen, der næsten var fuld. stod op ude over havet og lyste om kap med de levende lys. Jeg har forsøgt at fotografere det, men det yder ikke skønheden fyldest.

Da jeg spillede i Musikkorps Sæby spillede vi altid til Frihedsgudstjeneste i Sæby kirke, og det var helt specielt, men nu er det bare en stille aften, hvor vi tænker tilbage på dem, der var med dengang og som vi kan takke for vores frihed.


Fejrer du også 4. maj med lys i vinduerne?

I dag- den 5. maj -  fylder min svigermor 85 år og vi skal fejre det på Svinkløv badehotel med en let frokost og kaffe. Tænk at have  haft fødselsdag den 5. maj hun fyldet jo så 18 år den dag i 1945 , da befrielsen kom. Det må have været helt specielt festligt med de mange glade mennesker og flag.

tirsdag den 1. maj 2012

Glædelig 1. maj med barnebarnsfoto



                                                                         1. maj 2012

Så kom den lille socialdemokratspire til sin allerførste 1. maj demonstration i Aalborg med sin mor og far. Farmand  er næstformand i en socialdemokratisk vælgerforening i Aalborg og hun kommer jævnligt til møder og plejer omgang med bl.a. Rasmus Prehn der er folketingsmand for Aalborg for Socialdemokraterne. Forrige lørdag skulle Helle Thorning komme og holde tale og der skulle jeg være barnepige. Det gik helt galt- det ville hun ABSOLUT ikke være med til. Det gik lige når hun fik en flaske af sin mors mælk men da det var slut så kunne det forresten være det samme. Nu forstår jeg pludselig at hun selvfølgelig ville være med!!! 
Hvem ved- om det er Danmarks kommende statsminister vi ser her--- hi hi.