lørdag den 3. januar 2009

Nyt projekt- barnevognstæppe i Økologisk Uld fra OEE

Barnevognstæppe i økologisk uld fra OOE
Så er jeg i gang med et nyt projekt- et barnevognstæppe i økologisk uld fra OEE. Den er strikket på p nr 7 og med 96 m, så det bliver stort og varmt, men mønstret har drillet. Man krydsstrikker maskerne på samme p og det har jeg godt nok ikke prøvet før. Det begynder at lykkes, men jeg måtte trævle op 3 gange. Det huer mig ikke. Til gengæld går det hurtigt når det så går i gang.
Garnet og mønstret købte jeg i Frederikshavn, da Textilcentret holdt ophørsudsalg.

Det underlige var bare, at butikken stadig eksistere de i går og slet ikke så lukningstruet ud. Nu må vi se om det var en and men jeg fik da alt mit garn og en masse kniplegarn til halv pris, så det må de da gerne gentage.(Det kan være de har det som Frank Sinatra, der holdt afskedskoncert et utal af gange). Jeg skal da ikke brokke mig spor, hvis det viser sig at der forsat er to strikkebutikker i Frederikshavn.

Jeg har gang i ovnen i dag. Vi skal have kaffegæster i dag. Vores venner fra Samsø har købt sommerhus her i nærheden, så det nyder vi meget.
Vi skal have horn inspireret her fra bloggen. Jeg vil lave med marzipan og nødder, chocolade, kanel og rosiner og kardemomme og pomerans indeni. Så er der da lidt at vælge imellem.

Desuden skal de selvfølgelig have boller og sirupskage med smør.




17 kommentarer:

Anne sagde ...

God fornøjelse med strikketøjet..det ser lækkert ud dit garn..

Og sikke et kaffebord...minder mig om de kaffeborde min venindes mor satte frem da vi i sin tid besøgte hende på Agersø (og i forbindelse med Hellig tre konger løb der)

Helle : sagde ...

Uha det lyder da godt nok som et skønt kaffebord.

Det bliver sørme et skønt barnevognstæppe. Dejligt at dine venner kommer på besøg.

Irene sagde ...

Uhm....det kaffebord lyder alt for godt til en slikmund som mig :-) Tæppet ser lækkert og blødt ud!

Losarinas mor sagde ...

Gad godt smage dit kaffebord :-)

Pia sagde ...

Om anden var en and, så er det dejligt når man kan spare penge på godt garn. Det ser rigtig lækkert og blødt ud. Glæder mig til at se det færdige tæppe.

Samtal från min trädgård sagde ...

Ser fint ud, gläder mig til at se det färdigt, og du, kommer gerne forbi til kaffe, hvis menuen er den samme...........

Karin Grøn sagde ...

Alle lækkersultne er velkomne til kaffebord her. Det er meget sjældent jeg har brug for at lave den slags kaffebord, men jeg glæder mig over, når det lykkes og nogen endelig finder vej herud. Her har ikke været et menneske siden juleaften, men heldigvis har min mand da ferie, så det er ikke blevet ensomt. Det er heller ikke helt rigtigt for vi var så heldige at begge børn blev hjemme til 4. juledag. Det var dejligt.

Nina sagde ...

God aften, Karin.
Jeg læste lige din kommentar hos Madame ang. x-factor, og jeg må sige, at du slår hovedet lige på sømmet. Jeg var selv inde i en lang diskussion om programmet sidste år, hvor jeg ikke rigtig kunne komme igennem med min kritik, men det du skriver er lige det, jeg mener. Bortset fra, at jeg ikke rigtig stoler på ham Blackman - for han vender jo på en tallerken, jo længere man kommer hen i programmet. Men lad nu det ligge - jeg fik via din kommentar lyst til at kikke herind hos dig - og det bliver vist ikke sidste gang. Her ser rigtig hyggeligt ud! :o)

tankerogspin sagde ...

Hvor ser det bare lækkert ud dit garn til tæppet, er sikker på det luner og pynter ;-))

Karin Grøn sagde ...

Hej Nina Tak for din kommentar om min kommentar på Madames Huskeblog. Jeg mener at Blachmann i X faktor er præcist lige så uberegnelig som rigtigt mange i den branche.De VENDER på et tallerken- det er det jeg mener med at du får knus og kys på forsiden og en kniv i ryggen når du vender dig om i den branche.
Eller også vælger de sig en yndling som de så går gennem ild og vand for- ikke for yndlingens skyld- sådan set er det også ligemet om de har talent eller ej- men for at promovere sig selv som flink fyr- dygtig mand- whatever. Det er den branche og i det hele taget underholdningsbranchen i en nøddeskal. Man skal bare VIDE at sådan er det- så man ikke gør sig falske forhåbninger. Så er det sådan set OK og jeg kan fint leve med det. Men den er ikke for børn eller sarte sjæle.
Kh Karin

Tanker og spin

Ja det er lækkert garn og jeg håber det bliver dejligt varmt og kan bruges både over og under dynen.
Niecen skal føde til april, så der kan godt være koldt.
Kh Karin

Nina sagde ...

Hej igen Karin.
Hvor er jeg glad for at du også deler min holdning til TB - for lige netop hans rolle er så stor en del af dette forlorne univers på TV. Og nu skal jeg vist til at stoppe med dette x-factor, før jeg igen bliver rigtig. :o) Jeg håber, vi kan "snakke" videre om teater og andre emner her i cyberspace i tiden der kommer !

Madame sagde ...

Dit bagværk lyder utroligt lækkert, Karin, og det er dejligt at høre, at jeres venner har købt sommerhus i nærheden.
God fornøjelse med barnevognstæppet - garnet ser meget lækkert ud, og jeg håber, vi får et billede, når du er færdig.

Rigtig god søndag til jer :-)

Mariann sagde ...

Hvem der skulle til kaffebord hos dig, det lyder bare lækkert :-)
Dit tæppe ser rigtig dejligt ud, og måske man lige skulle tjekke butikken, næste gang vi kommer til Frederikshavn...

Karin Grøn sagde ...

Som sagt er I alle hermed inviteret til kaffebord- bare send en mail i forvejen, så jeg ved hvor mange der kommer-- ;-)) Det kunne være hyggeligt, men jeg bor jo nok for langt ude på landet for de fleste.
Jeg er kommet godt videre med tæppet så nu skal jeg bare vinde garn op.

bea3855 sagde ...

♥.♥.♥
Tusen Takk for dine kjaere ord i bloggen min!!! Jeg gleder meg meget hvis jeg er faktisk inspirerende til andre...
Ha moro med strikketöyet, det se bare bra ut!
Önsker deg en super 2009!!!
♥.♥.♥
Beatrice

nynne sagde ...

det ser ud til at blive et utroligt dejlig tæppe. "Pænt og enkelt" som min mormor altid sagde, når der var noget der faldt i hendes smag. Hun var jo Skavbo, så der blev ikke "ruttet" med komlimenterne

Fríða sagde ...

hej Karin! så på en anden blog at du spurgte efter opskrifter til tæpperne Tree of Life og GAAA.
kig her:
http://www.lionbrand.com/patterns/70122AD.html
og her:
http://www.stitchesmarket.com/xcart/customer/product.php?productid=6462
kh.fra Island
Frida