mandag den 22. december 2008

Fy for en julegave til datteren

Fy for en julegave til datteren. Hun blev fyret fra sin elevplads i dag. Som jeg skrev har hun et medfødt handicap, der gør at hun ikke er så hurtig som andre, og det er der ikke tid til i detailhandelen i dag. Nu må vi så se, om hun kan få nedsat kontanthjælp, men det kommer da til at rykke i min invalidepension og min mands flexløn, men sådan er livet for handicappede i dag. Der er ingen hjælp at hente for unge der har mindre og usynlige handicaps. Det er der ingen stemmer i til valgene, så de bliver bare skjult. Ærgerligt- det var ellers en elevplads hun selv skaffede sig efter 20 samtaler. Men det er jo ikke jordens undergang. Jeg plejer at sige, at så længe det ikke handler om liv og død, så klarer vi det nok.
Jeg har efterhånden prøvet rigtigt meget, så der skal meget til at vælte mig. Vi dykker lige en tur og så kommer vi op et andet sted og ser verden fra en ny vinkel og så håber vi, at den er mere lys derfra. Livet er en kamp, men vi skal nok vinde den sammen, hun og jeg.

8 kommentarer:

Helle : sagde ...

Ih Karin det gør mig ondt at læse, håber ikke at det vil komme til at fylde for meget i julen for jer.

Du har ret i at der ikke bliver taget meget hensyn til folk som har et handicap som ikke lige kan ses. Det ville sommetider være meget lettere at have et synligt handicap.

Krydser finger for at I kan få noget hjælp fra det offentlige.

Fríða sagde ...

hm, ja ikke ligefremt noget der emmer af julestemning. jeg har en sön der går med en kronisk sygdom der ikke kan ses. det er da stort set i orden nu da han er voksen, men hvor var der altså mange gange da han var lille at jeg önskede han heller havde noget man kunne se udenpå ham! knus og varme tanker til dig og din datter. håber I hygger jer i julen uanset.
kh.fra Island
Frida

Dorthe sagde ...

ØV hvor en "julegave", og hvor lyder det som helt urimelige vilkår for din datter - og jer...
I ønskes en rigtig glædelig jul, samt et lykkebringende nytår.
På gensyn i blogland i 2009, selv om jeg alt for sjældent får skrevet en hilsen, nyder jeg at følge med i din hverdag :-)

Mange julehilsener fra
Dorthe

Alice sagde ...

Hej Karin
Det gør mig ondt at høre - men det er rigtig man er nødt til at rykke sig selv op igen.
Håber I alligevel får en hyggelig jul.
Hilsen Alice

Mette sagde ...

Det gør mig ondt at høre, og det er desværre også min erfaring at der ikke er plads til selv små handicaps. Jeg har dog med mit lille handicap (nedsat koncentration og hukommelse pga flere depressioner) været heldig efter flere års kampe at få flexjob. Det har jeg nu haft i 4 år og jeg elsker mit job, mine kollegaer og min chef. Jeg håber din datter også kan finde sig et flexjob, hvor der tages hensyn til hendes handicap. God Jul til jer alle. Mette

Karin Grøn sagde ...

Kære Helle, Frida, Dorthe, Alice og Mette.

Tusind tak for jeres tanker. Det er fantastisk at opleve, at andre mennesker giver deres mening til kende. Det er jeg ikke vant til, men jeg har selvfølgelig heller ikke noget netværk udover mine forældre. De er jo gamle, så dem vil man jo gerne skåne, så jeg kan mærke, at bloggen linder lidt på det pres jeg har gået med alene så længe. Tak for jeres omsorg og medfølelse.
Det giver kræfter til at kæmpe videre. Det skal nok blive jul alligevel og dykket er forhåbentlig ikke så stort denne gang.Vi håber hun finder noget andet knapt så kaotisk og bedre ledet og med mere struktur og bedre stemning end den butik hun kommer fra.

Ingrids strik og patchwork sagde ...

Hej Karin
Der er mange der lider under de vilkår der er for handicappede i dag.
Når vi hører fra hinanden hvad der sker inden for det område,kan vi bedre stå sammen og hjælpe det vi kan.
Det var flot din datter selv fandt sit job, men usselt der ikke er tid til bare at vente lidt på hinanden. Jeg håber hun får sig et nyt og bedre job igen. Det betyder jo meget for hendes selvværd hun kan klare et job.
Mange varme hilsener
Ingrid

Samtal från min trädgård sagde ...

Det er da godt nok for meget! Må man virkelig fyre pga. det? I Sverige går arbejdsformidlingen ind og stötter arbejdsgiveren med lön, hvis det bedömmes att man ikke kan klare, det man burde kunne. Jeg siger som dig, dyk ned et sted og op et andet sted hvor solen skinner, det plejer jeg selv at göre, når det drejer sig om mine unger. Håber I kan få en glädelig jul alligevel, eller det ved jeg at I kan.