Jeg er ikke i Løbetid mere !!!!!!!!!!!!!!

Min Løbetid løb ud af døren til tiden.
Den skal nemlig være klar til på søndag, hvor min tvillingesøster fylder 54.

Endnu en lille fin detalje fra Bente Geil. De er bare fantastiske- de ærmer- især til mormorarme

og min heldige søster er mormor.

Her er detaljerne i halsen. Man kan godt se, den er hjemmelavet, men jeg tror den retter sig i brug. Den var lidt svær at få pæn. Garnet er det nye 3 trådet Geilsk Uld og bomuld og 100 gange lettere at strikke med end to tråde af det tynde Geilsk uld og bomuld, som jeg brugte i Spidskompetencer, der iøvrigt bliver slidt rigtigt meget- den har jeg stort set altid med.

Iøvrigt nåede jeg at få en sok færdig str 46 i aftes- sønnike har fødselsdag i dag og bliver 26 år og er fuldstændig fordybet og opslugt af sit masterprojekt til ingeniøruddannelsen, som han skal aflevere den 3. juni- så meget, at han havde glemt at han havde glemt sin egen fødselsdag i sidste uge. Sagde nogen NØRD- ja- men på den gode måde. Han HAR jordforbindelse. Så eftermiddagen går med madlavning, som skal med på kollegiet- og kl 2 i nat kom en sms- vi bliver lige 3 mere- dvs fordobling, da søster og kæresten ikke har tid - og den ene er hindu og spiser ikke oksekød- HURRA - nå det går nok. Jeg har vist en champignonpate i fryseren fra i lørdags, hvor vi var 5 kvinder fra Helle for Jazz, der startede en strikkeklub og bagefter øvede vi vores koncertprogram, for vi havde også vores herrer med og til sidst spiste vi sammen. Det var smadderhyggeligt.

Høsten fra Uldfestival i Saltum

Det blev en hyggelig tur til Saltum med to søde og hyggelige Søraakvinder og høsten var som på fotoet.

Hos Bente Geil fik jeg hilst på og købt et par ting- en vest i Geilsk uld - Vestpå- og den nye sommertop, der er så spritny, at den først kom i netbutikken dagen efter. Den har jeg lidt travlt med, da den skal blive en fødselsdagsgave til min tvillingesøster- nu får vi se om hun kan lide den. Derudover købet jeg en trøje i Shetlandsuld hos Aagård Design fra Hurup Thy - en jakke, der ligner en Hanne Falkenberg, men det gør prisen ikke. Den koster nemlig kun 375 kr for garn og mønster. Derudover blev jeg fristet af smukke og billige knapper og fik en masse ideer og inspiration- noget lækkert mad- lammefrikadeller med Coleslaw og brød og det smagte himmelsk. Vi sluttede med en kop kaffe og en chocoladetærte og havde en dejlig dag i Saltum.

Hyggeligt og stille og fredeligt.

CI - nu er der skruet op for verden

Så fik husbond byttet sit CI apparat til grafitgråt som han ønskede sig og der blev tilmed skruet op og vi var oppe kl 5.15 for at kunne være i Odense kl 10. Odense Universitetshospital brillerer ved at have noget der ligner trafikkaos rundt om bygningnerne og en p plads er - trods mit handicapskilt- stort set umuligt at opdrive på den tid af dagen. Når det tilmed siler ned bliver det en lidt mavesur familie der kommer, men det betød at kommunikationen blev bedre, for vi havde en lidt kort lunte. Summa summarum- Husbond fik skruet så meget op for CI at han nu kan høre noget lyd, men det er nærmest brummen og han kan fornemme sin egen stemme. Som eksempel på kommunikationsproblemerne spørger den søde dame så om min mand kan forstå hvad han siger, hvorefter han svarer - at det ved han ikke for han ved jo godt selv hvad han siger!!!! Endelig fandt hun heldigvis ud af, at hun nu har materiale nok til at vi kan sende apparatet med posten og få skruet op og ned fremfor at køre 600 km. Det var en positiv ting ved det.
Efter et par timer på Hørecentralen i Odense stod den på frokost i Bazar Fyn, hvor nedenstående billeder er taget fra. Vi har et par faste steder hvor vi altid kan finde mærkelige frugter og grønsager og så har vi vores slikparadis- en butik, der udelukkende handler med slik lavet af frugt og nødder med enten krydderier og salt eller med chocolade. Min favorit er nogle lækre dadler med en superlækker valnød hvor stenen har været. Ellers er der tørret frugt i alle mulige og umulige afskygninger og masser af smagsprøver. I sig selv er det smukt og spektakulært så jeg lader billederne tale for sig selv. Bazar Fyn er indrettet i en gammel remise i Odense.

Aktivitet i udkantsdanmark

I øjeblikket er der så meget snak om Udkantsdanmark og os, der bor her, kan jo sagtens nikke genkendende til rigtigt mange af de ting, der bliver sagt.
I vores område, der indbefatter gårde og huse fra hvad der engang var et lillebitte bysamfund med købmand- hvor vi selv bor - smedje, skrædder, central samt en masse landarbejderhuse, der forlængst er forsvundet-- er der sket stor udskiftning og folk bor her uden at kende hinanden ordentligt.

Derfor har jeg som konsekvens heraf- og en interesse fra nogle naboer for mit strikketøj- valgt at samle kvinderne og invitere på en fælles tur til Saltum på søndag til Uldfestival. Min erfaring er at det er nemmest at få kvinder med til at lave noget socialt og så kommer resten af familien gerne med hen ad vejen.

Jeg har været sent ude, men jeg håber at få tilbagemeldinger fra dem og så håber jeg at vi bliver en lille flok, der kan tage afsted og være startskuddet til at lave nogle hyggelige ting sammen og lære hinanden at kende her hvor vi bor.

Rytmisk Korfestival 2010 vel overstået

Så er Rytmisk korfestival 2010 i Aalborg afsluttet og selvom vi " kun" var 120 deltagere mod op til 300 de forrige år, så var det en ubetinget succes og igen i år med deltagelse fra både Norge og Sverige.

Fredag aften var der koncert for deltagerne og andre i byen i Europahallen i Aalborg kongres- og kulturcenter med Voces Nordicae fra Stockholm og den danske jazzvocalgruppe Touche, hvorfra gruppen Voca Loca kendt fra sidste ombæring af X faktor i TV udspringer fra. De synger jazz uden musikledsagelse og gerne bigbandmusik, som synges med munden. Desværre kan jeg ikke lave et foto af dem, da deres hjemmesides fotos ikke lader sig kopiere, men de kan så findes på www.touchejazz.dk Deres dirigent Jesper Holm var vores workshopleder og selv en gammel rotte som jeg lærte igen en masse nyt.

Voces Nordicae var en stor og meget anderledes koroplevelse. De mestrede at lave et kæmpe sceneshow samtidig med de sang alt fra højklassisk til jazz til svenske kaldesange osv.

Det var en meget flot og varieret koncert.

Derudover var jeg praktisk gris og hjalp med alle de praktiske ting, som der nu er på sådan en festival og det var sjovt- næsten som at være med på en sommerlejr.

Da jeg har deltaget alle 5 gange der har været korfestival, kender jeg jo også en del af de andre deltagere og jeg er jo også med i Helle for jazz- et lille jazzkor på 14 medlemmer i Aalborg, der i sin tid er udsprunget af den allerførste Rytmisk korfestival. Mange af hjælperne er også herfra så det var mine korkammerater jeg arbejdede sammen med. Det var sjovt og hyggeligt at lære hinanden at kende på den måde. Vores kor kan findes på www.helleforjazz.dk

Min mands Coclear Implant operation

Allerførst vil jeg gerne sige tak til Jer, der har spurgt til min mands Coclear Implant operation ( for de "uindviede" er det et høreapparat operereret ind i hjernen med sin indre del og den ydre del ser I nederst i indlægget)

Desværre har han i øjeblikket kun en nervepåvirkning- han siger det føles som når nogen banker på som f.eks. på en knæskal. Han bliver meget træt af det fysisk, men han har i øjeblikket ingen lyd.
Årsagen kender vi ikke endnu, men hørepædagogen mener, at der ikke er skruet nok op for apparatet.

At kommunikere om lyd, når man aldrig har hørt og den person som skal indstille apparatet ikke har læst journalen grundigt nok til at vide, at det er en døvfødt person og ikke en person, der engang har hørt, hun sidder overfor , er meget vanskelig at få til at fungere.

Min mands udtryk er at det banker på, mens teknikeren spørger om det lyder som en klokke.( Nu kan ingen jo vide, hvordan en klokke har lydt i min mands hørelse, eftersom han kun har 5 % hørelse udenfor taleområdet og er superdygtig mundaflæser, men også gerne vil have visuel kommunikation til at støtte det på)
Teknikeren taler fra sin hørende verden og han taler fra sin døve. Det kræver oversættelse, som det er svært at sætte sig ind i, når man kun kender den ene og der også er en hørepædagog med, der har prøvet det masser af gange. Næste gang ved jeg, at jeg blander mig meget mere og tager ansvaret for at oversætte, så vi ikke skal køre 600 km for ingenting. Det koster nemlig også både tid og kræfter og min mand koster det en arbejdsdag plus ret stor træthed dagen efter.
Det er lige gået op for mig, at selvom hørepædagogen kender min mand, så er det jo mig, der kender hans sproglige finesser og kan oversætte, hvad han siger og oversætte den hørende verden for ham- hvilket jeg jo har gjort i mange år - vel vidende jeg selv er middelsvært hørehæmmet. Jeg har dog kunnet høre som barn og ung og blev først hørehæmmet i 16-17 års alderen.

Apparatet ligner min mands lidt, men er alligevel lidt forskellig fra, men det giver et indtryk.
På øverste billede ses den firkantede magnet, der sidder under huden på siden af hovedet og det er der kontakten til hørenerven bliver klikket på med den lille runde magnet. Dertil er der så en fjernbetjening, som kan indstilles til 4 programmer afhængig af brugerens behov f.eks. støjfyldte rum, lytte til musik, arbejdsplads osv. Det kan dog kun bruges, hvis man får lyd på.

To små trøjer i Alpaca til to små tvillingedrenge

Så er der små drengetrøjer i Alpaca fra Drops.

Endnu en lille drenge trøje fra Drops med birketræsknapper

Begge trøjerne i anemonetæppet og eftermiddagssol

Så fik jeg endelig de små trøjer færdige til vores højt skattede korleder i Helle for Jazz- hun hedder sjovt nok Helle - der i midten af februar nedkom med to store drenge, der er tveæggede. Hun har sendt os billeder og jeg kan forstå at de hverken er lige store eller har samme farver, så de får hver sin trøje - samme model og knapper men i hver sin farve- den ene petrol og en sjov blandet nærmest karrygul- den anden lime og turkis men i dæmpede farver. Nu håber jeg bare hun bliver glad for dem. De er i hvert fald fantastisk bløde. Jeg har aldrig strikket i Alpaca før men det er ikke sidste gang. Heldigvis fik jeg garnet i efteråret hos Bette Design i København, der solgte ud af sig Drops garn til halv pris, men jeg synes nu det rakte langt.