Det blev en hyggelig tur til Saltum med to søde og hyggelige Søraakvinder og høsten var som på fotoet.
Hos Bente Geil fik jeg hilst på og købt et par ting- en vest i Geilsk uld - Vestpå- og den nye sommertop, der er så spritny, at den først kom i netbutikken dagen efter. Den har jeg lidt travlt med, da den skal blive en fødselsdagsgave til min tvillingesøster- nu får vi se om hun kan lide den. Derudover købet jeg en trøje i Shetlandsuld hos Aagård Design fra Hurup Thy - en jakke, der ligner en Hanne Falkenberg, men det gør prisen ikke. Den koster nemlig kun 375 kr for garn og mønster. Derudover blev jeg fristet af smukke og billige knapper og fik en masse ideer og inspiration- noget lækkert mad- lammefrikadeller med Coleslaw og brød og det smagte himmelsk. Vi sluttede med en kop kaffe og en chocoladetærte og havde en dejlig dag i Saltum.
Hyggeligt og stille og fredeligt.