Så fik husbond byttet sit CI apparat til grafitgråt som han ønskede sig og der blev tilmed skruet op og vi var oppe kl 5.15 for at kunne være i Odense kl 10. Odense Universitetshospital brillerer ved at have noget der ligner trafikkaos rundt om bygningnerne og en p plads er - trods mit handicapskilt- stort set umuligt at opdrive på den tid af dagen. Når det tilmed siler ned bliver det en lidt mavesur familie der kommer, men det betød at kommunikationen blev bedre, for vi havde en lidt kort lunte. Summa summarum- Husbond fik skruet så meget op for CI at han nu kan høre noget lyd, men det er nærmest brummen og han kan fornemme sin egen stemme. Som eksempel på kommunikationsproblemerne spørger den søde dame så om min mand kan forstå hvad han siger, hvorefter han svarer - at det ved han ikke for han ved jo godt selv hvad han siger!!!! Endelig fandt hun heldigvis ud af, at hun nu har materiale nok til at vi kan sende apparatet med posten og få skruet op og ned fremfor at køre 600 km. Det var en positiv ting ved det.Efter et par timer på Hørecentralen i Odense stod den på frokost i Bazar Fyn, hvor nedenstående billeder er taget fra. Vi har et par faste steder hvor vi altid kan finde mærkelige frugter og grønsager og så har vi vores slikparadis- en butik, der udelukkende handler med slik lavet af frugt og nødder med enten krydderier og salt eller med chocolade. Min favorit er nogle lækre dadler med en superlækker valnød hvor stenen har været. Ellers er der tørret frugt i alle mulige og umulige afskygninger og masser af smagsprøver. I sig selv er det smukt og spektakulært så jeg lader billederne tale for sig selv. Bazar Fyn er indrettet i en gammel remise i Odense.
