fredag den 9. januar 2009

Hyggeligt besøg i vinterhaven

Juletræet har besøg --- af en lille spurv
Vores juletræ skal plyndres når det bliver dagslys på lørdag. Imidlertid luftede vi lidt ud og det så denne lille gråspurv som en invitation til at få varmet tæerne. Den fløj forvirret rundt i vores vinterhave, men da den fik sig sat på den øverste gren på juletræet, faldt den til ro og vi kunne stille og roligt hente kamera og fotografere den. Da den havde siddet og iagttaget situationen et par minutter, fløj den stille og roligt ud af den åbne dør og jeg følte mig en lille smule taknemmelig over at have haft sådan et besøg.

Jeg har været lidt fraværende på bloggen den sidste tid, idet jeg var med min datter til møde på kommunen i mandags og ude at lede efter et sted, hvor hun kunne bruge sin tid selvom hun var arbejdsledig, såfremt det skulle lykkes hende at skaffe en ny praktikplads. Det får hun nu ikke nu, for systemet forlanger at hun skriver sin diagnose på ansøgningen og så kender jeg godt adressen for det brev hos modtager- det er nemlig skraldespanden. Hvis der endelig er nogen,der bider på, så vil de sandsynligvis gøre det fordi de tror der er lønkroner i enden af det. Det er der ikke- der er slet ingen penge i det her, så nu er jeg alvorligt bange for, at hun bliver kørt ud på et sidespor via forvaltningens- i min verden naive indstilling til erhvervslivet- holdning.

Jeg forsøger at få hende igang med et eller andet projekt, som hun kan springe fra, hvis hun skulle være så heldig, men hun er allerede ved at sande til og holde op med at tro på at hun kan bruges til noget som helst.
Derudover tog hun med hjem og er her stadig og huset har været fyldt med vasketøj, for både datteren og sønnen har bedt om hjælp. Sønnike skal til mange eksamener her i januar og læser i døgnets 24 timer næsten. Der plejer jeg at række en hjælpende hånd fordi hans vaskemuligheder er så små. To maskiner og en tumbler til ca 100 beboere og ingen tidsbestilling. Det duer ikke at sætte vækkeuret til kl 3 og stå op og vaske når man skal læse meget intensivt. Så der må vi hjælpe lidt til, men nu lysner det i bunkerne. Der var 8 maskinfulde ialt. Godt det har været frostvejr og let blæst et par dage. Ellers var det ikke gået.
Men nu er datteren blevet transporteret hjem med sit vasketøj- sønnikes er afleveret, huset er fri for julepynt og renset for støv og hundehår så nu kan jeg endelig få tid til at skrive lidt på min blog.


8 kommentarer:

Helle : sagde ...

Uha hvad skulle de børn da gøre uden sådan en skøn mor !! Hvor jeg da bare håber at din datter kan finde noget at lave. Jeg sender jeg mange tanker og håber at der er en som lytter lidt ;-)

Karin Grøn sagde ...

Tak for dine søde ord, Helle. Det håber jeg også. Det ser ud til at kontanthjælpen er i hus nu, så nu mangler vi bare at finde noget arbejde eller andet hun kan tage sig til. Det er til gengæld svært.
Hun har dog fundet ud af at hun gerne må være på daghøjskole, så hun vælger et hold med sund kost og fitness, fordi hun ved hvad det kræver at stå i butik fra dag 1 fysisk, så på den måde kan hun holde sig fit.

Pia sagde ...

Hej Karin..

Ja systemet kan være ganske uretfærdige, det er synd din datter skal slås så meget for at få et job, håber ikke hun taber modet selvom det kan være meget svært.
Godt begge dine børn har en mor som dig...

Mange hilsner fra Pia

Unknown sagde ...

Jeg håber din datter finder sin vej i dette samfund , som desværre ikke er særligt rummeligt.
Ser nu, at hun kan gå på højskole- det var da en rigtig god ide !
Godt du er der for dine børn :-)
Den lille fugl i det fine juletræ---Den må ha været meget forundret :-)

Madame sagde ...

Hvor er det dejligt at du er der for dine børn, Karin! Men det gør mig ondt med din datter, det virker helt urimeligt, sådan som systemet er skruet sammen.
Og sikke en dejlig historie med spurven :-)

Karin Grøn sagde ...

Pia- jeg ved godt det pt er moderne med løsrivelse- man må ikke blande sig- man skal dit og man skal dat, men vores familie er sgu så underlig i forvejen, så hvorfor skulle den så passe ind i systemet der. Har netop læst hos Madame om Camilla Plum, der har brugt hele sit liv på at blive sig selv. Det er nok det jeg i virkeligheden er og det kan systemmennesker ikke rigtigt snuppe, men jeg gør nu hvad der passer mig og ungerne er tilfredse og det er fint

Losarinas mor:
Nej rummeligt er samfundet ikke og slet ikke nu hvor det magiske ord er bankkrise. Det var så vigtigt på et tidspunkt at tale om den rummelige folkeskole. Det er jo kun vigtigt at tale om når noget IKKE er rummeligt. Ellers var den det jo i forvejen og det er det samme med samfundet.

Madame
Systemet er uretfærdigt på den måde at de svage ikke kan finde rundt i det der skulle være dem en hjælp. Samtidigt lægges de enkelte søde mennesker, der også findes i behandlersystemet en masse hindringer i vejen fordi nogle enkelte snyder og de skal dokumentere at de har brugt deres tid på at arbejde. Ja- hvad ellers?? Man tager da ikke på arbejde for at pille næse eller se tv.Det er som om politikerne ikke tror folk kan lide deres job, så de skal holdes i kort snor.
Trist men desværre sandt. Det gamle ord Tyv tror hver mand stjæler er jo tankevækkende i den sammenhæng

Nina sagde ...

Sike en sød lille fugl, I fik besøg af!
Det gør mig ondt at læse om din datters problemer - der findes så megen uretfærdighed indenfor div. systemer, at man nogen gange må tage sig til hovedet. Jeg vil ønske jer alt muligt held og lykke i jeres forsøg på at løse det hele. Det er godt, at du er der for hende, så må bloggen vente lidt imens, og det gør vi andre også.

Samtal från min trädgård sagde ...

Sådan gjorde min mor, jeg kommer sikkert at göre lige sådan med mine börn, kan man hjälpe til så bör man det. Du har en udfordring liggende på min blog!