søndag den 25. januar 2009

Åh, hvor den er lun og rar, sikken dejlig hue

Hue i eget design


Åh,hvor den er lun og rar,
sikken dejlig hue.
Den skal sikre bedstefar
imod frost og snue..........


Frit efter Højt fra Træets grønne Top. Så fik jeg også et halstørklæde og en hue til min far i hus i Alpandina fra P&P i Vejgaard - et garn blandet af alpaca og acryl- blødt uden at kradse - var ønsket fra min far og i vaskemaskine skulle det også gerne kunne komme.

Halstørklædet i Alpancina - blandet alpaca og acryl

Halstørklædet er fra Free Knitting Pattern - Lions Brand Aran Cable Scarf - dog i forkortet udgave, da det ville bliver over 3 m langt, og da min far lige er fyldt 80 år og kun 1,70m høj, så var jeg simpelthen bange for. at han skulle falde i det, hvis det blev for langt. Huen er strikket frit efter mønstret på halstørklædet og i en frisk mellemblå, der står godt til hans øjne.

Dagen i går bød på hjemkørsel af sønnike, der har været hjemme og skal til sidste eksamen inden sommer i dag. Det er projekteksamen, som i virkeligheden den vigtigste. fordi gruppen skal fremlægge og forsvare det projekt de har arbejdet me det sidste år. Emnet de har valgt har været en talegenkendelsesmaskine til undertekstning, men heller ikke de fandt de vises sten- deværre. Han har bestået de to teorieksamener og har ikke nogen hængepartier, så han kan bare koncentrere sig om sit nye projekt på AAU den 1. februar. Nu er han jo min søn, så han gør som mig- for at kunne starte op og være kreativ må der være orden- det må gerne rode under forløbet, men inden skal der være orden, så evt UFOer skal ryddes af vejen så man kan koncentrere sig om starten. Det glæder jeg mig til at se resultatet af- ledninger skal sømmes fast- fælleskøkkenet på kollegiet, som de har fået lov at beholde ved renoveringen, selvom hvert værelse har fået eget stor køken, trænger til nye hylder osv.

Datteren blev hentet i går formiddag og så kørte vi med hende og hundene til Lundby krat og gik en dejlig tur på 2 km. Det erm hvad den gamle hund og jeg kan holde tilm men det var op og ned ad stejle bakker, så det var temmelig hårdt, men også dejligt. Efter turen gav datteren lidt frokost og så kørte vi hjemad med en lille afstikker til mine forældre til en kop kaffe. De var glade for besøg- især af vores to hunde, som de elsker overalt på jorden.
I dag blev huen og tørklædet til bedstefar så færdig og blogget og vasket og kan ses øverst.

7 kommentarer:

Madame sagde ...

Hvor er du dygtig til at strikke, Karin! Og det lyder som en dejlig dag, du havde i går.

Samtal från min trädgård sagde ...

Det ser dejligt ud, det du har strikket, lyder også som en dejlig tur med dine börn.

Karin Grøn sagde ...

Tak for jeres pæne ord. Det var min dårlige samvittighed jeg fik strikket mig fra. Det skulle jo have været færdigt sidste uge, men så fik jeg chancen for at få købt garn efter hans eget ønske efter en del manipulering da han ville have sort hat og tørklæde til sort frakke. Han fik at vide at han kom til at ligne døden fra Lybech og det ville han godt nok ikke. Far og jeg har præcist samme humor, så jeg kan sagtens joke med ham på den måde selvom han er 80 nu. Han er hverken blevet gammel eller senil,så det er kun kroppen, der bliver ældre- heldigvis.
Det VAR en dejlig dag med børnene i går.

Pernille sagde ...

Sikke et dejligt sæt, det ser rigtig fint ud. Jeg er sikker på at ingen vil ligne døden fra Lubeck iført det. :o)

Strikkeheksen sagde ...

Rigtig fint sæt - og endnu en lille strofe, det får mig til at tro, at du går rundt og traller dagen lang :-)

Karin Grøn sagde ...

Puttenings- nej han slipper for at blive kaldt døden fra Lybeck i denne omgang- ha ha.

Strikkeheks- hvordan kan du vide, at jeg faktisk synger altid. Det syntes mine børns kammerater var mærkeligt da de var små, men min mor gjorde det også og jeg har også sunget og spillet en del sammen med børnenes kammerater, dengang i tidernes morgen.

nynne sagde ...

dejligt sæt du har lavet til din far.
Det lyder dejligt at kunne være sammen med sine børn sådan om du har været.