søndag den 22. marts 2009

Haveoprydning og velfortjent forkælelse

Dagliljebed med vintergækker og botaniske iris

Weekenden har stået i havens tegn- æbletræerne er beskåret kraftigt, så vi kan nå frugten fra jorden og alt trækræft er skåret væk. Så håber vi det holder sig væk lidt igen.
Alle de mange staudebede er klippet ned . Jeg har nogle forskellige samlerobjekter- først og fremmest storkenæb og Sct Hansurt, Phlox hører til favoritterne samt dagliljer, silkepæoner og bonderoser. Desuden har vi temmelig mange roser- mest engelske, så dem glæder vi os over. Vi skulle have haft forårsbål i baghaven i dag men med ca 30 m til et stråtækt hus og brandstorm i den retning lod vi være til en anden god gang. .

Vintergækker og botaniske krokus
Alle steder i haven er der masser af forårsløg, så de kommer rigtigt til deres ret når stauderne er skåret ned. Desuden kan man nyde alle de mange farver, som de nye skud har.
Botaniske krokus ved lindelysthuset og stenbedet i gårdhaven
div>F.eks er pæoner og bonderoser ildrøde, dagliljer helt gule og ploxens nye skud har farve efter hvilken farve blomsten har, når de er helt nye.


Pæretræet er nu beskåret, så VI får pærer og Balder ikke kan klatre i det

Pæretræet fik en ordentlig tur. Dels har det kræft og dels har vores store Balder forkærlighed for at klatre i det og plukke pærer. Ja. du læste rigtigt. Sidste år var der ca 40 fint udtyndede kæmpestore Clara Friis pærer. Spørg lige hvor mange vi fik---- 2----- resten tørte Balder støvet af og store grene var brækket af. Børnene siger at han har ikke læst den bog, hvor der står at det er katte, der klatrer i træer.

Køkkenhaven blev ryddet og brændt af i går, så lidt forårsbål har jeg haft. og et par bede blev fræset af min mand med vores lille effektive Mantismaskine
Det er den bedste investering vi har gjort til haven og den er mere end 11 år gammel men klarer det hele når bare den får et nye oliefilter og nyt tændrør hvert år.
Desuden vejer den kun 9 kg og kan transporteres ned til mine forældre, hvor vi ofte har fræset og fjernet mos.
Plastik er lagt over, så kartoflerne kan komme i jorden i en fart. Bedet til gulerødder og løg er er også gjort klar.


Skumbad med vanillie og rosenolie - mmmmmm.

Mine pil er skåret tilbage - ikke fordi de skal bruges, for jeg kan ikke længere flette pga en opereret hånd, men fordi de tager lyset fra køkkenhaven. Nu er alt på plads og jeg har givet mig selv lov til et lækkert varmt skumbad. Jeg fatter ikke de mennesker der sætter deres badekar ud. Da vi lavede om for 5 år siden lavede vi både badekar og bruseniche og det er guld værd, når man skal slappe af og har ondt i ryggen. Desuden har det haft en fantastisk effekt på vores datter, når hun havde angst. Det fik hende til at falde helt til ro, da hun var mindre.

Nu står den på suppe- kogt i fredags på en tilbudshane fra Bilka- på 1600 g og med navnet Danske Holger. Det er 3. dag vi får mad ud af den for 40 kr og den var ikke frosset, men fersk. Jeg bilder mig ind jeg skal smage forskel.
Fredag blev den til l lår med overlår- stegt i ovn i et ildfast fad med kartoffelskiver med merian og olivenolie og med en god salat til.
Lørdag stod den på kyllingebryster med osteflødestuvede champignon med løgtop og dampede broccoli og ris med tomater og i dag tror jeg det bliver jordskoksuppe med porrer af egen avl. Der var temmelig store jordskokker i det lille bed, så jeg høstede nogle til suppen, så det bliver lækkert at blive varmet igennem helt ind i sjælen.


Lille jakke til lille Anker str 1 år i tykt bomuldsgarn

På strikkefronten står den på en lille trøje str 1 år ala Baby surprise jacket, men lidt lettere i udførelse fra Garnstudio i noget tykt meleret bomuldsgarn fra Lidl i turkis, blå og lime.

15 kommentarer:

Karen Klarbæk sagde ...

Er lidt for træt til et længere indlæg nu i aften. Ville bare lige sige "Hej" og at jeg flittigt kigger forbi.

Karen

Helle : sagde ...

Hej Karin, tak for alle dine hilsner på bloggen. Hvor har I da været arbejdsom i jeres have, kan godt forstå at der måtte et karbad til efter sådan en omgang.

Rigtig sød trøje du er igang med.

May Anna sagde ...

Hej Karin

Jøsses, hvor har du været flittig i din store have og sikke mange forårsblomster, at du har. Jeg er ked af, at det bliver farvel til kolonihaven her i sommer. Har mange stauder, bærbuske og tre blommetræer. Magter ikke mere.
Fin jakke du strikker til lille Ankermand i forårsfarver

Fríða sagde ...

phew! bliver helt forpustet af at læse om din weekend! din have ser indbydende ud og den lille tröje bliver helt sikkert supersöd.
kh.fra Island
Frida

Karin Grøn sagde ...

Karen- hyggeligt at vide, at du kigger forbi- tak for din hilsen

Helle- selv tak og i lige måde- ja jeg har været arbejdsom i vores have

Manna- jeg føler med dig- det må være et savn, men når man når dertil også en lettelse.

Frida- ja- jeg var forpustet i går, for det var første gang jeg var i haven. Jeg mangler i dag at få fræset resten af køkkenhaven og måske også få den fotograferet, for I har kun set det halve af haven. Vi har hørt der kommer sne en af de nærmeste dage så nu er det med at gøre klar og få sået kalk og gødning, så det kan komme ned hvor det hører til.

Anonym sagde ...

Hej Karin
Sikke et havearbejde! Håber du nød din forkælelse :)
De hæklede kager er fra Stof og Stil, men der findes masser af andre kager, frugter og lign, prøv at søge på nettet - bedst på engelsk! Jeg har printet en del ud, og kan man hækle bare lidt, behøver man ikke bekymre sig over den engelske opskrift :) Det er bare at se godt på billederne! På min side er der et link til MissKatka, som også er blogspot. Der kan du se en masse hun har lavet - det er rigtig flot! Jeg fylder ud med fibervat, for det kan vaskes og tumbles! Og ja, kagerne er hæklet i bomuld. God fornøjelse :) Hav en god dag - Mette

Madame sagde ...

Hvor har du været flittig i haven, Karin! Der er mere fut i dig end i mig, jeg har mange planer med haven, men det bliver gerne ved det.
Og det lyder dejligt, at du bruger karbad som afslapning - jeg tror gerne, at det er skønt! Vi har kun brusebad, fordi vores badeværelse er meget lille.

Ha' en god mandag :)

Strikkeheksen sagde ...

Lyder som en skøn weekend i haven :-) Jeg elsker vanille i badeprodukter - duften er nærmest healende ;-)

Donald sagde ...

Jeg så din kommentar hos Liselotte og tænkte at jeg måtte se noget "grøn".

Det er en dejlig have, du har! Og den giver dig sikkert mange glæder.

Din blogpost giver inspiration til at klippe drastisk ned her på matrikelen, for at få lys til anden række læhegn, der efterhånden skal tage over.

Jeg ville ønske, at jeg havde nogen til at give råd, så de værste fejltagelser kunne undgås, der _skal_ nemlig læhegn til, men jeg tror at jeg kan skære de yderste ned og så kommer de bare igen - nu har de jo rødderne.

Anden række får bedre vilkår når første række er skåret mere ned.

Min have trænger til forårsarbejdet, og jeg må igang straks imorgen, når jeg kommer hjem fra arbejde! Hilsener.

Samtal från min trädgård sagde ...

Med alt det havearbejde så har du rigeligt fortjent et så dejligt bad. Jeg holder med dig om, at et badekar kan man ikke smide ud. Hvad gör man om vinteren, når sneen fyger, så tränger man da til et bad at varme själ og legeme i.
Her fik vi sne både söndag og mandag, så nu er vi lige vidt igen! Der er lange udsigter til, at vi kan komme i haven, men jeg håber, at det bliver i Påsken som allersenest. Der er sikkert små knopper, som er kommet op, men vi ser ikke det for sne og gamle stauder, som behöver klippes ned. Ha' en god dag!

Karin Grøn sagde ...

Mette- tak for linket- det er bare sjove og anderledes ting hende Miss Katka har lavet. Det er god inspiration.

Madame- ja, der var vist fut i mig i weekenden- nu er der sne overalt men det glæder mig kun, så fryser planterne ikke så slemt som i bar frost.

Lene-jeg ved ikke hvad vanillie gør men det var fantastisk rart og skønt at ligge der med en kop varm kakao og en god bog og et stearinlys tændt og klassisk musik.Jeg går også deri når jeg er meget træt. så ligger jeg og får en lille powernap og sover næsten med hovedet over vandet. det er en lise for sjælen. Jeg tog nattøj på lige efter jeg var i bad, så da jeg skulle i seng i aftes duftede både det og min seng af rosenolie. Det var skønt at komme i seng.

Karin Grøn sagde ...

Donald- allerførst velkommen til min blog. Jeg var lige inde og kigge hos dig. Jeg kan se du bor for langt borte til at jeg kan hjælpe dig med at se hvad der skal ned og ikke ned, men jeg siger som den gamle havekonsulent Helge Pedersen fra radioen- alt kan skæres ned- og noget kommer også igen.
Jeg har nu visse erfaringer for at specielt ældre ting kan have svært ved at skyde på gammelt ved, men holder man det klippet nede ind imellem så går det altsammen.

Du kan sagtens skære det yderste ned men hvordan det kommer igen er uvist for det afhænger først og fremmest af hvilke træer det er og hvad de skal konkurrere med af lys og vand. Hvis det vender mod syd eller vest så er det intet problem men det er også afhængigt af hvor gammelt det er. Når Hedeselskabet planter 3 rækkede læhegn planter de først noget lavt så noget, der vokser hurtigt- såkaldte ammetræer- og så noget langsomtvoksende- det endelige hegn. Ammetræer er som oftest elletræer som så fældes når det andet er blevet et par m højt og er i god vækst.
Jeg er altid bevæbnet med min Felcosaks og min sammenfoldelige grensav, når jeg går i haven. så kommer der som regel ikke noget bagpå mig og jeg kan klare de flest opgaver sommer og vinter med beskæring.

Karin Grøn sagde ...

samtal- jeg har ikke helt styr på hvilken zone i Sverige du bor i, men jeg er sikker på at foråret også kommer til dig.
I morges sneede det også fint her men heldigvis er det ikke så koldt. Jeg er lidt nervøs for mine træpæoner, der frøs helt vildt tilbage og næsten ikke blomstrede sidste år ,men i år er de ikke så langt fremme.

Mht badekar, så mener jeg faktisk de kan bruges terapeutisk. Hvis vi ikke havde så stor blufærdighed og berøringsangst kunne vi undvære meget medicin på det grundlag. Det sætter en tilbage til en tilstand hvor der ikke var noget, der var let eller svært og giver en fred, så man kan få ryddet op i kassen foroven. Sådan virker det i hvert fald på mig.

Unknown sagde ...

Jeg ville gerne på havevandring i din have :-)

Karin Grøn sagde ...

Miri - du skal være så hjerteligt velkommen