mandag den 16. marts 2009

6 tunikaer årgang 1970 til scenebrug

Seks tunikaer færdige- nystrøget og håndsyede hvide blomster

Så fik jeg langt om længe mine tunikaer til Sæby-scenens Kai Normann Andersen kabaretforestilling " I dit korte liv" gjort færdige og i brug på det, de er beregnet til, nemlig kostumer.

Den tomatrøde måtte sys om og laves om til lilla- desværre, for det stof jeg havde fået forærende til det viste sig efter det blev prøvet som tunika at være gennemsigtigt og det er synd for en skuespiller at stå i et kostume str 52 og i rampelys og have gennemsigtigt tøj på. Det nænnede jeg ikke. Så min egen nærighed på Sæby-scenens vegne kostede 100 km i bil og lidt penge til stof- så det kunne absolut ikke betale sig, så der er i virkeligheden syet 7 tunikaer og de 6 har små blomster- 84 ialt syet på i hånden. SUK.

Derudover drillede min gamle symaskine helt vildt, så jeg var ved at gå ud af mit gode skind og kæmpede hele lørdagen alt imens vi havde prøver og alt var det jeg plejer at kalde kreativt kaos. Det skal man nemlig turde for at få en teaterforestilling op at stå. På det tidspunkt har man ikke styr på enkelthederne, men kun de store træk og det gør mange forskrækkede. Når man som jeg har prøvet det mange gange, griner man bare lidt af det og tænker- jeg ved jo det kommer- det skal nok nåes, men det er en kreativ proces på ligefod med at lave en trøje efter eget mønster uden at kende til om det vil lykkes.

Mange tror de kan skrive sig ud af situationen og diskutere sig ud af den, men det kan man ikke- det tager bare den tid det tager og man tager en beslutning af gangen. I virkeligheden er det et fabelagtigt godt instrument at få for man har en chance for at lære at håndtere stresssituationer på en god måde.

Strikkeriet er det ikke blevet så meget til for jeg har som sagt syet og syet men instruktøren er meget tilfreds med resultatet.

Fem ud af de seks syngepiger i tunikaerne til prøve på scenen.

12 kommentarer:

Vibeke sagde ...

Det er noget af et arbejde du der har været igang med, og når så symaskinen vil drille, (det gør min tit) så kan man ret nemt "springe i luften" af arrigskab, jeg kan i hvert tilfælde.
Og så har du oven i købet siddet og syet blomster på i hånden, -jeg håber at det bliver værdsat af de øvrige.
Jeg kan sagtens forestille mig at det må virke som et "kaos" imens man stykker forestillingen sammen, det er jo som et puslespil, hvor alt skal passe, og med mindre, at en brik er blevet væk, så kommer det også til at passe.
Mvh. Vibeke

Karin Grøn sagde ...

Hej Vibeke.
Lige præcist. Det er meget præcist beskrevet.
Jeg tror bestemt de sætter pris på mit arbejde.
Instruktøren er særdeles tilfreds

Helle : sagde ...

Hvor er de fine dine tunikaer, sikke da et arbejde.

Mariann sagde ...

Hold da op, du har haft travlt. De er rigtig flotte tunikaerne, og dejligt at alle er tilfredse :-)

Karin Grøn sagde ...

Helle - mange tak

Mariann-det der tager mest tid er at lave mønstrene, så de passer, men heldigvis var der kun to der skulle have brystindsnit, som jeg skulle have lagt ind, hvorimod jeg alligevel ikke slap for at sy kiler i og sy en om. Det gør jo ikke tingene bedre tidsmæssigt

kludemutter sagde ...

Man bliver helt glad af at se på dine fine tunikaer ;)
Godt det lykkes i sidste ende, hvorfor skal det altid drille når man har travlt.

Camilla sagde ...

Det ser rigtig godt ud.
Jeg er enig i at symaskiner ikke er til at diskutere med overhovedet.

Lene sagde ...

Kaosbeskrivelsen er god, jeg har kun prøvet det et par gange som ung, og jeg husker stadig den følelse af vi bliver da aldrig færdig, men det gjorde vi :-) Og dine tunikaer er smukke og frække i farverne :-)

Karin Grøn sagde ...

Yt - jeg ved heller ikke hvorfor det altid skal drille, når man har allermest travlt. Det gjorde det så ikke bedre at jeg sad i teatersalen og lyset var dæmpet og jeg kun havde lyset fra symaskinen.

Camilla- nej den diskussion med symaskiner har jeg også lagt på hylden for mange år siden ;-))

Lene- lige præcist- det er bare de færreste der gør sig klart at det sådan, det fungerer og så bliver de både bange og frustrerede. Jeg er heldigvis blevet så gammel, så jeg tænker, nå- nu igen--- ja ja men så giver vi den en skalle og så kommer det- og du har ret- det gør det! HVER gang.
Ja, de er lidt frække til os gamle koner.

Madame sagde ...

Jeg synes, det må være så sjovt at være med til at lave en teaterforestilling, Karin! Jeg gætter på, at I hygger jer utroligt meget.
Kaosbeskrivelsen kender jeg igen fra mit radioarbejde ;O)

Samtal från min trädgård sagde ...

Flotte og i brug, kan ikke väre bedre. Träls med en drillende symaskine, men det löste sig. Jeg er imponeret.

Karin Grøn sagde ...

Madame. Nu har jeg prøvet mange forskellige forestillinger og der er meget forskel. Denne forestilling har mange medvirkende- vi er faktisk 20 på scenen, men så får man jo lært en masse nye mennesker og kende og efterhånden kommer man tæt på og får også talt om alvorlige ting, som at en af de andres mænd har det skidt og måske har en depression og en andens datter har fået en alvorlig sygdom men også det at vi så på scenen SKAL være glade i rollen. Så ja, vi hygger os og får flyttet os en hel del i vores liv.

Samtal.
Tak - det er rart når man kan imponere folk, men lidt vendelbo er man jo, så jeg må hellere sige- nå- det er ikke noget!!!