fredag den 27. marts 2009

Så er det lige før ---- og sommerfuglene flagrer i maven

Plakaten til forestillingen

Så er det lige før---- premieren er i aften og alt er forhåbentligt på plads og ellers håber vi at resten kan klares med gaffatape og sytråd.

I aften blænder Sæby-scenen op for sin store Kai Normann Andersen kabaret " I dit korte liv" med 20 medvirkende og udsolgt premiere og masser af forudbestilte billetter til denne weekend.
Vi glæder os og er selvfølgelig spændte på publikums reaktion. Der var en rimelig reaktion fra vores ungdomshold i aftes, der var inviteret som gæster og der var selvfølgelig et par kiks

Jeg har som sædvanlig rodet mig ud i en masse og er med i styringsgruppen sammen med instruktøren og kapelmesteren og det er også mig, der har fundet manuskriptet,lavet budget, står for økonomi og pressekontakt sammen med kapelmesteren- trykt plakater og programmer, syet og fundet kostumer og rekvisitter, bestilt og hentet premierebuketter og blomster, planlagt premierefest.

Så nu er champagnen er lagt på køl- maden er ved at blive lavet og bordene dækket- (det står jeg heldigvis ikke for denne gang)- kostumerne mangler et glattende jern, roserne er ordnet- 40 stks med masser af torne- av min tommelfinger)Buketterne er hentet og premiere-nattefesten planlagt.

40 istandgjorte roser til alle medvirkende incl køkkenpersonalet


-og en enkelt buket til kapelmesteren, der også har arrangeret musikken og sangene

I forestillingen skal der bl.a. bruges honningkagehjerter, men de fåes ikke på denne tid af året, så udstukne chocoladelagkagebunde agerer og der måtte så både chocoladeglasur og hvid glasur på for at det kunne ses på scenen.Dem blev det til 12 af i går - og ost og grovtoast er købt ind til " morgenmaden" Det skal agere ristet brød og cola uden sukker kaffe,iste er te og whiskey- cideren er champagnen osv osv. 1000 småting går forhåbentlig op i en højere enhed lige så stille og kommer til at fungere.

Midt i det hele er jeg begyndt på Årringe i blåt bomuldsgarn til datteren, for der er l-a-n-g ventetid i garderoben, så jeg strikker og strikker. I aften vil en af de andre tage sit dominostrik med, så vi kan få ordnet det hun ikke kan få til at fungere.

" Årringe" fra Anette Danielsens bog "Strik naturligvis" i helt almindeligt bomuldsgarn fra gemmerne

Uha -hvor de blafrer- de sommerfugle- jeg har vist en hel farm i maven.

Nogle få fotos fra forestillingen.
Den allersidste dans- med Steve og Liva- det unge forelskede par


Refrainsangerinden Madeleine optræder med Man bli`r så glad når solen skinner

Syngepiger " in action"- med alle mine tunikaer

14 kommentarer:

Huset i Hou sagde ...

Iiih... hvor er det skægt - jeg kender nogle af dem, der er med i stykket. Knæk og bræk i aften :-)

Vibeke sagde ...

Knæk og bræk!
Glæder mig til at høre om hvordan det er gået
Kærligst
Vibeke

Helle : sagde ...

Også knæk og bræk fra mig til jer alle, håber det hele kommer til at gå op i en helhed.

Karin Grøn sagde ...

Tak for alle jeres knæk og bræk
Det er så spændende og noget skøn musik

dax2 sagde ...

Held og lykke eller god fornøjelse.

Det er altid dejligt at være med til at skabe noget, som glæder og underholder andre mennesker. Tunikaerne er gode!

kludemutter sagde ...

Så spændene det bliver.
Pøj Pøj herfra ;)

Yt.

Manna sagde ...

Masser af knæk og bræk til dig. Det klarer du som en sveske er jeg sikker på.
God weekend til dig

Lene sagde ...

Åh jeg håber det går godt, pøj pøj med det. Og du er da noget af et unikum med så mange jern i ilden du har :-)

Dorthe sagde ...

Hold da helt op, RESPET for det store arbejde der ligger bag!!!
Forsat god weekend :-)

johanne sagde ...

Knæk og bræk...og rigtig rigtig god fornøjelse. Må I få en dejlig aften allesammen.

Karin Grøn sagde ...

Tak for alle jeres gode ønsker. Vi siger nu altid pøj pøj, hvor jeg kommer men aldrig " held og lykke" for det betyder ulykke og så skal man gå og spytte sig over venstre skulder og det er noget være svineri;-)
Ellers er det gået forrygende. Fuldt hus i går- 60 billetter ud af 75 i aften og ligesådan i morgen eftermiddag.
Ikke så ringe endda. I morgen sætter avisen, der var der i aftes et godt stykke i med en hel side plus forsidebillede, så næste weekend kommer der så forhåbentlig også mange mennesker så økonomien også render rundt

Madame sagde ...

Det må være utroligt sjovt, Karin at være med i opsætningen af Sæby-scenens kabaret! Dejligt at læse her i kommentarfeltet at alt er gået godt :o)

Ha' en dejlig søndag!

Karin Grøn sagde ...

Madame- det er dejligt at lave en succes og det var et skønt publikum i aftes. Det er selvfølgelig rigtigt sjovt at være med og vide at det er en selv der har sat det hele i sving, fundet instruktør og kapelmester, læst masser af manus og fundet det her. Ikke fordi det er det bedste men fordi der er publikum til det i Sæby. Det er jo også en vigtig del af det.

Samtal från min trädgård sagde ...

Det lyder som om det gik godt, så du kan med rette väre stolt, altid dejligt med lidt kultur selv i mindre byer.