tirsdag den 10. marts 2009

Cirkeltrøje med stjerne fra Garnstudio

Stof og blomster til 70er tunikaer til " I dit korte liv"

Lige pt er der lidt travlhed på matriklen. Jeg er i gang med at sy kostumer til Sæby-scenens Kai Normann Andersen kabaretforestilling I dit korte liv, der har premiere den 27. marts i kulturhuset Skovlyst i Sæby.
Jeg har foreløbig syet en hvid nederdel, syet en anden op fordi den skal agere lillepigekjole med flæse og er nu i gang med 6 70er tunikaer med hvide blomster i alle de klare farver fra 1970.De hvide blomster er fra " Stof og stil" og er fuldstændig magen til dem, der var på min konfirmationskjole i 1970. Pudsigt sammentræf.

Garn og opskrift til Cirkeltrøjen fra Garnstudio

Desuden er det blevet til for og bagstykke til en cirkeltrøje fra Garnstudio. Mønstret finder du her http://www.garnstudio.com/lang/dk/utskrift/printversjon_dk.php?d_nr=94&d_id=5&l...dk

Datteren har forelsket sig i den og får den så i 22 års fødselsdagsgave den 9. april. Den strikkes som en cirkel med stjerne i ryggen og lacemønster.
For fremtiden vil jeg nok erstatte lacemønstret med dobbelt eller enkelt perlestrik, da lacemønstret bliver på vrangen til krave og desuden tager focus for meget fra stjernen i midten.


For- og bagstykket er færdigt- ærmerne strikkes ud fra det gule garn

Garnet er Fonty Kidopale i mørk petrol men fordi det er sommer har jeg sat en lys kant på. Den strikke iøvrigt i et helt andet mønster end lacemønstret mellem stjernespidserne, så jeg tror jeg vil bibeholde den næste gang jeg strikker den. Jeg glæder mig til at få trøjen færdig. Hun har ikke så lange arme og ærmerne er bare glatstrikning og så ribkanten med huller som kanten yderst. Så må jeg jo se om jeg kan undvære en af mine elskede brocher til hende, så den også kan lukkes.
Der bliver forhåbentlig snart nødder at knække

Iøvrigt går det rigtigt godt med datterne på hendes nye arbejdsplads. Det eneste problem er nu at hun ikke har nogen penge (kontanthjælp for unge under 25), men vi håber stadig at hun får en elevplads og dermed lidt bedre økonom. Hun trives i hvert fald med sit job og de er glade for hende, fik hun bekræftet til et møde i går med jobkonsulent og chefen. Hun ser ud til at være kommet på sin rette hylde og er dygtig til det. Så skal vi bare have fundet ud af at få hende transporteret. Pga NTs smøl med tider, så passer busserne ikke sammen, så alt i alt bruger hun over 2 timer i transport hver dag. Det håber vi at finde en løsning på snarest. Men alt i alt er det en meget positiv udvikling, og hun trives godt, hvor hun er havnet nu.
Hun får ros hele tiden- det har de også fået besked om at hun skal have, men det smitter jo af på resten af virksomhedens tankegang, at man lærer at tale pænt til hinanden og rose hinanden, og dermed får de alle et løft- ikke kun vores datter. Det er slet ikke så ringe endda at få en med et mindre handicap ind i en butik for det kan få alle andre til at se på verden med nye øjne. Vi ser i hvert fald positivit på det og glæder os over at det igen er lykkedes at knække en nød.

18 kommentarer:

Ingrids strik og patchwork sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Ingrids strik og patchwork sagde ...

Hej Karin

Det ligner jo en flot strikket lysedug !! :o)
Spændt på at se den med ærmer i .

Hilsen Ingrid

P.s. Jeg havde stavet det hele forkert ,derfor slettede jeg det første :o)

Irene sagde ...

Det glæder mig at høre, at det går godt for din datter. Hvor er det nogle skønne klare farver det stof er i. Og cirkeltrøjen glæder jeg mig til at se færdig - den ser flot ud!

Samtal från min trädgård sagde ...

Cirkeltröjen var da superflot, hun har god smag, din datter. Sikke meget du får syet i denne tid, selv ska jeg på symaskinebroderikursus i aften.

Helle : sagde ...

Hej Karin, den bliver godt nok flot den cirkeltrøje, har set lidt på den. Jeg kan bare ikke bruge det garn, for så nyser min mand hele tiden. Dejligt at høre at din datter trives og at de er glade for hende. Håber at I finder en løsning på transport problemet. De blomster har jeg også haft på en kjole engang i 70. ja tinden går jo ;-) Hav nu en god dag.

Karin Grøn sagde ...

Ingrid- ja- den ligner en lysedug, men det virker- jeg har selv en som er strikket i cirkel med ærmer ud- den skal bare samles med en broche.

Irene- ja- farverne og stoffet har jeg selv valgt og også mønstret selvom jeg måtte tygge mig igennem en kedelig gammel film fra 1970erne, hvor jeg fandt mønstret.

Samtal- ja hun har god smag. Hun er dygtig til at sætte tøj spændende sammen og har god farvesans. Sønnike mener hun ender som personal shopper for hun er supergod til at sætte tøj sammen til folk, så det klæder dem.

Helle- det er ikke Fonty Kidopale der skal bruges i opskriften, men Alpacca med Viscosegarn fra Garnstudio, men jeg har bare taget et større mønster og så passede strikkefastheden og så købte jeg det garn- bl.a. fordi det var halv pris.

kludemutter sagde ...

Ja, vi kan alle lære.
Dejligt at det går godt med din datter, og at det smitter af på de andre. Der er ikke noget der er så ringe, at det ikke er godt for noget ,)

Din cirkel bluse blive super flot.

Det er sjovt at sy revy/teater tøj,
det har jeg også gjordt for mange år siden til fredericia revyen.

Yt.

Lavendel sagde ...

Hej - jeg har osse lavet trøjen - i en tråd alpaca og en tråd Gotlandsk - den blev flot,MEN ærmerne sad ikke godt, måske har jeg lavet det forkert. Den overgik til min datter - men hun bruger den heller ikke, synd, for det var et stort arbejde! Den var faktisk samme farve som din.

Karen sagde ...

Den er da så fin den cirkeltrøje. Den havde jeg ikke set før.
Og fint med blomster a la din konfirmation....alt det vi dog har i Stof og Stil helt uden at jeg ved det.

Karen

Fríða sagde ...

mmm, sikke nogle glade, lækre farver du syr i! og den tröje bliver bare superflot, fin detalje med farveskiftet i kanten. dejligt at læse om hvor godt det går for din datter.
kh.fra Island
Frida

Karin Grøn sagde ...

Yt- vi samler på gode oplevelser i vores familie- så har vi noget at stå imod med i onde tider- ja det er skægt at lave kostumer.

Lavendel- jeg sidder lige nu i min anden cirkeltrøje og jeg syntes heller ikke om ærmerne i begyndelsen, men nu er de vist formet efter mig og det hjælper svært på det.

Karen- nej det var også datteren der fandt den langt inde på en blog, hvor der var et link, da vi googlede cirkeltrøje.
Ja, det er utroligt hvad Stof og stil har. Skal igang med divakostume inden lørdag, men lige have målen først så det bliver spændende, hvad de har at byde på der. Jeg har været derude og ose lidt.

Frida- ja det er dejlige farver- jeg har også selv valgt dem. Det er fordelen ved at være kostumier- man bestemmer helt selv. De brokker sig nok over at tunikaen er forholdsvis snæver, men det var de altså i 1970- de pæne af dem. De vil ikke i flower power siger de, så må de finde sig i, at det er den pæne afdeling.
Tak for din omtanke for datteren.

Madame sagde ...

Hvor må det være sjovt at sy kostumer til Kai Normann Andersen kabaretforestilling 'I dit korte liv'. Han har jo lavet den dejligste musik. Og så glæder det mig utroligt meget at læse, at det går godt med din datter i hendes nye job.
Hurra, sikke en sejr :o)

Karin Grøn sagde ...

Madame- min første kommentar var også YES- så fik vi kæmpet os op igen igen.
Ja- det er meget sjovt at sy kostumer. I går dog knapt så sjovt, for først fik jeg min venstre pegefinger i klemme i havedøren,så den er helt bullen og neglen er blå og 1 time efter syede jeg mig med symaskinenålen i den SAMME finger, så den har stået godt for skud, men der er heldigvis ikke sket andet!!!!

Lavendel sagde ...

Hejsa - jeg køber roser på en lille planteskole her på fyn , som regel. Har også handlet med rosenposten, men det er sandelig e nanden pris - og dertil fragt! Jeg skal jo selv til at forhandle roser - der findes ikke rigtig nogen steder her i nærheden, så nu må vi se, hvordan det går. Her er mange sommerhuse (2500 stk) i nærheden, og de kunne jo godt tænkes at være interesseret?

Karin Grøn sagde ...

Lavendel- spændende med dine roser i butikken. Jeg vil foreslå dig at kigge på Knuds hjemmeside, for der er en masse forslag til roser til fritidsgrunde- ikke fordi du skal købe hos ham, men fordi han ved noget om det.Jeg har læst det med stor interesse- jeg er nemlig halvt uddannet gartner før jeg kom galt afsted med ryggen. Held og lykke med det.

Lene sagde ...

Karin, vi andre lærer også af dine skriverier, og hvor er det dejligt at læse om de små sejre, der sker, og vi kan alle lære noget om anerkendende kommunikation.

Alice sagde ...

Hej Karin
Hold op hvor har du travlt - der noget om hvordan sku`vi ha`tid til at gå på arbejde.
god arbejdslyst ved maskinen.
Hilsen Alice

Karin Grøn sagde ...

Lene tak for dine søde ord.

Alice- ja- jeg har frygteligt travlt lige nu for jeg skal have alle 6 ting færdige plus en hat til i morgen fordi vi skal have fotografering til aviserne