torsdag den 10. november 2011

Et prinsesvøb og det hele kongerige til en kommende prinsesse

"Det hele kongerige" eller "Prinsesvøbet" til en lille prinsesse.

Så blev Det hele kongerige - eller prinsesvøbet--- eller Hapshawl fra Shetlandsøerne endelig færdigt.
Det har været drilsk - ikke mindst pga. garnet- et kit købt hos Tante Grøn i Odense - Baby Merino uld fra Drops. Det var mildest talt svært at strikke i- ikke mindst når man lavede fejl, da garnet snoede sig selv op og bestod af 5 tynde tråde. Når man skulle fange det ved tabte masker og fejl. var det meget vanskeligt at have med at gøre, så der er trævlet mange mange meter op pga fejl, men nu skulle det så være så godt som fejlfrit og kanten blev endelig fin og i orden efter 1400 pinde.
Desværre er jeg lidt bange for slidstyrken, da det både er løst og garnet er tvundet op under strikningen, men nu får vi se.

Det er dog ikke kun strikkeri, der har stået på programmet. Sidste søndag var datteren og svigersønnen og min mand og jeg- og Balder ikke at forglemme- til Skagen 365 - en event der finder sted første søndag i november med travetur til Grenen, fotografering af fly og en god frokost på Restaurant De 2 have. Det blev en dejlig tur og vejret var smukt og skønt- vindstille 10 grader og glimt af sol, der lavede glitter i havet. Sådan en tur kan man leve på længe.

11 kommentarer:

Irene sagde ...

Smukt "prinsessesvøb"! Jeg har opgivet at strikke det - jeg lavede nemlig også fejl, da jeg kom til kanten, så jeg måtte starte forfra flere gange. Nu vil jeg i stedet strikke Jared Floods babytæppe, som jeg har strikket før - jeg skal nemlig være Farmor for første gang:-)

Quiltepigen sagde ...

Hvor er det bare flot.

Samtal från min trädgård sagde ...

Det er virkelig flot, har også mönstret, men venter på en anledning til at strikke det.
Skagen om eferåret, det må bare väre skönt.

Karin Grøn sagde ...

Irene- Jared Floods babytæppe og er også fantastisk flot. Tillykke med farmorværdigheden. Jeg skal være bedstemor- så er der ikke så meget at rafle om når sønnike forhåbentlig også en dag får familie.
-----------------------------------
Ouiltepigen- tak skal du have
-------------------------------------
Samtal- du kan nu sagtens strikke det til dig selv- du skal bare sørge for det bliver stort nok- det er jo egentlig et sjal der ligger dobbelt så du kan jo bruge det som sådan til det en dag kan finde anden anvendelse. Tror selv det har været brudesjal og siden overgået til babysvøb på Shetlandsøerne, for man strikkede ikke så fint til daglig brug og man brugte tingene mere end en gang og til mere end et formål førhen.

dqpage sagde ...

Det ser ud til, at dine anstrengelser ikke har været forgæves. Det er blevet et rigtig fint prinsessesvøb.
mvh Mona

Lis sagde ...

jeg synes det er blevet utroligt smukt.
Tror det holder, for garn er jo meget stærkere når det er strikket/hæklet end når det bare er i nøgler.

Kh. Lis

Karin Grøn sagde ...

Mona Elisabeth -
-tak skal du have- jeg er også godt tilfreds med mønstret selv.
-----------------------------------
Lis- håber du har ret med hensyn til holdbarheden

Lavendel sagde ...

Det ser flot ud....holder det ikke , må du ha' noget lammeuld :-)

Karin Grøn sagde ...

Lavendel--- ja det bliver nok ikke den sidste for datteren er allerede i gang med at bruge det---- hun tager det over maven så det bliver jo nok slidt og ikke bare til "pænt brug" men det er jo godt at det bliver brugt.

DiSign-Keramik sagde ...

Så flot det er, tæppet.

Og sikke en skøn hund I har.

Kh. Dianna

Karin Grøn sagde ...

Diana-- tak for dine søde ord- Balder er en meget sød og god hund selvom han nu er 7½ så han er ved at blive gammel. Tæppet har de unge taget imod med kyshånd.