Så er det overstået- pyha - en drøj omgang

Så er min mand CIopereret.
Pyha- det er en drøj omgang at være døv i det danske hospitalssystem.
Vi kørte fra Nordjylland kl 6.45 onsdag morgen, da vi skulle møde onsdag kl 11.30 på sengeafdelingen, hvor min mand skulle ligge. De havde ingen seng til ham, men fandt en på ca ½ time. Kl 11.30 havde hospitalet ligeledes bestilt en skrivetolk, da min mand er næsten totalt døv selv med et stort gammeldags høreapparat.
Ved 12 tiden blev han så installeret på en stue og så kom ventetiden.
Vi skulle møde på et ambulatorium- vi fandt aldrig ud af hvilket, men fik kun den besked kl.12.30, at der ikke var plads til os og man havde forsøgt at få en læge til at komme op til os i stedet for.
Den tilknyttede sygeplejersker skyndte sig at udnytte. at tolken var der, så hun ikke havde kørt helt forgæves og fortalte om afdelingen, og hvad der skulle ske der. Kl 13.20 kom der så en læge fra ambulatoriet, så vi var heldige, for vi var stillet i udsigt, at det kunne vare op til 3 timer. Han nåede i huj og hast at tale med min mand for tolken gik kl. 13.30. Det havde sygehuset selv bestilt hende til, men man havde ikke regnet med, at hospitalssystemet og tolkesystemet overhovedet ikke passer sammen. Man kan ikke bare bede en tolk om at blive lidt ekstra tid, for dels koster de ca 600 kr i timen og dels skulle denne tolk videre fra Odense til Sønderjylland og møde der 1 time senere.
Narkoselægen skulle min mand også tale med, men ham nåede vi ikke med tolk eller i det hele taget den dag. Vi ventede indtil kl 15 på narkoselægen, men fik så besked på at nu kunne vi måtte forlade afdelingen og tage en tur ud i byen, for narkoselægen kunne vi først komme til at tale med næste dag og da min mand stod som første patient til operation, ville vi først komme til at tale med ham lidt før kl 8 næste morgen udenfor operationsstuen.

Vi tog derfor ud i Fyns Bazar- et skønt sted, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord- ikke mindst frisk og moden frugt og alskens grønsager i superkvalitet og så har de verdens bedste slikbutik udelukkende med tørrede frugter og nødder i alle mulige og umulige afskygninger. Aldrig har jeg set så stort et udvalg.

Der blev vi så ringet op om, at man havde glemt at tage blodprøve af min mand, så vi måtte tilbage til sygehuset i en fart! Da vi kom var laboranten gået og kom igen kl 19, så der var lige tid til at få mig installeret i en skøn bed and breakfast på en villavej ca 1½ km fra sygehuset. Det var superlækkert- med et lille tekøkken, et fint badeværelse og det skønt værelse med en dejlig seng og så var der superrent og nyt og frem for alt stille og fredeligt. Det kan kun anbefales. Dertil var det billigt- 255 kr pr nat og 375 for to.

Vi susede ud at spise og efter lidt ballade med elendigt kød på Jensens bøfhus kom vi i huj og hast tilbage til sygehuset kl 19,hvor min mand blev gjort klar med barbering af hår på operationsstedet og mål til støttestrømper osv. Der blev også langt om længe taget blodprøve.

Næste morgen måtte jeg så skynde mig afsted, for jeg skulle tolke for min mand på operationsstuen, hvor vi mødte narkoselægen 5 min før operation, så jeg måtte en tur i grønt operationstøj og blå hat og fik også hilst på opererende overlæge og sygeplejerskerne. Faktisk blev jeg først sendt ud, da han sov.

Efter 3 timer var jeg så på opvågning for at tolke og fulgte ham så op og sad hos ham på stuen mens han vrøvlede løs i sin morfinrus. Det var nu meget underholdende.
Operationen gik heldigvis godt og alt er forløbet normalt. Sidste tolkning var for en medicinstuderende, der skulle tjekke, at min mand ikke havde lammelser og at såret så fint ud. Desværre kunne hun overhovedet ikke forstå et ord af, hvad min mand sagde, så der måtte jeg efter operationen såvel stemmetolke på dansk som tegnstøttetolke hende for min mand. Så gik jeg næsten i brædderne og tog hjem.

Næste dag kl 10 blev han udskrevet, men da han dels var lidt tummelumsk stadigvæk og dels ikke havde sovet hele natten- valgte vi at tage en ekstra nat hos min dejlige bed and breakfast og få en god nats søvn.
Jeg skulle jo køre hjem og der er næsten 350 km og jeg er gangbesværet og skulle kunne tumle ham, hvis han skulle ud undervejs.
Det klarede vi og kom hjem i går til et hus der var ryddet op og ordnet og en meget glad hund, som vores datter og hendes nye kæreste har passet. Det var dejligt at det hele var i orden, så nu er vi så småt ved at lande, og min mand har det efter omstændighederne det godt. Så bliver det spændende at få koblet et høreapparat på om en måneds tid og se om han kan bruge sine nye lyde til noget og om de med tiden kan blive til taleforståelse. Det kan kun fremtiden vise.

Det blev en lidt dyr omgang men sådan fungerer systemerne jo. De mener de selv kan klare at bestille de fornødne tolke, men fordi min mand hører så dårligt som han gør og fordi folk ikke altid kan forstå hvad han siger, kan man aldrig vide, hvornår der er brug for tolk og hvem der kan forstå ham og hvem der har brug for stemmetolkning.Derfor er det allernemmeste at jeg er med hele vejen og til rådighed når der er brug for det. Det er for mig også den eneste respektable måde at behandle en højt begavet mand på, som tilfældigvis er født døv.Så må vi jo betale hvad det koster.