Indleveringen af æbler og afregningen samt forhandlingen af æble og pærecider og solbær og hyldeblomstmost.
Så var der 30 kg æbler i overskud i år og de blev kørt til Landkær bryggeri ved Storevorde, hvor man for 1,50 kr pr kg får byttet med en gammeldags ølflaske med most- ikke ens eget, men noget af det der bliver lavet hele tiden. Smagen er forskellig fra flaske til flaske og man ind imellem genkende smagen af de forskellige æblesorter. Så i år fik vi en kasse æblemost for 45 kr med 30 stk i 33 cl flasker- mmmmmm.
Vinterforråd fra Landkær bryggeri - skønne ting, der smager af høst og sommer.
Æblemosten er højt værdsat til julemaden med gåsesteg- og det er rigtigt, hvad ungerne siger- det smager faktisk bedre end vin og øl. Det går op i en højere enhed med æbler og svesker i gåsen og halve æbler med ribs og giver den perfekte sursødlige smag til maden.
Enkelte flasker er meget syrlige og dem bruger vi til dressing til salater med honning og olie i stedet for eddike meget gerne med timian i..
9 kommentarer:
Tak for den hyggelige rundtur på moteriet..
Jeg skal også have presset most, håber det står i uge avisen i dag..
Det smager bare så skønt..
Nøj hvor ser det bare lækkert ud :)
Uhm, hvor lyder det lækkert, Karin! Jeg kan huske, at min mormor også altid kørte sine æbler til et mosteri - så æblemost vil altid minde mig om hende :-)
Hvor dejligt at have så mange æbler :-) Skønne billeder!
Det var en spændende tur til mosteriet - og nogle smukke herlige billeder.
Ej,hvor hyggeligt.
Jeg har arbejdet på Rynkebymosteri, det startede jo også sådan.
Skønt der findes sådan stedder i nu ;)
Yt
Det har jeg altså også tänkt på. Kan man lave det selv? Vi har også en hel del äbler, som ikke altid bliver til noget.
Mette- ja det er en god måde at udnytte sit overskud på
Clemme- det ER meget lækkert- gourmetdrik til overkommelige penge
Madame- jeg ved godt jeg er lidt gammeldags, men vi har ikke haft ret mange penge i perioder og det har bevirket at jeg i dag har svært ved at se store værdier gå til spilde ude i haven.Jeg vil helst udnytte det hele optimalt.
Iår er det så frugt og nødder men få jordbær- næste år er det måske omvendt.Har lige siddet og bælget en masse stangbønner som var tørrede på planterne og nu har jeg hvide bønner i hobetal- ved godt de ikke koster så meget, men det er økologisk og har groet her og det betyder også noget.
Losarinas mor- ja det er et fantastisk æbleår i år
Manna- ja det var en dejlig tur. Glad for at sådanne steder forsat findes. Kun 8 km fra, hvor vores datter bor.
Yt- lige mine ord. Håber det dukker op igen ligesom de små bryggerier
Samtal- man kan sagtens lave det selv. På www.hjemmeproduktion kan man få en pressemaskine men du kan også lave det på en juicemaskine friskt og der, hvor vi boede i Bed and Breakfast lavede hun lidt marmelade af pulpen- det smagte forrygende. små bøtter som var i fryseren.
Og i næste uge skal jeg have plukket æbler der til, vi fik 5 kasser sidste år :-)
Send en kommentar