søndag den 8. februar 2009

Skyggestrikhue str 68 og start på prinsessesvøb

Sønnikes hue str. 68
Så fik sønnike sin hue i skyggestrik i til sit store hoved str 68 . Erfaringen viser nu, at der skal være rimelig stor forskel i farverne og de skal faktisk helst være ensfarvede for at give effekt.Ellers bliver skyggestrikken næsten usynlig. Han havde nu selv valgt garnet fra garnkasse- multifarvet SISU fra Sandnes i gul, blå, lilla og grøn og en stor rest marineblåt Hjerte Socks fra Hjertegarn.


Hue i skyggestrik

Han havde selv bedt om skyggestrik og de hidsige farver.
Mønstret er fra Fridas lille strikkehjørne- en islandsk hue - som vi nu kalder den her i huset.
Jeg håber den passer og at han bliver glad for den.


Her er skyggestrikken lidt tydeligere

Prinsessesvøbet kom i gang i aftes på hjemturen fra Thisted, hvor svigermor blev aflagt besøg. Hendes lampe skulle hænges op i soveværelset, så lyset blev bedre og hun kan se, hvor hun går og ikke falder i tæpper osv. Hun har haft hoften brækket en gang og er noget hæmmet af det.
Midten af prinsessesvøbet- strikket i mørke i bilen hjem fra Thisted.

Man kan godt strikke prinsessesvøbets inderste firkant i mørke, skulle jeg hilse at sige- Slå om og strik ret pinden ud. Det går lige når garnet er hvidt- så kan man se det som skygge i billygtens skær. Det har jeg ikke prøvet før, men det virker. Der er trods alt 130 km, så det er lang tid at sidde stille.Lidt stolt er resultatet er man vel altid!!




Endnu et foto af skyggestrikhuen

14 kommentarer:

Samtal från min trädgård sagde ...

Flot hue og flot sjal, jeg har også fået den opskrift på svöb fra min faster, hvis jeg nu lige skulle få brug for den en dag. Selvfölgelig kan man strikke i mörke, hvad skal man ellers lave i 130 km, jeg havde gjort det samme. Sikke meget garn du har köbt og i flotte farver.

Irene sagde ...

Sikken en flot hue! Jeg synes stadig godt man kan se skyggestrikken. Synes farverne er rigtig flotte sammen. Godt valgt af din søn:-)

Helle : sagde ...

Ja skyggestrik er jo nok mest til ensfarvet garn, men jeg syntes at huen er super flot alligevel.

Karin Grøn sagde ...

Samtal- tak for roserne. Jeg har haft opskriften til svøbet liggende længe, men nu er der så en anledning til at finde det frem.Regner med det er en dåbsgave.
Irene- tka for roserne- ja det er ikke helt så nemt at se som i ensfarvet, men endnu sværere at fotografere
Helle
Tak for det.

Gitte sagde ...

Huen er rigtig flot. Skøn farve. Jeg har ikke prøvet skyggestrik - endnu ;-)

Jeg strikker også altid i bilen - dejligt tidsfordriv. Hader langture, så det hjælper lidt med strik. Alt efter garnets farve kan det dog være vansekligt at se efter mørkets frembrud.

Karin Grøn sagde ...

Gitte- du må prøve det skyggestrik. Det er en nem måde at lave en stor effekt og en helt speciel trøje på og ikke så voldsomt som f.eks. flerfarvestrik.

nynne sagde ...

Det ser ud til at jeg også skal have gag i det der skuggestrik - det er da bestemt et rigtigt flot resultat der kommer ud af det.
Beundre dig for at du kan strikke i bilen uden lys - det ka jeg bare ikke. Ja jeg kan heller ikke med lys,bliver bare så kvalm.

Karin Grøn sagde ...

Nynne- det er så sjovt at strikke skyggestrik, så det skal du prøve. Sådan noget som dominostrik er også sjovt men langt mere kompliceret, men kan du finde du af at strikke den fine spencer, kan du nu også finde ud af at strikke alt andet. Ærgerligt at du ikke kan strikke i bilen. Jeg ser jo ikke på det når jeg strikker, så det er nok derfor jeg ikke bliver kvalm. Min gamle farmor strikkede i massevis af år sokker og vaskeklude og karklude til hele familien og hun var fuldstændig blind. Hendes eneste problem var når hun tabte en maske. Så måtte hun vente til der kom nogen og samlede den op. Så havde hun bare t andet strikketøj hun kunne tage frem.

Laila Hedam Hansen sagde ...

Hej Karin
Flot hue med dejlige farver. Det der med at strikke i bilen - det er lidt svært for mig. Det er nemlig næsten altid mig som kører, jeg vil helst sidde bag rattet, og husbonden vil helst sidde ved siden af.;-D

Madame sagde ...

Det er meget flotte ting, du har strikket, Karin! Jeg strikker jo desværre ikke, fordi jeg havde en frygtelig håndarbejdslærer - men jeg synes, det er så imponerende, hvad du kan.

Losarinas mor sagde ...

Skønt at se en mand , der vælger farver ! Synes ofte mænd er lidt mere forsigtige...
Sådan et svøb ville jeg ha elsket at få, da jeg havde små. Synes der er så smukt :-)

Manna sagde ...

Flot hue og farver, de søn ka´det der med farver.
Glæder mig til at prøve skyggestrik

Karen sagde ...

Jeg kan se du er "faldet" for "mine" super billige voksdug.
Det er da et lidt frisk pust til hjemmet for ingen penge???
Tak for de pæne ord til kataloget.
Jeg er ansvarlig for hvad der er i bolig kataloget...for modeller, metervarer, om det sælger og hvordan styling og opsætning ser ud. Så det er sådan lidt eksamensagtigt i disse dage når alle får det og kommenterer...men jeg er "glad for det" og det sælger også allerede fint det lille katalog... Nogen gange er jeg heldig!!! :)

Karen

Karin Grøn sagde ...

Tak for de pæne ord om Sønnikes garnvalg. Han er meget helt sin egen og det er datteren også. Det bliver man nok let i så handicappet en familie som vores. Vi passer alligevel ikke rigtigt ind og kan ikke gå i et med tapetet så kan vi lige så godt lade være og få noget sjovt ud af det og fest og farver og det er de til begge to. Især knægten. Han er til friluftstøj fordi han er friluftsmenneske så hans softshelljakke er orange. Han kan ses- tro mig.