onsdag den 28. januar 2009
Oprydning, rengøring, strygetøj og grønsagsskuffens lyksaligheder
mandag den 26. januar 2009
Sønnike færdig med eksamen for dette semester
Godt nok for træerne vokser jo ikke ind i himlen. Nu har han fri og er lidt ærgerlig men ved frisk mod. Det skal nok gå.
Dejligt det er overstået for ham.
Så mangler datterens kæreste sidste eksamen i morgen og så er han færdig inden de tager sydpå til begravelse efter eksamen.
søndag den 25. januar 2009
Åh, hvor den er lun og rar, sikken dejlig hue
Åh,hvor den er lun og rar,
sikken dejlig hue.
Den skal sikre bedstefar
imod frost og snue..........
Frit efter Højt fra Træets grønne Top. Så fik jeg også et halstørklæde og en hue til min far i hus i Alpandina fra P&P i Vejgaard - et garn blandet af alpaca og acryl- blødt uden at kradse - var ønsket fra min far og i vaskemaskine skulle det også gerne kunne komme.
Fredelig og hyggelig familiesøndag - Håndarbejdsstatus.
En lille ubetydelig amaryllis til 20 kr hos Lidl viste sig at indeholde 2 stængler med 11 knopper. I dag er de 8 sprunget ud til stor fornøjelse og glæde
Så kom jeg igen på banen med en fredelig og hyggelig familiesøndag.
Min første FLS er færdig bemærk længdeforskellen bagpå
Ugen er gået med at færdiggøre en FLS til min svigermor i Arwetta Classic i denimblå med ca 5 cm ekstra tilstrikket på ryggen, da hun bliver 82 til maj og derfor skal have den i fødselsdagsgave. Hun er faldet ca 30 cm sammen og har en "enkepukkel" som hun kalder det. Det kan man kompensere for i FLS ved at strikke bærestykket med ekstra rækker bagpå¨. Jeg har ikke prøvet den på hende endnu, men regner med den passer. Den blev med 3/4 ærmer, da den er meget let og sommerlig og skal bruges på sin overdækkede terasse i Thisted med udsigt over Limfjorden, Mors og Virksund. Der elsker hun at sidde og læse hele foråret, sommeren og efteråret så den kan så forhåbentlig forlænge sommeraftnerne.
Huen til datterens kæreste strikket større
Desuden har jeg strikket huen til min datters kæreste større. Halstørklædet har han nærmest haft på siden han fik det, men Inka Dreams er også et meget blødt og lækkert uldgarn.
Garn til hue i skyggestrik til sønnike fra Vivian Høgsbroes bog
Sønnike var hjemme og hjælpe farmand med at installere en ny fladskærm til pceren, så nu sluger den ikke strøm, men nøjes med at forbruge det Han forelskede sig også i huen, så han bestilte en, som jeg heldigvis får lov at strikke i skyggestrik så jeg kan komme i gang med KALen. Den bliver heftig med sort og flerfarvet Sisu i lilla, blå,gul, grøn og sort, men knægten er splintrende ligeglad med hvad andre synes er smart og moderne. Han syntes, det var pænt efter han havde rodet garnlageret igennem og mærket på noget lækkert La paz ren alpakkagarn fra Bolivia, som han så vil have strikket det sammen med.
Det glæder jeg mig til.
tirsdag den 20. januar 2009
Sorrig og glæde de vandre til hobe
Sorrig og glæde
lykke, ulykke
medgang og modgang
solskin og skyer
jorderigs guld
er prægtigt muld,
Himlen er ene af salighed fuld.
Det blev en underlig dag i går og en af dem man nok aldrig glemmer.
Min mand var på høreklinikken og arbejder sig frem til om han vil opereres i øret og få lavet Cochlear Implant- et høreapparat implanteret i hørenerven, der MÅSKE kan give ham en anden hørelse- hvis han kan bruge den- hvis han kan forstå med den- hvis- hvis - hvis.
Datteren skulle til samtale på en aktivering langt fra hendes hjem i City Syd 1½ times kørsel frem og tilbage hver dag bare i bussen og ventetid oveni. Hun skal arbejde uden løn og desværre vil systemet ikke engang give til en busbillet så den skal hun få ud af sin kontanthjælp for unge- dvs næsten 500 kr til transport til et job som du ikke får løn for. Hun kan bare cykle,mener systemet, men hun har voldsom astma og afstanden tager man fra Krak- så der er jo ikke så langt- hvis man har bil og må køre på motorvejen, men det har hun ikke. Nå- hun lød nu fuld af fortrøstning. Jeg susede rundt mellem dem og vi fik handlet ind til datteren og kæresten osv.
Kæresten havde været oppe i sit projekt på AAU og fået en fin karakter for det trods en del odds imod.
Vi var hos P& P og købe garn til et halstørklæde til min far og fandt et knagende godt tilbud til en snoningstrøje til 129 kr.
Vi kom hjem til hende - fejrede det med en fastelavnsbolle på tilbud, Sønnike kom også forbi og så kørte jeg endelig hjem
Tidligt på aftenen fik jeg en sms fra datteren og fik beskeden at kærestens bedstemor var kommet på hospitalet med en hjerneblødning. Hun skulle have gæster til kaffe- var ved at bage og følte sig træt- satte sig i en stol- hun er 80 så det er jo naturligt og blev fundet der af sine gæster- afsted på sygehus og ved 23 tiden var hun død. Så hurtigt gik det.
Det er jo et forfærdeligt chok for de pårørende, så nu må vi hjælpes ad, så godt vi kan. Datteren støtter kæresten så godt hun kan og jeg støtter hende og ham.
Vejret i går var alt fra sne over slud reg>n storm og solskin, så det passede fint med den underlige dag.
Jeg får da strikket lidt indimellem men det er nok ikke lige det, der er på hovedmenuen de her dage.
Derfor vil jeg være fraværende lidt tid nu.
fredag den 16. januar 2009
Travl weekend
torsdag den 15. januar 2009

Regler for denne award er:
1. Vinderen kan kopiere denne Awaerd til hans/hendes side.
2. Lav en link til han/henne du fik Awarden fra.
3. Nominer mindst 7 andre blogger.
4. Lav link til disse på din blog.
5. Læg besked på bloggene til de nominerede.Jeg sender den videre til:
Jeg læser i løbet af en uge mange blogs men der er selvfølgelig nogle, der skiller sig ud på den ene eller anden måde. Dem forsøger jeg, om jeg kan huske og dermed nominere, men det betyder ikke, at andres blogs ikke også er kreative. Det betyder bare min hukommelse er som en si udover salmeversene fra skolen, som jeg husker perfekt!! Og hvad kan man så lige bruge det til???? --- IKKE en DYT!!!