Dagen i går får mig til at tænke på Kingos gamle salme
Sorrig og glæde
Sorrig og glæde
de vandre til hobe,
lykke, ulykke
lykke, ulykke
de gange på rad,
medgang og modgang
medgang og modgang
hinanden tilråbe,
solskin og skyer
solskin og skyer
de følges og ad,
jorderigs guld
er prægtigt muld,
Himlen er ene af salighed fuld.
Det blev en underlig dag i går og en af dem man nok aldrig glemmer.
Min mand var på høreklinikken og arbejder sig frem til om han vil opereres i øret og få lavet Cochlear Implant- et høreapparat implanteret i hørenerven, der MÅSKE kan give ham en anden hørelse- hvis han kan bruge den- hvis han kan forstå med den- hvis- hvis - hvis.
Datteren skulle til samtale på en aktivering langt fra hendes hjem i City Syd 1½ times kørsel frem og tilbage hver dag bare i bussen og ventetid oveni. Hun skal arbejde uden løn og desværre vil systemet ikke engang give til en busbillet så den skal hun få ud af sin kontanthjælp for unge- dvs næsten 500 kr til transport til et job som du ikke får løn for. Hun kan bare cykle,mener systemet, men hun har voldsom astma og afstanden tager man fra Krak- så der er jo ikke så langt- hvis man har bil og må køre på motorvejen, men det har hun ikke. Nå- hun lød nu fuld af fortrøstning. Jeg susede rundt mellem dem og vi fik handlet ind til datteren og kæresten osv.
Kæresten havde været oppe i sit projekt på AAU og fået en fin karakter for det trods en del odds imod.
Vi var hos P& P og købe garn til et halstørklæde til min far og fandt et knagende godt tilbud til en snoningstrøje til 129 kr.
Vi kom hjem til hende - fejrede det med en fastelavnsbolle på tilbud, Sønnike kom også forbi og så kørte jeg endelig hjem
Tidligt på aftenen fik jeg en sms fra datteren og fik beskeden at kærestens bedstemor var kommet på hospitalet med en hjerneblødning. Hun skulle have gæster til kaffe- var ved at bage og følte sig træt- satte sig i en stol- hun er 80 så det er jo naturligt og blev fundet der af sine gæster- afsted på sygehus og ved 23 tiden var hun død. Så hurtigt gik det.
Det er jo et forfærdeligt chok for de pårørende, så nu må vi hjælpes ad, så godt vi kan. Datteren støtter kæresten så godt hun kan og jeg støtter hende og ham.
Vejret i går var alt fra sne over slud reg>n storm og solskin, så det passede fint med den underlige dag.
Jeg får da strikket lidt indimellem men det er nok ikke lige det, der er på hovedmenuen de her dage.
Derfor vil jeg være fraværende lidt tid nu.
jorderigs guld
er prægtigt muld,
Himlen er ene af salighed fuld.
Det blev en underlig dag i går og en af dem man nok aldrig glemmer.
Min mand var på høreklinikken og arbejder sig frem til om han vil opereres i øret og få lavet Cochlear Implant- et høreapparat implanteret i hørenerven, der MÅSKE kan give ham en anden hørelse- hvis han kan bruge den- hvis han kan forstå med den- hvis- hvis - hvis.
Datteren skulle til samtale på en aktivering langt fra hendes hjem i City Syd 1½ times kørsel frem og tilbage hver dag bare i bussen og ventetid oveni. Hun skal arbejde uden løn og desværre vil systemet ikke engang give til en busbillet så den skal hun få ud af sin kontanthjælp for unge- dvs næsten 500 kr til transport til et job som du ikke får løn for. Hun kan bare cykle,mener systemet, men hun har voldsom astma og afstanden tager man fra Krak- så der er jo ikke så langt- hvis man har bil og må køre på motorvejen, men det har hun ikke. Nå- hun lød nu fuld af fortrøstning. Jeg susede rundt mellem dem og vi fik handlet ind til datteren og kæresten osv.
Kæresten havde været oppe i sit projekt på AAU og fået en fin karakter for det trods en del odds imod.
Vi var hos P& P og købe garn til et halstørklæde til min far og fandt et knagende godt tilbud til en snoningstrøje til 129 kr.
Vi kom hjem til hende - fejrede det med en fastelavnsbolle på tilbud, Sønnike kom også forbi og så kørte jeg endelig hjem
Tidligt på aftenen fik jeg en sms fra datteren og fik beskeden at kærestens bedstemor var kommet på hospitalet med en hjerneblødning. Hun skulle have gæster til kaffe- var ved at bage og følte sig træt- satte sig i en stol- hun er 80 så det er jo naturligt og blev fundet der af sine gæster- afsted på sygehus og ved 23 tiden var hun død. Så hurtigt gik det.
Det er jo et forfærdeligt chok for de pårørende, så nu må vi hjælpes ad, så godt vi kan. Datteren støtter kæresten så godt hun kan og jeg støtter hende og ham.
Vejret i går var alt fra sne over slud reg>n storm og solskin, så det passede fint med den underlige dag.
Jeg får da strikket lidt indimellem men det er nok ikke lige det, der er på hovedmenuen de her dage.
Derfor vil jeg være fraværende lidt tid nu.
<> Blomstrende paradistræ
