Farveladetrøjen - en nyfortolkning af en gammel klassiker.

Farveladetrøjen
en nyfortolket vendestriktrøje i Drops alpaca og shetlandsuldrester


Så blev jeg færdig en nyfortolkning af en gammel klassiker af en vendestriktrøje til småbørn, som har været strikket til småbørn gennem århundreder.

Jeg kalder den farveladetrøjen, fordi jeg har hæklet små striber ovenpå den hvide trøje i alskens farver af rester af shetlandsuld. Det giver en god virkning. Desuden er vendingerne glatstrikketmønster og kun retriller hvor den gennemgående pind er fra vrangsiden.

Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet og den kan bruges til begge køn. Jeg ved jo ikke om jeg skal være bedstemor til en dreng eller pige. Måske får jeg det at vide i morgen når datteren skal til scanning. Det vil tiden vise.

Lillebitte trøje til nyfødt

Babytrøje til Bette My- den er næsten også kun en my stor.

En lillebitte trøje til nyfødt i Drops Alpaca.

Hvis den ikke passer er jeg i gang med en et nummer større.

Den her er strikket på sygehuset mens jeg ventede på at min mand blev opereret.

Han måtte dog ind en gang mere i torsdags da hans sår pludseligt hævede voldsomt op og det spredte sig til det halve af ansigtet. Det er heldigvis gået lidt i sig selv igen og han er kommet hjem efter en enkelt overnatning. En dygtig ung læge mente det var fredeligt- hvad det også var- men tilbød kost og logi natten over af hensyn til MIG!!!

Det er første gang nogen har tænkt på hvordan jeg har det.

Pt har jeg følt mig som logistikchef- hvem kontakter hvem på sms og hvem ringer til bedsterne og holder dem orienteret og hvem ser efter Balder og har vores bil nr 2 og hvornår skal hvem være hvor og hvem kan hente sønnike fredag aften i lufthavnen, når ham kommer fra Nordnorge, hvor han har sendt små raketter op på Verdens nordligste universitet og været på kursus. Datteren og kæresten har trukket et stort læs og passet det hele herhjemme med bravour og en enkelt nat lånte jeg så deres lejlighed i Aalborg så jeg slap for endnu 100 km frem og tilbage.

Jeg blev helt rørt over at nogen fra systemet viste omsorg for mig. Vi blev enige om at de vidste hvad de skulle se efter og det betyder også at han nu bliver holdt i endnu kortere snor, hvilket er betryggende.

Fy for en overraskelse- en dobbeltsidig sivende hjerneblødning

Som jeg skrev i midten af juli var min mand ude for en ulykke hvor han fik en 5 m høj trækulisse ned over sig i forbindelse med nedtagelse af kulisser efter årets Skansespil.

Han har tiltagende fået det dårligere- fået synsforstyrrelser og svimmelhedsanfald og i lørdags havde han 2 timer, hvor han kun kunne se en lille smule og søndag mistede han kraften i benene. Samtidig blev han mere og mere langsom og lidt forvirret og konfus.

Vi fik ham til lægevagten, der ikke mente der var noget akut, og mandag kontaktede jeg vores egen læge. Min mand er døv og kan ikke selv tale i telefon.

Hun mente i første omgang, at det var psykisk, fordi han havde ligget på Spineboard og slog det hen uden at have set ham.Til alt held kom papirerne fra lægevagten samtidig og deri stod der at han skulle have CT scannet hjernen.

Hun fik så ringet til Hjørring sygehus og vi fik besked om at køre til Hjørring sygehus, hvor han skulle indlægges--- Efter 3 timer i modtagelsen-- kom vi ind og fik en stue og ventede så ½ time på en sygeplejerske og efter indlæggelse i seng yderligere ½ time på en læge og efter 6 timer på sygehuset blev han så endelig CT scannet og kom på en afdeling.

Der fik vi at vide, at der var en dobbeltsidig sivende hjerneblødning,mellem hjernehinden og kranieskallen. der lavede tryk i hjernen og han blev omgående overført til Aalborg sygehus under overvågning. Heldigvis forholdt det sig fredeligt

Han blev så opereret i går og fik et dræn i hovedet til i dag hvor han så blev udskrevet. Jeg var med hele vejen igennem for jeg tolkede. Tolkesystemer og sygehussystemer passer ikke sammen. Det var en grim overraskelse og alle har undret sig over at han ikke blev undersøgt da det skete.

Det skyldtes måske at selvom det var det store udtræk på skadesstedet så var der ikke noget personale på skadestuen til at tage imod og der ventede han ½ time på spineboardet fuldstændig gennemblødt for så at blive tilset af en indisk læge, der absolut ikke havde nogen fornemmelse af, hvad ulykken var gået ud på.Han var inder og havde absolut ingen anelse om hvad en udendørs friluftsforestilling var eller hvad en vandmættet kulisse af træ var. Han skrev bl.a. at den var lavet af jern hvad vi fik rettet. Falckfolkene var jo forlængst væk så han blev bare røntgenfotograferet hvor det gjorde ondt.

Nu håber vi ikke at der dukker flere souvenirs op for det er noget af en streg i regningen.

Som jeg efterhånden har måttet erkende skal der et godt helbred til at være syge i vores sygehusvæsen nu om dage.

Syltning og fødselsdagsgave

En af mine "vilde" sommerbuketter af lathyrus, violfrøstjerne, matrem, løvemund,asparges, egernhalegræs og hosta smat en hornbroche, der er sort på den ene side og med hvide striber på den anden side samt et glas nylavet hybenmarmelade er gaven til min korkammerat, som vi skal spise hos i aften fordi hun fyldte 50 år i sidste uge. Der var jeg også til en hyggelig åbenthus i det skønneste sommervejr stort bord i græsset i et sommerhus glade kvinder og høje lysestager med levende lys som brændte smukt i sommernatten.
Hybenmarmelade i lange baner.

En enket af 3 flasker kirsebærsaft- som du kan se har jeg ikke kunnet lade den være samt to glas citronmarmelade.

I aften skal jeg til 50 års fødselsdag hos en af mine gode venner fra koret Helle for Jazz hvor vi også har en strikkeklub, som hun også er med i. Vi skal spise hos hende og strikke bagefter regner jeg med.

Derfor skyndte jeg mig i haven og hentede en buket lathyrus m.m. og sammen med et glas hybemarmelade og en hornbroche købt hos Aagaard Design i Hurup, som vi besøgte i ferien bliver det gaven til hende.

I weekenden fik jeg høstet surkirsebær, så der blev 3 l saft- min yndlingssaft.

Derudover afprøvede jeg, da jeg fik fat i nogle billige økologiske citron- en meget enkel citronmarmelade, der består i at man koge de vaskede citroner hele i 45 min i rent vand. Putter dem i foodprocessoren med samme vægt i sukker og blender det hele-- punktum. Hvor svært kan det være-- og det smager forrygende.

Ungerne har plaget om og købt hybenmarmelade i dyre domme- 40 kr for et glas marmelade--- og da vi har 75 m hybenhæk, så fik vi i lørdags plukket hyben og halveret dem og de røg så i fryseren halverede men på den horinsontale led- det virker. Når de er frosne er evt larver dels døde og dels er de meget nemmere at tage kernerne ud af.

De blev så blendet og kogt i vand og citronsaft i 15 min under låg og med sukker i 10 min for så at finde ud af at jeg ingen syltetøjsglas havde. Alle var i brug. Heldigvis havde SPAR i den nærmeste by tilbud-- troede vi, men desværre først fra mandag, så her til morgen blev de mange l syltetøj varmet op og puttet på helt nye dyrt indkøbte glas men da et almindeligt glas fra Holtegaard koster 40 kr, så er der penge at spare til trods og alle er vilde med det- ikke mindst på brieost og til mad.

En lille Mini med hjortetakknapper og en lille kyse med silkebånd i Alpacca fra Mayflower

Mini fra Else Schellerup med hjortetakknapper købt på Voergaard middelaldermarked
Bagsiden af Mini strikket i Alpacca fra Mayflower

En lille kyse med silkebånd kreeret til Mini - mit barnebarn ligner pt en smølf--- selvom det u i øjeblikket lyder navnet Bette My, hvilket er en Mummi---- hmmm gad vide hvad det bliver ;-))

Kysen set fra nakken

Endnu en lille babytrøje - en Mini af Else Schellerup - mindste størrelse har forladt pindene

Håber det kommer til at passe til et vinterbarn. Der er lidt garn tilbage så jeg strikker nok også lige et par vanter der passer dertil.

Lidt babytøj kan man jo altid strikke

Trøje fra Garnstudio i strømpegarn fra Aldi
En lille undertrøje i merinould til et nyfødt vinterbarn
En enkelt 80er undertrøje mere til samme vinterbarn

Trods forfærdelige hændelser i Norge og stor medfølelse med de efterladte og hele det norske demokrati, som jo i virkeligheden er det, der er angrebet af en galning med storhedsvanvid- måske ikke en psykiatrisk diagnose- for der findes heldigvis så få af den slags mennesker at det ikke er en diagnose--- og til trods for at min mand i går fik konstateret at have en indre blødning i lungehinden fra ulykken sidste søndag--- det havde skadestuen glemt at undersøge--- så har jeg alligevel tænkt mig også at se lidt fremad.

Jeg har strikket lidt babytøj og datteren har syet knapper til den store guldmedalje.

HVORFOR?

Det er nok fordi jeg skal være bedstemor først i det nye år. Det kan ikke længere skjules og det er vores første barnebarn og vi glæder os.

Alt går tilsyneladende godt i øjeblikket og det vælger vi at fokusere på og håber at hun får den hjælp hun skal have og er selvfølgelig opmærksomme på hvis det ikke sker.

Indtil videre glæder vi os og kan se at de unge er glade og glæder sig og det gør vi naturligvis også.

Vi kender ikke barnets køn men alle kan jo bruge blåt, hvidt og lilla og mange andre farver og datteren er heldigvis ikke kræsen og synes ikke at det er vigtigt at alting matcher, men at barnet er har det godt og er rent og tilpas og glad. Det er gode egenskaber at kunne se sådan på det.

Iøvrigt ved jeg ikke, hvad der har været i luften i april maj måned i år. Min niece og min datter har termin med 14 dages mellemrum, en anden ung vi kender ligeså og kærestens lillesøster en måned senere--- så det kommer til at vrimle med spædbørn i det nye år.

Vi føler os SÅ heldige----

En kulisse på 5 m højde væltede på Skansen ned over to mand, der lå på scenen og fjernede en ekstra plade fra drejescenen.

Den ene af de to mænd var min mand.

Han hørte ingenting da han dels er døv og selvom han har sit CI apparat var det storm fra øst, hvad der er er meget unormalt og rigtigt meget regn. Derfor var det en helt speciel situation og sikringerne røg bare op af jorden som en prop selvom de havde holdt i næsten 3 uger.

Min mand og en ung mand lå under den store væg og han blev slået bevidstløs og fik hjernerystelse og var selvfølgeligt slemt forslået men heldigvis havde han ikke brækket noget. Den unge mand brækkede sit ben og måtte opereres for at få det på plads igen så ham venter der længere sygeleje og genoptræning.

Jeg ved det aldrig vil ske igen for vi vælger nok fremover slet ikke at bygge så højt og slet ikke med den type forankring.

Midt i alt det her måtte jeg holde hovedet koldt og sørge for at få min mand hjem, komme ned til alle de folk på Skansen der havde hjulpet og som vi har kendt--- mange i næsten 20 år og flere har vi kendt fra de var børn og de er grandvoksne mennesker nu og mange misforståelser og angst skulle ryddes af vejen og gøre plads for den ro, det i hvert fald var for os, at der ikke var sket mere. Vi føler os meget heldige, men bloggeri--- det har der sgu ikke været tid til.

Vi fik begge børnene hjem samme aften - da datterens kæreste er i udlandet og arbejde i et par uger- og i fællesskab fik vi det bearbejdet og fik farmand på ret kurs. Det første døgn på flydende kost. Det var godt at have dem hjemme begge to så vi kunne tage spørgsmål og angst i opløbet.

Tirsdag var vi en lille tur på Voergård til middelaldermarked, der bliver større og større for hvert år og vi fik brugt en del penge, men fik gode ting bl.a. noget billigt hørlærred, så Sønnike får sig en ny skjorte og datteren får noget lækkert stof vi skal finde ud af hvad vi skal bruge til.

Onsdag kom de folk fra Skansen, der var nærmest og havde behov for det til kaffefrokost--- den ene med en kage vi bagte--- og så fik vi ellers snakket det hele grundigt igennem i fred og ro ude i vores have.Det tror jeg hjalp alle.

Torsdag havde jeg så 12 gæster til spisning og vi var så heldige at vi kunne dække på terassen og spise det hele ude. Flæskesteg og alt godt fra haven og marengsbund med is og blendet friskplukket hindbær og pyntet med ribs. Det var bare smukt og haven tog sig smuk ud i solskin.

Haven ligner desværre jeg ved ikke hvad nu, men man kan jo ikke alting og oveni det hele havde sønnike været med på FDFs landslejr i 10 dage og havde en rygsæk mudder og lidt tøj med hjem og det samme havde datteren der var med til Middelalder i Aalborg i Kildeparken og begge steder fik deres bekomst af regn og deraf følgende bladder. Dertil kom så også 3 sække kostumer fra Skansen, der skulle luftes og bankes og lidt af det vaskes. Så haven måtte være have og jeg har hverken klippet græs eller luget, men den overlever er jeg sikker på.

Alt i alt har det været travlt men nu håber vi på at der bliver lidt ro og måske tid til en tur eller to ud i sommerlandet i min mands sidste ferieuge--- men vigtigst af alt

VI FØLER OS SÅ HELDIGE AT MIN MAND HAR LIVET I BEHOLD. Vi glæder os hver dag og nyder hinanden og livet selvom der ikke sker ret meget for livet er noget unikt og vi er taknemmelige for at vi begge to har det og har hinanden.