Vi føler os SÅ heldige----

En kulisse på 5 m højde væltede på Skansen ned over to mand, der lå på scenen og fjernede en ekstra plade fra drejescenen.

Den ene af de to mænd var min mand.

Han hørte ingenting da han dels er døv og selvom han har sit CI apparat var det storm fra øst, hvad der er er meget unormalt og rigtigt meget regn. Derfor var det en helt speciel situation og sikringerne røg bare op af jorden som en prop selvom de havde holdt i næsten 3 uger.

Min mand og en ung mand lå under den store væg og han blev slået bevidstløs og fik hjernerystelse og var selvfølgeligt slemt forslået men heldigvis havde han ikke brækket noget. Den unge mand brækkede sit ben og måtte opereres for at få det på plads igen så ham venter der længere sygeleje og genoptræning.

Jeg ved det aldrig vil ske igen for vi vælger nok fremover slet ikke at bygge så højt og slet ikke med den type forankring.

Midt i alt det her måtte jeg holde hovedet koldt og sørge for at få min mand hjem, komme ned til alle de folk på Skansen der havde hjulpet og som vi har kendt--- mange i næsten 20 år og flere har vi kendt fra de var børn og de er grandvoksne mennesker nu og mange misforståelser og angst skulle ryddes af vejen og gøre plads for den ro, det i hvert fald var for os, at der ikke var sket mere. Vi føler os meget heldige, men bloggeri--- det har der sgu ikke været tid til.

Vi fik begge børnene hjem samme aften - da datterens kæreste er i udlandet og arbejde i et par uger- og i fællesskab fik vi det bearbejdet og fik farmand på ret kurs. Det første døgn på flydende kost. Det var godt at have dem hjemme begge to så vi kunne tage spørgsmål og angst i opløbet.

Tirsdag var vi en lille tur på Voergård til middelaldermarked, der bliver større og større for hvert år og vi fik brugt en del penge, men fik gode ting bl.a. noget billigt hørlærred, så Sønnike får sig en ny skjorte og datteren får noget lækkert stof vi skal finde ud af hvad vi skal bruge til.

Onsdag kom de folk fra Skansen, der var nærmest og havde behov for det til kaffefrokost--- den ene med en kage vi bagte--- og så fik vi ellers snakket det hele grundigt igennem i fred og ro ude i vores have.Det tror jeg hjalp alle.

Torsdag havde jeg så 12 gæster til spisning og vi var så heldige at vi kunne dække på terassen og spise det hele ude. Flæskesteg og alt godt fra haven og marengsbund med is og blendet friskplukket hindbær og pyntet med ribs. Det var bare smukt og haven tog sig smuk ud i solskin.

Haven ligner desværre jeg ved ikke hvad nu, men man kan jo ikke alting og oveni det hele havde sønnike været med på FDFs landslejr i 10 dage og havde en rygsæk mudder og lidt tøj med hjem og det samme havde datteren der var med til Middelalder i Aalborg i Kildeparken og begge steder fik deres bekomst af regn og deraf følgende bladder. Dertil kom så også 3 sække kostumer fra Skansen, der skulle luftes og bankes og lidt af det vaskes. Så haven måtte være have og jeg har hverken klippet græs eller luget, men den overlever er jeg sikker på.

Alt i alt har det været travlt men nu håber vi på at der bliver lidt ro og måske tid til en tur eller to ud i sommerlandet i min mands sidste ferieuge--- men vigtigst af alt

VI FØLER OS SÅ HELDIGE AT MIN MAND HAR LIVET I BEHOLD. Vi glæder os hver dag og nyder hinanden og livet selvom der ikke sker ret meget for livet er noget unikt og vi er taknemmelige for at vi begge to har det og har hinanden.