En baskerhue af rester til en 4 årig pige

Baskerhue fra Gavstrik bearbejdet, så den passer en lille pige på 4 år.

Baskerhuen fra kantsiden

Huen er strikket i rester fra huerne og vanterne og der var 20 cm rosa garn tilbage, da det sidste felt var strikket. Kanten har jeg lavet som en hulkant, hvor der er taget lidt ind og det betyder, at der kan sættes et silkebånd, en strikket snor, en farvet bred elastik og lignende i, alt efter temperament og smag eller den kan bare stå som ren hulkant, hvis man har mere lyst til det. Jeg har jo ikke barnet her og kan derfor ikke lave den så den lige passer--- og hvor længe gør den så iøvrigt det, når barnet er 4 år, jeg det er n fleksibel løsning synes jeg selv.

Huen er ikke blokket, så derfor det lidt " uldne" udseende.

Jeg regnede og regerede for at få str. og den er str 51 i hovemål og jeg har valgt at slå 35 m op og strikke med en vending på 3 m i midten og derefter vendt med 2 m og begyndt vendinger fra hovedsiden efter 9. vending fra midten ( Den grå midte er ikke taget med i den beregning). Derefter strikkede jeg de 18 felter, der skal til for at få en cirkel og da det var strikket sammen, tog jeg 104 m op og strikkede perlestrikning ca 3,5 cm ud før jeg strikkede en vrangpind, en hulrække med 4 m indtag og en vrangpind før jeg lukkede af.

Fidusen er, at man når, vendingerne er lavet, sætter m over på samme p og strikker striben hele vejen igennem

Den oprindelige opskrift finder du på Gavstriks hjemmeside under opskrifter.

Tøsehuer og vanter med bomber i Merinould

En af mine venner fra Amatørscenen Skansen er i besiddelse af to herlige unger på 4 og 1 år. Det er lidt specielt fordi vores 23 årige datter også var barn på 4 år på Skansen med mor og far og storebror på 7 år, første gang hun rigtigt var med. Hun var ikke på scenen og det var sønnike heller ikke, men når vi var dernede tøffede de rundt og hyggede sig med de andre børn og voksne og det har de så gjort i rigtigt mange år. Vores grand old lady, der har været med til at starte scenen for 22 år siden har de begge kendt hele deres liv og hun er stadig med.

Nu er næste generation klar og man hjælper hinanden så godt man kan. Da deres mor, der pt er vores formand syntes hendes tøser frøs ørerne, sendte hun bud om at få strikket nogle tøsehuer og et par vanter til den største.

De er nu færdige og jeg håber de passer.

Mønsteret finder du http://www.familiejournal.dk/Handarbejde/Strik%20til%20born/2009-50-Elefanthue-og-vanter.aspx

Garnet var ikke til at skaffe så efter en hyggelig eftermiddag med moderen og tøserne og en masse garn i sjove farver herhjemme fandt vi ud af at de skulle have noget, der passede til deres flyverdragter og deres mor købte skønt skønt blødt merinould som jeg så har strikket sammen til et par varme tøsehuer.

Mayflower Easy Care

Cardigan med lynlås i tyk Geilsk uld til min mand

Så blev det endelig min mands tur til at få en trøje.Mens alle andre har fået trøjer og strik i stride strømme har han vansmægtet, så nu blev det endelig hans tur. Efter CI operationen er han blevet meget kuldskær, så heldigvis havde Geilsk udsalg og solgte Tyk geilsk uld ud til en 10er pr nøgle og jeg slog straks til og købte 24 nøgler. Det var alt for meget, men det gør ikke noget- det er noget dejligt garn og kan blive til mange lækre ting.

Modellen er fra Drops design er denne - en cardigan med krave og lynlås. Der er dog lavet lidt ændringer. Bl.a. ville min mand ikke have krave men ribkant i halsen, da han som regel går i skjorter og kanten er lavet efter Bente Geils anvisninger i Spidskompetencer, hvor man strikker glat i kanten og kun strikker de tre første og de tre sidste m på hver anden pind og trækker garnet hen over på bagsiden. Den er genial til isyning af lynlås og bliver meget jævn og nem at sy i. Lynlåsen er iøvrigt fra Stof og stil og fås til den nette sum af 19 kr - delbar og med messingkugle - fantastisk billigt.

Og så opdagede Balder, hvad der foregik!


Trøjen set fra bagsiden, hvor man kan se spillet i garnet, der er tweedgarn i mange varme farver.



Sønnike er hjemme og tog et billede af far mor og Balder i haven foran Saragentæblebusken, der står med tusinder af bittesmå æbler. Et rigtigt efterårsbillede. Min vest er Vestpå fra Bente Geil.

Så er jeg endelig på igen-- og med en masse nyt strik fra august og sommeren

Så blev min kimontrøje i tyndt shetlandsuld fra Aagaard Tekstil i Hurup Thy færdig.

Den har taget noget tid fordi jeg ikke har strikket så intensivt og midt i det hele manglede der også garn, men det blev sendt kvit og frit- flot service.

Som sædvanlig når jeg skal fotografere strik kommer Balder galoperende

Balder er bare en hund efter strik. Trøjen skulle strikkes i firkanter og trekanter og syes sammen men kastesting, men jeg har valgt at strikke hele trøjen sammen

Trøjen fra forsiden----- og Balder!!!

Sokker til sønnike str 46 strikket fra tåen og med timeglashæl

Sokker til datteren str 35 i Brugsens cementgarn i glade farver

Endnu et par sokker str 35- jeg holder MEGET af at strikke sokker i hendes størrelse. Kan få et par færdige på under 2 dage- det kan jeg ikke med str 46.

Smuthuller fra Geilsk

Smuthuller fra Geilsk str 4 år til den lille nevø, der fylder 2 år på onsdag

Forklaringen på navnet " Smuthuller".

Det er garanteret den hurtigste trøje, jeg nogensinde har strikket.

Den tog 1½ dag at strikke og i dag har jeg kun syet kanten på hullerne fast og hæftet ender og vasket trøjen. Jeg startede onsdag ved 14 tiden.

Farven på den øverste trøje er mest rigtig, men du kan se farven på www.geilsk.dk og der var og er tilbud på det tykke uld til halv pris, så trøjen står faktisk kun i 118 kr, hvad jeg synes er rimelig.

Jeg har lavet en masse andet i ferien. Det eneste jeg ikke har gjort er at være ved pceren, så med tiden kommer der nok noget om det eller også koncentrerer jeg mig om håndarbejde. Det ved jeg ikke endnu.

Jeg er igang med en ny trøje til mig selv i tyndt shetlandsuld fra Aagard Design fra Thy i koboltblå, lime og turkis, men den kommer på når den er færdig.

Endelig sommerferie i fred og ro

Middelalderdage på Voergaard slot, der ligger 9 km hjemmefra. Spændende og dejlig oplevelse.



Min mand foran Danmarks bedst bevarede renaissanceslot Voergaard ved Flauenskjold i Vendsyssel.

Et besøg værd både i Middelalderdagene og ellers- slottet er åbent for besøgende både i sommerperioden og til jul hvor det pyntes op med blomster og pynt af gartnerne fra Gisselfeldt Slot. Der er megen aktivitet deroppe nu og det er meget spændende.

Lejren hvor de to store grupper af middelalderfolk bor på den anden side af voldgraven, der netop er blevet renset op for slam og renoveret.

Riddere til hest skortede det heller ikke på midt mellem de besøgende

En sludder om garn kan man altid få- hvor der er kvinder og uld.

Denne dame var fra Præstø, men havde valgt at bruge en uge i sommeren på at plantefarve garn på Voergaard. Jeg købet til en ny vinterhue og hun var billig- 40 kr pr 100 g.

Her farves med prikbladet perikon. Den er nu også god i snaps- faktisk min yndlingsbjesk.

Der var et stort udvalg. Garnet var gotlandsk pelsuld, så det havde en meget smuk glød og var nærmest tweedgarnsagtigt og meget levende i farverne. Jeg kunne let have købt hele butikken.

Min gamle medspiller fra Skansen gav den som biskop Stygge Krumpen med vedsoverske Elisabeth Gyldenstjerne.

Året er 1533 og to år senere blev de to fundet sammen i en bageovn på Voergaard slot, hvor de havde gemt sig i forbindelse med Grevens fejde hvor dele af Voergaard også brændte da Skipper Clements bondehær gik til angreb. Dermed blev Stygge Krumpen sat fra bestillingen og degraderet og reformationen var en realitet.

Gården er iøvrigt bygget af frue Ingeborg Skeel, som der går nogle saftige historier om, men dengang som nu kunne man jo ikke tåle magtfulde kvinder, så man mente bl.a. at hun havde taget en af sine bønderkarle, hugget hoved og arme og ben af ham, kalket ham og sat ham op inde i sine gemakker. Det var en torso- hun havde!! Mange af historierne er uvidenhed og resten nok misundelse,men de er nu lige gode for det.

Der var gøgl i helt gammel forstand- bl.a. en krage på stylter, som skræmte børnene og snakkede med min mand i samme højde. Desværre lå kameraet i mandens brystlomme så det fik jeg ikke et foto af.Desuden er der på området masser af gamle lege til både børn og voksne.

Min mand havde ikke glemt sine gamle evner for at gå på stylter.

" Høsten" fra Voergaard- der også omfattede en kobberbroche som kopi af Lindholm Højesmykket en CD med Ramasjang middelaldermusik, der også optrådte der. Det bagerste er kryddersalt, som jeg er temmelig afhængig af.

Jeg fik heller ikke foto af maden- der var Arme riddere med jordbærsyltetøj- tykke gode krydrede pølser med nybagte rugfladbrød og stegte sild og stegte sild i eddike med rugbrød og til alle de varme ting var der kærnemælksost med oregano og en god grov sennep. Det smagte fantastisk og Balder blev forkælet med alle de pølser, der faldt på gulvet- så hans mave er lidt medtaget nu. Iøvrigt smager den krydrede knapost, som det vist hedder, fantastisk til både fisk og pølse.

Det er længe siden nu.

Sandy alias Balder møder Annie på flugt og de følges ad ud i verden

Kokken hos mangemilliardæren Oliver Warbucks, Mrs Pugh, planlægger middagen med oldfruen Mrs. Greer

Det er bare længe siden, jeg har haft tid til at blogge. Der er sket mangt og meget i den sidste tid, så blogning, har der ikke været tid til, men nu er der endelig lidt ro på.

I slutningen af juni gik der for alvor gang i prøveforløbet på Annie- dvs hver weekend- 6-8 timer og hver aften indtil premieren den 8. juli.
Samtidig blev min datters kærestes far syg for alvor og døde i løbet af en uge af den cancer, som han har været syg af i over 20 år. Han blev 63 år og efterlod sig 3 børn på henholdsvis 32,24 og 21 år samt deres koner og kærester , et lille barnebarn og sin kæreste og daværende kone og mor til børnene. Det gik meget stærkt til sidst og det er en svær tid for hele hans familie, som vi pludselig kom til at lære at kende på en meget hurtig og tæt måde.

Samme dag som jeg var inviteret til reception i forbindelse med Annie og skulle spille premiereforestillingen blev han begravet i Solbjerg kirke i silende regn, så alle blev gennemblødte.

Så blev vi udnævnt til æresmedlemmer i Amatørscenen Skansen

Da min mand og jeg til receptionen så blev udnævnt til æresmedlemmer på Skansen var det faktisk for meget på samme dag for mig. Det hele blev uvirkeligt.

Premieren spillede kun ½ time, så kom der regn og den blev udsat til dagen efter.

Fra premieren på Annie med premiereroser og en enkelt sandfarvet rose fra " Sandy"

Forestillingerne spillede på forskellige tidspunkter, så nogen ordentlig rytme fik vi ikke og da min mand ikke havde ferie før ugen efter, var det noget med at planlægge hvilket man så ikke kan, når der pludselig er død og begravelse inde i billedet. Balder deltog i forestillingen, så den skulle jo også derned, så i lang tid kørte vi i to biler frem og tilbage til Hals og vi har vel at mærke 26 km til Hals.

Søndag spillede vi forestilling kl 15 og lørdag meldte mine to svigerinder sig med mænd og børn. De ville komme sejlende til Hals og se forestillingen og bagefter efter forestillingen ville de alle 7 så gerne med hjem og spise og se VM finale, så først møde 13.30 - 18 til forestilling og så hjem og lave varm mad og kaffe til ialt 12 mand, for datteren, kæresten og sønnike var kørende op at se forestillingen netop den dag. Efter spisning skulle de så køres hjem, men da der var småbørn med blev der noget taxakørsel, idet der var en anden bil der skulle hjem til Sjælland fra Thisted. Logistiske evner er afgjort en fordel i vores familie.

Mandag rejste datterens kæreste til Holland, hvor han skulle arbejde for Hjemmeværnet på Nijmegen Marchen, som han har gjort i flere år og jeg rykkede ind og pakkede flyttekasser da de skulle flytte onsdag.

Tirsdag fyldte min mand 54 år og sønnike valgte at slå sin kandidatfest sammen med det, så vi holdt igen fest for 12 med spisning osv

Onsdag flyttede vi så datteren med hjælp fra brormand og en kammerat og en lejet kassevogn.

Torsdag rykkede vi ind i hendes gamle lejlighed der skulle males fra A-Z - et kæmpe arbejde men det lykkedes undtagen med loftet, da man i mellemtiden havde skiftet maling uden at orientere om det, så det skulle males ikke en men tre gange.

Fredag var der så syn i den gamle lejlighed og så kunne vi blive færdige med at flytte datteren ud i den nye lejlighed med 3 rum og spisekøkken i et ældre boligkompleks i Aalborg med masser af grønt omkring. Der skal hun bo sammen med sin kæreste.

Som fru præsident Eleanor Roseveelt i Det hvide Hus med grå paryk i smuk trestemmig udgave af titelmelodien

Lørdag gik Annie over scenen for sidste gang og vi nåede at få pakket kostumer ned og få rekvisitter ind i det store omklædningstelt før himlens sluser for alvor åbnede sig og kun kulisserne af træ blev våde. Kostumer og rekvisitter blev kørt væk i tør tilstand, hvad vi er særdeles lykkelige for og vi sluttede med at grille pølser og en forældre havde lavet kartoffelsalat til alle hjælpere så det blev en hyggelig aften.

Radioudsendelse i WEAF studio med Boylens Sisters anno 1933 - nu med lilla paryk- jeg er nr 3 fra venstre

Bag scenen med overbetjent Ward fra 17. distrikt NYP dog uden knippel men med vandflaske og en meget træt mig.

Under hele dette program skal jeg lige huske at sige, at jeg hver aften eller eftermiddag brugte 5½ time på at spille forestilling, så blogning har været en umulighed.

Søndag rykkede FDF Hals og en flok af vores folk incl min mand ind og brød scenen og tilskuertribunen ned og kørte den væk og kun to gule pletter på græsset vidnede om, at her havde et professionelt orkester på 8 mand, 45 skuespillere og en hund, diverse hjælpere, lydfolk og forældre samt 2500 publikummer overværet 10 forestillinger af Annie.

I tirsdags var vi så til Verdensballet i Skagen ved den tilsandede kirke med datterens veninde, der havde vundet 4 billetter på Facebook og vi hentede så pigerne i Aalborg og kørte til Skagen,hvor vi spiste min madkurv og havde en fantastisk oplevelse både kunstnerisk og naturmæssigt idet der var den mest fantastiske solnedgang.

Det var nu ikke kun ballet, men også opera og det var bygget op på en sjov og humoristisk måde- lige en god oplevelse til en sommeraften.

Johan Kopborg - en af initiativtagerne til Verdensballetten med deltagere fra Royal Ballet of London- og Alina Cojucaru danser Svanesøen- Den hvide Svanes Pas de deux

Scenen for foden af den tilsandede kirke- en smuk sommeraften i Danmark

Vi kørte pigerne til Aalborg, dvs jeg kørte det sidste stykke og det var ikke forsvarligt at jeg kørte hjem fra Aalborg pga træthed, så jeg sov i datterens nye lejlighed og vi fik de sidste småting på plads. I dag står den så på almindelig oprydning og bærplukning og måske et par småture f.eks. til middelalderdagene på Voergaard.

Nu får vi se hvor langt vi når- vi vil tage den med ro nu og nyde sommeren.