mandag den 26. juli 2010

Endelig sommerferie i fred og ro

Middelalderdage på Voergaard slot, der ligger 9 km hjemmefra. Spændende og dejlig oplevelse.



Min mand foran Danmarks bedst bevarede renaissanceslot Voergaard ved Flauenskjold i Vendsyssel.

Et besøg værd både i Middelalderdagene og ellers- slottet er åbent for besøgende både i sommerperioden og til jul hvor det pyntes op med blomster og pynt af gartnerne fra Gisselfeldt Slot. Der er megen aktivitet deroppe nu og det er meget spændende.

Lejren hvor de to store grupper af middelalderfolk bor på den anden side af voldgraven, der netop er blevet renset op for slam og renoveret.

Riddere til hest skortede det heller ikke på midt mellem de besøgende

En sludder om garn kan man altid få- hvor der er kvinder og uld.
Denne dame var fra Præstø, men havde valgt at bruge en uge i sommeren på at plantefarve garn på Voergaard. Jeg købet til en ny vinterhue og hun var billig- 40 kr pr 100 g.


Her farves med prikbladet perikon. Den er nu også god i snaps- faktisk min yndlingsbjesk.



Der var et stort udvalg. Garnet var gotlandsk pelsuld, så det havde en meget smuk glød og var nærmest tweedgarnsagtigt og meget levende i farverne. Jeg kunne let have købt hele butikken.


Min gamle medspiller fra Skansen gav den som biskop Stygge Krumpen med vedsoverske Elisabeth Gyldenstjerne.
Året er 1533 og to år senere blev de to fundet sammen i en bageovn på Voergaard slot, hvor de havde gemt sig i forbindelse med Grevens fejde hvor dele af Voergaard også brændte da Skipper Clements bondehær gik til angreb. Dermed blev Stygge Krumpen sat fra bestillingen og degraderet og reformationen var en realitet.
Gården er iøvrigt bygget af frue Ingeborg Skeel, som der går nogle saftige historier om, men dengang som nu kunne man jo ikke tåle magtfulde kvinder, så man mente bl.a. at hun havde taget en af sine bønderkarle, hugget hoved og arme og ben af ham, kalket ham og sat ham op inde i sine gemakker. Det var en torso- hun havde!! Mange af historierne er uvidenhed og resten nok misundelse,men de er nu lige gode for det.

Der var gøgl i helt gammel forstand- bl.a. en krage på stylter, som skræmte børnene og snakkede med min mand i samme højde. Desværre lå kameraet i mandens brystlomme så det fik jeg ikke et foto af.Desuden er der på området masser af gamle lege til både børn og voksne.

Min mand havde ikke glemt sine gamle evner for at gå på stylter.

" Høsten" fra Voergaard- der også omfattede en kobberbroche som kopi af Lindholm Højesmykket en CD med Ramasjang middelaldermusik, der også optrådte der. Det bagerste er kryddersalt, som jeg er temmelig afhængig af.
Jeg fik heller ikke foto af maden- der var Arme riddere med jordbærsyltetøj- tykke gode krydrede pølser med nybagte rugfladbrød og stegte sild og stegte sild i eddike med rugbrød og til alle de varme ting var der kærnemælksost med oregano og en god grov sennep. Det smagte fantastisk og Balder blev forkælet med alle de pølser, der faldt på gulvet- så hans mave er lidt medtaget nu. Iøvrigt smager den krydrede knapost, som det vist hedder, fantastisk til både fisk og pølse.

12 kommentarer:

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Det lyder som en god dag og det ser også rigtig spændende ud.

Pia sagde ...

Det lyder og ser ud til i har haft en rigtig god dag. Garnet er meget smukt, har selv i en praktik i lejre prøvet at farve med planter på god gammeldaws måde.

kludemutter sagde ...

Sikke en spændene dag :)

Garnet ser flot ud, hvad mon det skal blive til.

Yt.

Lydert sagde ...

Hvor ser det bare spændende ud - og dejligt med lidt baggrundsviden. Ingen tvivl om, at tiden med Stygge Krumpen var spændende.

Karin Grøn sagde ...

Helvig- Pia- Yt- Lydert--- tak for jeres kommentarer- det er meget meget spændende- så spændende at jeg overvejer om jeg selv skal være med. Der er masser af håndarbejde deroppe- der sad bl.a. en kvinde og brikvævede det skønneste mørkerød og sorte bånd med sølvtråd som islæt- meget meget smukt og mange steder var der folk, der nålebandt og jeg fik også demonstreret teknikken, der viser sig at være en slags forløber for strikning. Der blev lavet sokker og små trøjer og støvler i lange bander.
Garnet skal blive til en vinterhue- tror jeg.

Annette sagde ...

Karin, sikken en sommer du/I har haft, der har ikke været mange minutter til at sidde ned og nyde det gode vejr. Jeg håber, at der kommer lidt mere ro over feltet.
Hvor er det dejligt at se billeder fra Middelalderdagene på Voergaard, tak for det.

Manna sagde ...

Hej Karin
Nøøøøøøøøøøøøøøøøøj, hvor lyder det rigtig spændende med dit besøg på Voergaard slot.
Forrige gang min jyske veninde var her, besøgte vi orangeriet på Gisselfelt og mødte Stig Lauritzen og hans ven. Har du hørt, at greven fra Gisselfelt er sat på porten.
For ca. 12 år siden købte jeg noget meget lækkert garn og opskrift på markedet på Holløse mølle hos De vestsjællandske plantefarvere. Strikkede en flot bluse, hvor der var snoning i ærme-raglanen. Damen, som jeg købte af var fra Præstø. Gad vide om det er hende, du handlede med. Jeg har ringet til hende et par gange, men der bliver ikke svaret.

Karin Grøn sagde ...

Annette- ja det har været meget hektisk og i går fik jeg også en heftig reaktion, da jeg pludselig hverken kunne snakke eller gå, men det er heldigvis lidt bedre i dag.
Nu tager vi den med ro og skal heldigvis ikke ud at rejse og dermed undgår jeg mit hadescenarie at pakke.
-----------------------------------
Manna- det har helt sikkert været hende fra Præstø du har købt garn af. Hvis du har hendes navn og adresse kunne du jo prøve med snailpost hvis du gerne vil have mere, men ellers er hun på diverse middelaldermarkeder- har jeg ladet mig fortælle. Det er Stig Lauritzen og Kobbett fra Gisselfeldt Orangeri, der pynter hele Voergaard til jul og det er et kæmpe tilløbsstykke. Jeg har hørt om greven på Gisselfeldt- min svoger er fra Sydsjælland, men jeg har desværre aldrig været på Gisselfeldt. Der skulle være meget smukt.

Strikkeheksen sagde ...

ØV, det gik jeg helt glip af, det ser ellers meget spændende ud. Kan godt forstå, du selv overvejer at være med - det er da en anderledes og sjov måde at tilbringe ferien på :-)

Jeg må være mere opmærksom næste år :-)

Dortheivalo sagde ...

Det ser ud som om I har haft nogle dejlige dage. Jeg tror faktisk, at mine forældre var der sammen med mine to nevøer.. Garnet ser ualmindeligt lækkert ud.

Karin Grøn sagde ...

Lene- ja - overvejer er nok det mest rigtige ord- jeg orker ikke lige nu.- men måske næste år- afhænger af hvad Skansen disker op med og om der er en rolle til gamle mig.
-----------------------------------
Dortheivalo- dejligt at høre fra dig- det er en stor oplevelse med masser af ting og så alligevel overskueligt. Sønnike og et par kammerater var der i 6 timer en dag og de var fyldt af indtryk og stopmætte af lækker mad og havde blå mærker alle vegne af at lege med bl.a. bue og pil

Madame sagde ...

Det var spændende at læse, Karin - dejlige oplevelser du fortæller om, og garnet er noget af det smukkeste jeg har set ...