Det er længe siden nu.

Sandy alias Balder møder Annie på flugt og de følges ad ud i verden

Kokken hos mangemilliardæren Oliver Warbucks, Mrs Pugh, planlægger middagen med oldfruen Mrs. Greer

Det er bare længe siden, jeg har haft tid til at blogge. Der er sket mangt og meget i den sidste tid, så blogning, har der ikke været tid til, men nu er der endelig lidt ro på.

I slutningen af juni gik der for alvor gang i prøveforløbet på Annie- dvs hver weekend- 6-8 timer og hver aften indtil premieren den 8. juli.
Samtidig blev min datters kærestes far syg for alvor og døde i løbet af en uge af den cancer, som han har været syg af i over 20 år. Han blev 63 år og efterlod sig 3 børn på henholdsvis 32,24 og 21 år samt deres koner og kærester , et lille barnebarn og sin kæreste og daværende kone og mor til børnene. Det gik meget stærkt til sidst og det er en svær tid for hele hans familie, som vi pludselig kom til at lære at kende på en meget hurtig og tæt måde.

Samme dag som jeg var inviteret til reception i forbindelse med Annie og skulle spille premiereforestillingen blev han begravet i Solbjerg kirke i silende regn, så alle blev gennemblødte.

Så blev vi udnævnt til æresmedlemmer i Amatørscenen Skansen

Da min mand og jeg til receptionen så blev udnævnt til æresmedlemmer på Skansen var det faktisk for meget på samme dag for mig. Det hele blev uvirkeligt.

Premieren spillede kun ½ time, så kom der regn og den blev udsat til dagen efter.

Fra premieren på Annie med premiereroser og en enkelt sandfarvet rose fra " Sandy"

Forestillingerne spillede på forskellige tidspunkter, så nogen ordentlig rytme fik vi ikke og da min mand ikke havde ferie før ugen efter, var det noget med at planlægge hvilket man så ikke kan, når der pludselig er død og begravelse inde i billedet. Balder deltog i forestillingen, så den skulle jo også derned, så i lang tid kørte vi i to biler frem og tilbage til Hals og vi har vel at mærke 26 km til Hals.

Søndag spillede vi forestilling kl 15 og lørdag meldte mine to svigerinder sig med mænd og børn. De ville komme sejlende til Hals og se forestillingen og bagefter efter forestillingen ville de alle 7 så gerne med hjem og spise og se VM finale, så først møde 13.30 - 18 til forestilling og så hjem og lave varm mad og kaffe til ialt 12 mand, for datteren, kæresten og sønnike var kørende op at se forestillingen netop den dag. Efter spisning skulle de så køres hjem, men da der var småbørn med blev der noget taxakørsel, idet der var en anden bil der skulle hjem til Sjælland fra Thisted. Logistiske evner er afgjort en fordel i vores familie.

Mandag rejste datterens kæreste til Holland, hvor han skulle arbejde for Hjemmeværnet på Nijmegen Marchen, som han har gjort i flere år og jeg rykkede ind og pakkede flyttekasser da de skulle flytte onsdag.

Tirsdag fyldte min mand 54 år og sønnike valgte at slå sin kandidatfest sammen med det, så vi holdt igen fest for 12 med spisning osv

Onsdag flyttede vi så datteren med hjælp fra brormand og en kammerat og en lejet kassevogn.

Torsdag rykkede vi ind i hendes gamle lejlighed der skulle males fra A-Z - et kæmpe arbejde men det lykkedes undtagen med loftet, da man i mellemtiden havde skiftet maling uden at orientere om det, så det skulle males ikke en men tre gange.

Fredag var der så syn i den gamle lejlighed og så kunne vi blive færdige med at flytte datteren ud i den nye lejlighed med 3 rum og spisekøkken i et ældre boligkompleks i Aalborg med masser af grønt omkring. Der skal hun bo sammen med sin kæreste.

Som fru præsident Eleanor Roseveelt i Det hvide Hus med grå paryk i smuk trestemmig udgave af titelmelodien

Lørdag gik Annie over scenen for sidste gang og vi nåede at få pakket kostumer ned og få rekvisitter ind i det store omklædningstelt før himlens sluser for alvor åbnede sig og kun kulisserne af træ blev våde. Kostumer og rekvisitter blev kørt væk i tør tilstand, hvad vi er særdeles lykkelige for og vi sluttede med at grille pølser og en forældre havde lavet kartoffelsalat til alle hjælpere så det blev en hyggelig aften.

Radioudsendelse i WEAF studio med Boylens Sisters anno 1933 - nu med lilla paryk- jeg er nr 3 fra venstre

Bag scenen med overbetjent Ward fra 17. distrikt NYP dog uden knippel men med vandflaske og en meget træt mig.

Under hele dette program skal jeg lige huske at sige, at jeg hver aften eller eftermiddag brugte 5½ time på at spille forestilling, så blogning har været en umulighed.

Søndag rykkede FDF Hals og en flok af vores folk incl min mand ind og brød scenen og tilskuertribunen ned og kørte den væk og kun to gule pletter på græsset vidnede om, at her havde et professionelt orkester på 8 mand, 45 skuespillere og en hund, diverse hjælpere, lydfolk og forældre samt 2500 publikummer overværet 10 forestillinger af Annie.

I tirsdags var vi så til Verdensballet i Skagen ved den tilsandede kirke med datterens veninde, der havde vundet 4 billetter på Facebook og vi hentede så pigerne i Aalborg og kørte til Skagen,hvor vi spiste min madkurv og havde en fantastisk oplevelse både kunstnerisk og naturmæssigt idet der var den mest fantastiske solnedgang.

Det var nu ikke kun ballet, men også opera og det var bygget op på en sjov og humoristisk måde- lige en god oplevelse til en sommeraften.

Johan Kopborg - en af initiativtagerne til Verdensballetten med deltagere fra Royal Ballet of London- og Alina Cojucaru danser Svanesøen- Den hvide Svanes Pas de deux

Scenen for foden af den tilsandede kirke- en smuk sommeraften i Danmark

Vi kørte pigerne til Aalborg, dvs jeg kørte det sidste stykke og det var ikke forsvarligt at jeg kørte hjem fra Aalborg pga træthed, så jeg sov i datterens nye lejlighed og vi fik de sidste småting på plads. I dag står den så på almindelig oprydning og bærplukning og måske et par småture f.eks. til middelalderdagene på Voergaard.

Nu får vi se hvor langt vi når- vi vil tage den med ro nu og nyde sommeren.