Snart skinner solen - himlen er så blå-
I træet sidder en fugl og synger -
Kom ud-
Kom ud
Kom ud-
KOM UD!!
En lille jazzsang jeg har sunget med vores børn fra de var små--- den kom til at passe - for nu er det forår.
I går klippede jeg vores pilebuske tilbage- lagde plastik udover sneen på vores kartoffelbed og i løbet af sidste uge fik jeg sået en masse blomsterfrø som nu er ved at spire. Kartoflerne er også godt i vej og det hele ser fint ud- men jorden er ikke tjenlig endnu- faktisk er det kun muldvarperne der kan grave i den og det har de gjort i stor stil i vinter under sneen.
Men den er på vej- foråret og jeg glæder mig. Eranthis og vintergækker sprang ud i går og åbnede deres kroner selvom de næsten ikke var kommet op ad jorden endnu. Det så lidt mærkeligt ud.
Købt for en 20 er i Lidl i oktober, så jeg købte en til hver af vores unger de kan få med ud i livet Så kan de da altid blive klædt på ;)
Bilka fører dem og får dem som regel hjem lige før vinterferien.
10 kommentarer:
Jeg aner ikke hvad der foregår med skrifttyperne, men jeg kan ikke få det væk, så I må bære over med det her indlæg.
Somme tider driller den blogspot...dejlige fotos, ja, nu er der optimisme igen ;-)
Jeg har siddet med en kop kaffe i solen. Uhm.
Glædelig mandag.
Kirsten
Hvor skønt... både sang, billeder og optimisme :-)
Vi har rødløg og porrer endnu fra sidste år. Alt for mange porrer!
Ha´ en dejlig solskins-mandag.
Hej.
Hvornår i forløbet skal jeg sætte mine lathyrus ud i frost/ kulden?
Hilsen Kirsten
Det er dejligt at læse om alt det, du har planer om at så i haven, Karin! Jeg har ikke selv haft køkkenhave, siden sønnike boede hjemme - han elske at passe den og at se det hele gro. Men nu har vi jo også rådyr, som sikkert ville æde det hele.
Madame- ja, træerne vokser jo ikke ind i himlen- man kan ikke have både køkken og blomsterhave og rådyr.
Uuumh, hvor må det være dejligt, at kunne dyrke så meget selv. God høst
Dortheivalo- ja- jeg er også meget taknemmelig- især da jeg så din side sidste sommer - det ville være svært for mig fordi jeg altid har været interesseret i have og at få ting til at gro lige siden jeg var en lille pige. jeg er vokset op med min farfars kolonihave. Jeg var 5 år da han døde i en trafikulykke på vej til sin have, så han døde lykkeligt- han elskede den nemlig og min første 4 år- jeg skulle jo lige på højkant- forgik i hans fodspor. Den dag i dag kan jeg tegne en haveplan over hans have og kender navnene på hans planter. Så det ligger dybt i mig
Hvor ser det lækkert ud med alle de frøposer og andre genkendelige forårstegn. Det bliver en fantastisk tid, der springer os i møde fra nu af :-)
Send en kommentar