Viser opslag med etiketten FORÅR FORÅR FORÅR. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten FORÅR FORÅR FORÅR. Vis alle opslag

mandag den 7. marts 2011

Nu blev det forår- skønt i det små-------

Nu blev det forår- skønt i det små
Snart skinner solen - himlen er så blå-
I træet sidder en fugl og synger -
Kom ud-
Kom ud
Kom ud-
KOM UD!!

En lille jazzsang jeg har sunget med vores børn fra de var små--- den kom til at passe - for nu er det forår.
I går klippede jeg vores pilebuske tilbage- lagde plastik udover sneen på vores kartoffelbed og i løbet af sidste uge fik jeg sået en masse blomsterfrø som nu er ved at spire. Kartoflerne er også godt i vej og det hele ser fint ud- men jorden er ikke tjenlig endnu- faktisk er det kun muldvarperne der kan grave i den og det har de gjort i stor stil i vinter under sneen.
Men den er på vej- foråret og jeg glæder mig. Eranthis og vintergækker sprang ud i går og åbnede deres kroner selvom de næsten ikke var kommet op ad jorden endnu. Det så lidt mærkeligt ud.
Et lille figentræ har ikke smidt sine blade i vinter men til gengæld sat fine figner som vokser fint.
Købt for en 20 er i Lidl i oktober, så jeg købte en til hver af vores unger de kan få med ud i livet Så kan de da altid blive klædt på ;)


Disse frø er nu sået men poserne er pænere end en bøtte sort jord.
Disse venter på at blive sået i krukker og blomsterhaven
Her er vores mad til næste sommer - efterår og vinter. Dog mangler porrer, bladselleri og løg. Vi har stadig skalotteløg og rødløg fra sidste år.

Kartoflerne er sat til spiring. I år bliver det KUN Solist, selvom der på posen står et lille udbytte, så er det den sort, der har vundet et flerårigt forsøg med mængde hastighed og sundhed.
Bilka fører dem og får dem som regel hjem lige før vinterferien.