lørdag den 25. april 2009

Revontuli sjal i Kauni igen igen


Revontuli i Kauni effekt petrolfarvet

Denne uge blev det til et Revontulisjal igen igen.
Min gamle svigermor var hos sin datter, da hun fik sit til fødselsdagen i marts og straks var hun fyr og flamme og spurgte, om hun også kunne ønske sig et til sin fødselsdag den 5. maj. Det kunne hun selvfølgelig og som jeg altid siger, når folk ønsker sig noget- Det sker der ikke noget ved!!!! Det gør der heller ikke ret tit, men denne gang gjorde der. Det lykkedes mig at få noget garn i petrolfarvet hos Lisette på Lynghøjgaard, der heldigvis var leveringsdygtig i 160 g.Det passer nemlig til den denimblå FLS trøje med forlængelse bagpå, som hun også skal have i gave. Herligt- så er det på plads- det var billigt i materialer og hun er umulig at finde på gaver til, men sådan er det nok at blive 82.

Heldigvis var der ingen overraskelser i garnet farvemæssigt denne gang. Sidste gang jeg strikkede Revontulisjalet gik garnet pludseligt fra rød og til en knude, hvor der så var stærkt gult. Det gav en del spildgarn og en masse arbejde med at få det til at passe.


Revontulisjal vasket og blokket

Denne gang var der til gengæld græsfrø og agner og strå fra en halv mark. Jeg måtte pille prikkende små tørre stumper græs og andet organisk materiale for hver hele eller hver 2. m. Det er noget underligt noget,at sådan noget dyrt og fint kunstgarn ikke er ordentligt renset før spinding.
Men nu er sjalet i hus.
Årsagen er knapt så heldig. Jeg har nemlig siddet ned med mit ben oppe i langt det meste af tiden, fordi jeg faldt i onsdags på en trappe , der er lavet af metalplader men gjort skridsikre ved at udstandse store huller med kanterne opad. Jeg bar på en tung kasse og fik ikke mit lamme ben med op over øverste trin og med et brag lå jeg lige så lang jeg var.Jeg ved ikke hvad mit ben ligner og det gør bare ondt, men så fik jeg strikket et sjal. Der er aldrig noget der er så skidt at det ikke er godt for noget- må konklusionen være på det.

16 kommentarer:

Samtal från min trädgård sagde ...

Superflot sjal!
Jeg siger det samme om Kauni. Jeg havde også en knude og rödt garn midt i det gule på det regnbuefarvede. Og nu på det hvide/brune/lyseröde må jeg også hele tiden pille noget ud. Og når man gör det. bliver garnet jo lidt flosset.

Karin Grøn sagde ...

Samtal- det er brandirriterende, for garnet er jo ikke billigt eller noget. Jeg ved ikke hvad man bruger det til i Estland, hvor det kommer fra, men de går vel heller ikke med små pinde til at stikke i tøjet. Sært og øv.

Huset i Hou sagde ...

Hvor er det smukt. Det minder mig om en stor smuk sommerfugl, der lige er langet i din have.

Karin Grøn sagde ...

Huset i Hou- ja det har du faktisk ret i. Det var godt set. Jeg synes også selv det er smukt. Har forresten lige fundet ud af at Revontuli på finsk- som mønstret reelt er betyder - NORDLYS. Det er jo rigtigt nok. Godt navn.

Anja sagde ...

Det er bare så smukt dit sjal.
Jeg ville også gerne lave det.
Har opskriften liggende men efter at have læst den er jeg gået i stå.
Jeg er også bare så træt af kauni og knuder så at der er FEJL i farveforløbet.

Karin Grøn sagde ...

Hej Anja. Fortvivl ikke og min erfaring er at man kan ikke læse en opskrift igennem og regne med, at man kan forstå den. DEt gør man når man laver det, der står OG kan se, hvad det bliver til. Starten er lidt svær og der skal man gøre nøjagtigt som der står og så bruge maskemarkører. Jeg bruger også en blyant og streger rækkerne ud efterhånden som jeg kommer til dem i diagrammet. Du skal jo både have opskriften på dansk OG diagrammerne, så du kan lave det. Husk at du aldrig får mere end halvdelen af sjalet. Den anden side er bare det samme men spejlvendt.
Hvis man vil forenkle kan man sagtens lave alle udtagninger på samme måde ved at tage lænken mellem maskerne op og dreje dem og strikke dem ret.

aforismen sagde ...

Smukt, jeg bliver nødt til at strikke et selv når overskuddet er til det. Jeg har selv Kaunigarn i petrol liggende, to nøgler faktisk. Det burde række.

God bedring med benet, det lyder virkelig grimt!

Vibeke sagde ...

Hvor er det flot!!
Jeg syntes det er herligt, at din svigermor, ønskede sig sådan et sjal, og som du siger, det er altså svært at finde på noget, når folk først er kommet rimelig højt op i alder.
kærlig hilsen
VIbeke

Ingrids strik og patchwork sagde ...

IH hvor er det flot, Karin
Rigtig flot.

Hilsen Ingrid
Samsø

Karin Grøn sagde ...

Aforismen- Jeg har brugt 158 g men jeg kunne nok godt have brugt 175 g, så to nøgler er rigeligt.
Farven snyder på billedet det er mere grønt end blåt det garn.
Benet er lidt bedre i dag.

Vibeke- ja dejligt at få lov at glæde ældre med strik. Hun har selv strikket meget i tidens løb men nu har hænderne det ikke så godt så nu er det mest sokker og vanter.

Ingrid- jeg er også selv godt tilfreds og lige her synes jeg at hulmønster og flerfarvet garn passer perfekt sammen.

Jette sagde ...

Nej, hvor uheldigt at du lige skulle falde, men som du siger, så kom der jo et vældigt smukt sjal ud af det. Er også ved at lave sådan et, eller vil hellere sige, at det ligger i kurven...

Gitte sagde ...

Det er selvføgelig godt med strikketid, men...... God bedring.

Meget, meget smukt sjal farvespillet i garnet klæder sjalet rigtig godt.

Stine Jannerup Frank sagde ...

Hej Karin
Jeg googlede Revontuli sjal blå og så kom du frem! Jeg viste ikke at du bloggede, en aften med lidt bedre tid vil jeg lige kigge lidt mere rundt. Jeg er på jagt efter et møde strikketøj og jeg har lovet mig selv et sjal/halstørklæde (nu må pigerne vente med at få mere strik), så jeg tænkte at Revontuli var en mulighed. Skal lige have læst opskriften ordenligt igennem for at vurdere om det er for vanskeligt at side med samtidig med at jeg skal forestille at høre efter og deltag i personalemøder (jeg kan ikke side med hænderne i skødet 3 timer om ugen!)
knus Stine

Robinson sagde ...

cqEr det en grunn til at det ikke står noen oppskrift på dette utrolig vakre sjalet som heter "Tante Grøn"? Jeg har lyst til å strikke dette til meg selv og ett til min mor.

Jeg er å treffe på mail: juliane@juliane.no

På forhånd tusen takk!!

Robinson sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Robinson sagde ...

Er det forresten mulig å abonnere på nyheter fra denne utmerkede bloggen?

Mvh,
Juliane Victoria Engelstad Ihle