mandag den 20. april 2009

Babytøj - små trøjer og djævlehue

Så blev endnu et par småting til den kommende baby hos min niece færdig.

Pigeudgave af vendestriktrøje?

Denne gang en lille vendestriktrøje og tilhørende hue i Rauma uldgarn, og jeg har ikke sat knapper på endnu, fordi jeg ikke kender kønnet. Hvis det bliver en pige får den røde knapper- hvis det bliver en dreng en blanding af forskellige blå og turkise knapper. Jeg har ikke så stort udvalg i pigeknapper, da der ikke er født piger i familien i 22 år.Garnet var i lageret.

eller drengetrøje ?

Desuden fandt jeg tilfældigt en opskrift på en lille fin trøje i Hjemmet nr 5 2009, og ved nærmere eftersyn var det February Baby Sweater designet af Elizabeth Zimmermann hvordan den så er havnet i det blad. Der var også en videreudvikling af den, hvor den nederste del var strikket med snoninger.
Der er anvendt præcist 100 g blødt bomuldsgarn fra Grønhøj i vinrød, som i min verden kan bruges til både piger og drenge.Samtidig fik jeg høvlet et nøgle af lageret.



February baby sweater i Grønhøj garn


Datterens cirkeltrøje har nu forhåbentlig fået så mange ekstra omgange, at ærmerne er blevet lange nok, men den gider jeg nu ikke at fotografere. Jeg skal bare have lavet noget lukning, så hun kan holde varmen.


Desuden har jeg endelig fået taget mig sammen til at klippe mønster og klippe bukser til datteren så jeg håber jeg kommer i gang med at sy. Desværre var det ene stykke stof ikke rykket men klippet så sammenlagt mistede jeg næsten 10 cm på 2 m stof og det er meget og træls for det er noget dyrt stof som Stof og stil har til patchwork, men jeg fandt en løsning på at få bukserne lange nok.
Nu skal de bare knaldes sammen og elastik foroven og forneden- kan det være lettere.
Nederdelen hun har bestilt er hun kommet i tvivl om men mønstret kan vel byttes, når det ikke er brugt, så man kan få et andet, så den bliver ikke klippet før hun har lavet udkast til hvad hun vil have.

Jeg har været lidt tavs på det sidste for haven kræven sin kvinde, men nu er det meste sået til og kartoflerne lagt og der mangler kun det jeg mangler frø til og bønner og squash. Så venter baghavens bede på rengøring fra min side og kantskæring og en gang plæneklipning. Så skal det nokl blive fint.

19 kommentarer:

Samtal från min trädgård sagde ...

Hvilke fine tröjer! Utroligt hvad du kan producere, og du kommer i haven også midt i det hele!

Gitte sagde ...

Hvor er det nogle fantastisk fine børne trøjer du har strikket. Vendetrøjen er så fin, og jeg elsker EZ trøjen. Bare jeg kunne finde ud af at strikke den i str. 8 år........ til Lise.

Strikkeheksen sagde ...

Så fine små trøjer, tænk at man kan lave en baby FLS :-) Jeg hepper på en pige, det er så fint med de røde knapper :-)

aforismen sagde ...

Hvor er det fine ting. Utroligt hvad farven på knapper kan gøre, den ændrer helt udtryk.

Er February Baby Sweater mønstret på dansk? I bekræftende fald - må jeg så få en kopi? Jeg kan ikke helt få hul på den engelske og jeg ville elske at strikke en babyudgave til min niece/nevø (vi kender ikke kønnet) om nogle måneder.

Lene sagde ...

Altså Karin, du formår da det utroligste, både strikket trøjer og så også været i haven :-)

LiseStrik sagde ...

Sødt babystrik og god idé med fler farvede knapper. Det ser lidt kækt ud.

Helle : sagde ...

Ej hvor er de bare søde dine trøjer, jeg er vild med dem. Sikke det som du når, både haven, strikke trøjer og klippe bukser, bare det var mig !

Manna sagde ...

Så fine og "Pigede" de små trøjer er, så det ville være fint om det blev en pige.

Madame sagde ...

Hvor er du flittig, Karin! Og dine små striktrøjer er noget af det yndigste! Det kunne være sjovt, hvis I endelig fik en lille pige i familien :O)

Lotte K strik sagde ...

Hvor er de søde dine små trøjer,I vor familie er den mindste 5 år og er en dreng, så det bliver ikke til så meget baby strik, kun til børnene i Litauen, hvor jeg strikker i alle størrelser.

Karin Grøn sagde ...

Samtal- lidt afveksling skal der jo til.
Gitte- jeg har lige fundet ud af at det ikke helt er EZtrøjen. Du kan jo bare strikke den efter mål i str. 8 år. Mål overstykkets bredde og højde og mål så fra under armen og så lang du vil have den og lige så med ærmerne. Det tror jeg sagtens du kan gøre. Det øverste er jo bare retstrikning.

Karin Grøn sagde ...

Lene- Baby february sweater er i virkeligheden den første og derfra har EZ så udviklet FLS. Den er i hendes gamle bog Knitting Almanac. Jeg håber også lidt på en pige men egentligt er det jo ligegyldigt hvad jeg synes det kunne være sjovt at strikke til eller ej- bare barnet er raskt.

Hej Stine- tak for dine kommentarer- ja knapper gør en kæmpeforskel på en hvid trøje.

Lene- ja- det trækker i mig alle steder fra- lige nu trækker det fra havedøren- Balder har åbnet den- igen- igen.

Lise- ja hvorfor skal det være så pænt og kedeligt Jeg elsker knapper

Karin Grøn sagde ...

Helle - tak for roserne, men jeg går jo også hjemme og ikke på job

Manna- jeg ved ikke om jeg synes de er pigede, men de er spædbarnsagtige- babyagtige. Jeg synes pt der er så stor fokus på kønsforskelle, at børnene slet ikke får lov at være spædbørn og " toodles" som englænderne kalder dem op til de ikke har blebag mere.
Det har vi vist glemt i Danmark. Men de skal jo også helst blive voksne når de bliver født, så de ikke er til besvær-- heldigvis er naturen ligeglad med det.

Karin Grøn sagde ...

Madame- vi får se- vi får se, hvad storken medbringer.

Lotte- dejligt at du strikker til børn i Litauen. De trænger nok også mere end vores egne. Der er vist rimeligt koldt derovre og de har noget elendigt opvarmningssystem i lejlighederne.

Jette sagde ...

Sikke fine babytrøjer du har lavet, og super ide det med knapperne. Og haven skal jo passes nu, så må bloggeriet vente...:o))

Alice sagde ...

Hej Karin
Du er rigtig flittig - du går også ind for babytøj lige nu - det er også dejlig at strikke - det er bare sødt det du har lavet.
Hilsen Alice

Garn Moster sagde ...

Hej Karin
Smukke trøjer , jeg må vist også snart igang med trøjer til mine kommende babyer :-) men får også helt lyst til der når jeg ser de søde ting du laver...

Karin Grøn sagde ...

Alice- tak for rosen jeg er selv lidt tilfreds med min indsats.

Garnmoster- det er altid sjovt at strikke babytøj. Det bliver da til noget- held og lykke med det.

Hellebro sagde ...

Hej Tante Grøn,

Hvor er February Baby Sweateren bare skøn :-)
Kunne du lokkes til at maile mig mønstret?