En ufrivillig tur til Hjørring sygehus mandag blev resultatet af et besøg hos lægen, der bl.a. skulle afdække, hvorfor min genoptræning af ryggen går den gale vej. Jeg nævnte i en parantes, at jeg fredag morgen var halvsidigt lammet i ½-1 time, men at det fortog sig, og jeg var hele tiden ved mine fulde fem, og kunne spise, bare med den venstre hånd. Det bevirkede en meget hurtig reaktion fra lægen, der indebar, at jeg blev akut indlagt på Hjørring sygehus med mistanke om en mindre blodprop i hjernen, en såkaldt TCI.
Jeg er nu tjekket på kryds og tværs, og man mener stadig, at jeg har haft en mindre blodprop, og bortset fra at jeg har lidt for højt kolesterol i flere år har der ikke været nogen ting, der viste at jeg havde problemer med hjertet. Tværtimod har jeg altid troet jeg havde et stærkt hjerte, men nu er jeg så klogere- mangler dog at få undersøgt selve hjertet og fik så også lige mingeleret ind, at jeg kom på Rheumatologisk og blev undersøgt igen og fik bestilt en MR scanning af ryggen,som jeg så bliver indkaldt til. Det er fordelen ved de små sygehuse, at de har flere afdelinger. der faktisk kan arbejde sammen.Det fungerer ikke på de store sygehuse.
Fra nu af skal jeg så spise kolesterolfattig kost. og jeg skal have blodfortyndende medicin- heldigvis ikke noget af det, der gør at man ikke kan spise grønt---hvilket er godt, da vi jo har en kæmpe køkkenhave. Den er iøvrigt pt ved at blive lagt om da vores gamle bede var rådnet i træet så nu får jeg - pga min dårlige ryg- lidt højere højbede- det glæder jeg mig til
.
Jeg blev udskrevet til middag i dag efter 3 dage og kan godt mærke, at jeg skal igennem en længere erkendelsesproces og er lige nu meget træt, for der er sket rigtigt meget på de 3 døgn. Allermest glæder jeg mig til at sove i min egen seng- selvom det var en kvik gammel dame på 83, jeg boede på værelse med.