lørdag den 23. januar 2010

Jeg vil hermed kundgøre at jeg har "Spidskompetencer"

Så fik jeg mine " Spidskompetencer" fra Geilsk på plads. Den har taget lang tid at strikke- dels fordi jeg har skullet pille en del op - dels fordi det er langsommeligt at strikke med dobbelt garn- der ligger mine spidskompetencer ikke. Den er strikket i Geilsk uld og bomuld som sagt i dobbelt garn på p nr 3½- iøvrigt noget sjovt garn, der skifter farve efter lyset, hvad man tydelig ser på billederne herunder.

Der er mange sjove og fine detaljer og jeg synes den gør sig godt færdig- så kan man altid diskutere fotomodellen, men jakken er der ikke noget i vejen med ( til andre landsdele var det vendelbohumor!)


Spidskompetencer forfra
Spidskompetencer --- og Balder--- bagfra, hvor de virkelig kommer til deres ret.
Læg mærke til kanten, der buer fint
og de fine spidser på ryggen

Nærbillede af den første spids- smart fundet på

Halskanten- dog med forlængelse, da jeg ikke kunne få den til at passe så ærmerne blev også lidt videre end på mønstret, men garnet slog til.



Læg mærke til den lille skrå start og de pæne kanter. Dem vil jeg bruge engang, hvis jeg laver en trøje med lynlås. Det vil de helt sikkert egne sig til.

20 kommentarer:

Lavendel sagde ...

Den er meget smuk. Jeg synes også det er en genial ide både med spidserne og kanten.

Ingrids strik og patchwork sagde ...

Meget flot trøje og modellen er skam da også værd at vise frem :o)

Jeg giver dig ret i at det er senere at strikke med flere tråde. Ønsker at designere finder tykkere tråd i stedet for

Knus Ingrid

Laila Hedam Hansen sagde ...

Hvor er den dog flot. :-)

Hannekludekone sagde ...

Den er meget flot!

Karin Grøn sagde ...

Lavendel - jeg er også godt tilfreds- den er meget fin i detaljerne.Desværre passede det første mønster ikke og det passede heller ikke i anden omgang, men der kunne jeg bare lave det til så det passede.
------------------------------------
Ingrid- ja man ser jo ud som man gør- du har ret mht de tykkere tråde- hvis det så bare var fordi man havde to nuancer, men her er der ingen ide i det
-----------------------------------
Laila- mange tak skal du have
----------------------------------
Hanne- tak skal du have- jeg er også selv meget tilfreds

Garn Moster sagde ...

Hej Karin , hvor er den bare smuk din trøje, og den er flot den blå farve. Det er rigtig trælst at strikke med 2 tråde , men det syntes jeg man skal i mange opskrifter .
Balder er som altid skøn :-)
God lørdag .

Mette G. sagde ...

Altså Karin - jeg har kigget på Spidskompetence mere end én gang og nu er den da kommet på min ønskeliste, for den er fantastisk flot og også rigtig flot på modellen :-)

Her i Himmerland er det billedkvaliteten på spejlene, den er gal med - aldrig modellen ;-)

Jette sagde ...

Jeg kan ikke se at hverken den ene eller anden model fejler noget, det ser skisme flot ud. God farve og model, den er da værd at overveje.

Karin Grøn sagde ...

Garnmoster- ja det er træls med de to tråde og havde det så bare et formål f.eks. at der var to nuancer, så var det i orden, men det har det ikke, men måske alligevel, for det giver en lidt anden struktur, men det kan man kun se på ½ m afstand.
Til gengæld kan de andre detaljer ses og gør trøjen "færdig" og raffineret i sit udtryk.
-------------------------------------
Mette- ja det er en fin model- med hverken for meget eller for lidt og alligevel med nogle detaljer, der gør den helt speciel.
Og så er den til at røre ved for penge i modsætning til f.eks. Hanne Falkenberg og Isagerne. Jeg tror den kostede knapt 400 kr incl garn og opskrift. Det er overkommeligt synes jeg.

Karin Grøn sagde ...

Jette- den har en god pasform- faktisk er den bredere forneden end foroven- man tager ca 20 m ind så det er ikke så lidt endda, så det betyder den sidder rigtigt godt.
God fornøjelse med den

Mette G. sagde ...

Nemlig Karin - jeg har også købt flere af Bente G. modeller uden at føle, at jeg var blevet berøvet :-)

Anne-Mette sagde ...

Karin, en smuk trøje som bliver båret af en flot model :-). Fine detaljer på trøjen. Ja, dobbelt garn kan være træls at strikke med, men jeg synes nu alligevel, at det oftest er alt bøvlet opg arbejdet værd. Der kommer en anden struktur, et andet udseende og ofte fine nuanceforskelle.
God weekend til dig og familien samt et klap til Balder.
Mange hilsner
Anne-Mette

Annette sagde ...

Hvor er den trøje ualmindelig smuk, det er lang tid siden jeg har set et stykke strik med så flot finish. Og modellen, hun passer lige præcis til det smukke strik, bare se hvor beundrede Balder kigger på hende.
En rigtig dejlig weekend til jer.

Mariann sagde ...

Helt enig med alle de andre positive kommentarer :-) Flot farve, flot strik og den passer jo perfekt !

Strikkeheksen sagde ...

Jeg skal blankt indrømme, at jeg havde dømt den helt ude, men efter at ha´ set dit eksemplar og de fine detaljer, er jeg klar på at tage vurderingen op til revision - det ser ud til at være et hit af en trøje/jakke :-)

Særdeles smuk farve - i hvert fald de nederste billeder, for mig der er vild med de mere klare farver ;-)

Puttenings sagde ...

Wow hvor er den bare flot! Der er nu altså heller ikke noget galt med fotomodellen. :o) God lørdag aften

Karin Grøn sagde ...

Anne-Mette- jeg klapper Balder- han står og ser sulten ud ved siden af mig- men det gør han nu altid. Måske har du ret med det dobbelte garn- det vil tiden vise.
-----------------------------------
Annette- ja- han ser altid beundrende- og sultent på mig- for jeg er madmor og man er vel en retriever.
Det er et meget flot mønster.
-----------------------------------
Mariann- tak for dine roser- jeg er også selv godt tilfreds
-----------------------------------
Lene- den er lidt speciel farvemæssigt, for i elektrisk lys er den gråblå men i dagslys er den lys petrol- stærk klar farve men kun lidt nedtoning- jeg er nemlig også til de klare farver.
Måske var det værd at prøve den.
----------------------------------
Puttenings- tihi- tak for det- nej den ser jo ud som den gør- det er der jo ikke noget at gøre ved- men jeg kan jo nok ikke længere vokse mig fra det - som min far ellers yndede at sige med et kærligt glimt i øjet.

Pia sagde ...

Nej hvor er den altså flot. Den kunne jeg godt tænke mig at lave engang. Den klæder dig rigtig godt og modellerne er fine.. :-)

Marianne Rosenvang, Juelsminde sagde ...

Hvor er den bare flot. Jeg er selv i fuld gang med min, og forventer den færdig i løbet af næste uge. Jeg laver den med korte ærmer da jeg gerne vil have den med når jeg snart skal ned i varmen. Jeg er meget spændt på hvordan den bliver, men nu kan jeg jo se hvor flot den kan blive.

Karin Grøn sagde ...

Pia- jeg synes den er fin i farven og også pasforme- måske fordi den faktisk er bredere forneden end foroven, men det kan man ikke se- så den følges bare pænt ad i kanten ned foran i stedet for at gabe
-----------------------------------
Marianne- held og lykke med din model. Glæder mig til at se den.