
ULSTED: Hvem der får rollen som ”Annie” i sommerens friluftsforestilling på Skansen i Hals, er endnu for tidligt at sige. Ikke desto mindre har Amatørscenen Skansen nu for alvor taget hul på forberedelserne til opsætningen, der er den mest ambitiøse i foreningens historie.I lørdags var der audition i amatørscenens øvelokaler i Ulsted. I løbet af dagen indfandt et halvt hundrede håbefulde børn og voksne sig til arrangementet, hvor instruktør Marianne Duus, koreograf Torben Skov og kapelmester Martin Kjeldgaard ligeledes deltog.De tre fik mulighed for at danne sig et overblik over aspiranterne til de mange roller i den stort anlagte musical. Deltagerne skulle blandt andet aflægge en lille stemmeprøve, ligesom der blev instrueret i basale dansetrin.Amatørscenen skal bruge en stor trup af skuespillere, og var man forhindret i at deltage i søndagens arrangement, er der fortsat mulighed for at få et ben indenfor. Det kræver dog, at man snarligt henvender sig med henblik på at aflægge prøve.Skuespillere gør det dog ikke alene. Opsætningen af sommerspillet kræver ligeledes et kæmpe arbejde bag scenen. Arrangørerne er således også på udkig efter frivillige til praktisk bistand.I øvrigt havde søndagens audition også deltagelse af en enkelt firbenet ”skuespiller”. Golden Retrieveren ”Balder” er således den eneste hvis rolle er givet på forhånd – nemlig som hunden ”Sandy”.”Annie” opføres i dagene fra den 8. til den 17. juli.Der kan læses mere på http://www.skansespil.dk/. .. indlæg i Hals Avis.
Balder var til audition i søndags i sidste uge i forrygende snestorm og bestod- han var også den eneste hund. Efterfølgende var ovenstående indlæg i lokalsprøjten Hals Avis.
Amatørscenen Skansen spiller til sommer musicalen Annie, hvor der medvirkern golden retriever. Det bliver Balder på vores scene. Der er mødt 45 op så der kommer folk nok på scenen.
Datteren var med for at hjælpe Balder igennem så lidt håndarbejde handler det også om, for jeg har strikket både cardiganen og Revontulisjalet hun har om halsen.
Hele familien hjælper til for selvom Balder kun skal på scenen i nogle få min i første akt skal han også være der til fremkaldelse og så kan vi lige så godt medvirke på flere fronter. Nu får vi se om det lykkes at få det hele til at gå op i en højere enhed.