mandag den 7. september 2009

Årets høst i mirabellesaft og andet

Det er voldsomt i år. Høsten af frugt går over al forventning. Vi har syltet og syltet og kogt saft i en uendelighed, men inspirationen har også været der. Tak til Camilla Plum og DR 2 med Mad der holder. Det har været inspirerende og et godt program, der har gentaget, hvor nemt det er at sylte selv. På 4 timer blev der lavet et batteri af flasker med mirabellesaft på min gode saftkoger og kogt op i en gryde med sukker og atamon. Der er ikke skyggen af en flaske eller syltetøjsglas i huset- ALT er i brug. En god fornemmelse at lagret er fyldt og i går høstede vi de første hasselnødder til en salat af friske Guldborgæbler i både, halve gulgrønne saftige mirabeller og ristede nye hasselnødder lagt i en lage af æblemost med honning og timian. Det var bare guf.


Årets høst af mirabellesaft fra søndag- og så mangler der endda et par flasker



Lageret af syltetøj fra i år - jordbær, hindbær, dronninge, stikkelsebær, solbær samt ribsgele


Lidt af høsten fra i år i spisekammeret- der mangler dog rødbeder- hylden kunne ikke bære


Vi er slet ikke færdige- der er 6 forskellige æbletræer der bærer voldsomt - både spise og madæbler, så vi har heldigvis langt igen med høsten

18 kommentarer:

Lavendel sagde ...

Hvor føler man sig glad, prægtig og taknemmelig, når sådan en syltning er overstået - du er nu også USÆDVANLIG flittig! Ih hvor ser det godt ud.Den der med mirabellesaft...jeg synes ikke jeg plejer at kunne li' det..måske sku' jeg prøve igen.

Karin Grøn sagde ...

Lavendel.
Det er lavet i tre portioner og de smager vidt forskelligt. Den lyse er kun gule mirabeller. Den mørkeste har næsten sorte mirabeller med og smager absolut bedst og den røde er sur og måtte have mere sukker fordi bærrene er meget syreholdige men den smager ikke så godt som de andre. Så det er om at få fat i nogen der smager godt og blande dem.

Clemme/Trine sagde ...

Ej hvor er jeg misundelig på alle de dejlige ting du har i haven og har lavet af høsten, det ser super godt ud :)

Pernille på 1. sagde ...

Hvor må det være skønt med alt den hjemmesyltning, jeg elsker at sylte, men min lille byhave giver ikke det store afkast :) derfor tænker jeg nogle gange i kolonihave baner, men jeg ved ikke om jeg har tid nok. drømmen er der :)

Knus

bea's blog sagde ...

Hei Karin ♥
Du var helt flittig!
Vi har massevis frugt her ogsa, men jeg var bare inn i vild blabaer igjen; den er det riktige for meg. Men snart den vil bli borte...sa jeg vil da flytte til noet annet ♥
Klemsa fra
Beatrice

Madame sagde ...

Ih, hvor er du flittig, Karin! Det ser bare så lækkert ud :-)

Jeg så Camilla Plum-udsendelsen i går - hun er en enestående inspirator, der giver os gode råd om de gamle dyder.

Mette Lykke sagde ...

Det ser sagligt ud.. Og så har du spisekammer, det kunne jeg godt bruge.. her har vi æbler i overflod, nogen skal mostes og andre koges til mos, jeg elsker gammeldags æblekage..

Kludemutter sagde ...

Sikke et skattekammer du har der ;)

Ser dejligt ud, MUMS.

Yt.

May Anna sagde ...

Nøj, hvor ser det dejligt ud. Suk, spisekammer, hvor er du heldig. Erindrer barndomhjemmets spisekammer og kælder, som bugnede af hjemmelavet ting og sager.
Camilla Plum har nogle rigtig gode udsendelser, og så elsker jeg hendes jord-nær-hed

Birthe sagde ...

Uhmm hvor ser det bare lækkert ud , dejligt med hjemmelavet :-)

marianne sagde ...

Hold da op, det ser bare godt ud og dejligt til vinter, når I kan nyde høsten fra sommer:))

Karin Grøn sagde ...

Clemme- det er altså ikke noget større arbejde. Det der tager tid er at plukke og det sætter jeg andre til - tihi- nej passer ikke helt, men næsten

Hvad med at gå ind hos ældre mennesker i et villakvarter og spørge. Mange ældre har dynger af frugt i år og er så kede af at lade det ligge men orker heller ikke at gøre noget ved det. Jeg kender adskilige, der ville blive glade, hvis man bare gad bukke sig og samle det op- min svigermor bl.a.

Bea- ja du må slå dig på andet end vild blåbær- findes de i Tyskland eller er det en anden slags

Madame- ja Camilla Plum var jo hende, der skrev- Emma gad- vi gider ikke og alene titlen fortæller noget om hendes kommunikationsevne. Den minder MEGET om min. Det siges også at jeg ligner hende, men det er nok ikke skagt til min fordel.

Mette Lykke- husk at æbler også kan skæres i ringe og tørres- ikke noget fancy men bare skære kærnehuset ud og skære dem i tynde skiver og lægge dem på et net, så de ikke bliver snavsede ovenpå en bred radiator eller et andet varmt sted. Det smager som syrlige bolcher.

Yt- sådan føler jeg det også, når jeg ser på det.

Manna- jeg har ikke et rigtigt spisekammer, men et koldt rum med hylder et sted i huset, og så har jeg en masse udgange i huset, så jeg går over terassen og gennem ungernes værelse og så er det deres gamle garderobe, men det fungerer fint.

Garnmoster- det er også lækkert.

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Et imponerende og i mine øjne vidunderligt syn. Du har vist egern-gen ligesom jeg har det - det siger en tysk veninde, jeg har ;-). Der er intet mere dejligt end at finde noget af det hjemmelavet frem.

Karin Grøn sagde ...

Anne Mette- du har ret. jeg tror det tiltaler min medfødte dovenskab at vide at jeg ikke behøver bruge energi på noget når det bliver vinter og jeg får så lidt energi og ikke rigtigt kan komme ud pga dårlige ben og ryg. Der er nok lidt egern i mig.

Helle : sagde ...

Sikke en skøn masse hjemmesyltning du har fået gjort !

Karin Grøn sagde ...

Helle -- jeg er også glad for at det er gjort.

Samtal från min trädgård sagde ...

Simpelthen dejligt at kunne stoltsere med et ordentligt forråd av hjemmelavet. Og en saftkoger er guld värd!

slavi sagde ...

Ih, det minder mig om den gang jeg boede på landet i Bulgarien. Vi fyldte glas som sindsyge og det var så dejligt... Ih, hvor jeg savner en have...