søndag den 11. januar 2009

UDFORDRING

Jeg er blevet udfordret, tror jeg det hedder på dansk- ret mig, hvis det er forkert- af http://samtalfranmintradgard.blogspot.com/

Jeg ved ikke helt, hvordan det fungerer, men det er vist en slags kædebrev, så jeg skal vist udfordre 4 af mine læsere. Det er nok ikke noget problem, for jeg ser ud til at være en af de første her i Danmark. Det var værre med blogprisen, for den fik jeg aldrig givet videre. Jeg kunne nemlig ikke finde ud af at kopiere billedet af blogprisen og dermed sende den videre. Desuden havde mange fået det på det tidspunkt og jeg var nyere, end jeg er nu.

Mine 4 favoritprogrammer på TV:
Nyheder
Dokumentarprogrammer
Danske film
Naturprogrammer

4 aktiviteter fra i går

Strikkede på en FLS
Købte garn til en cirkeltrøje til datteren
Kørte datteren til Aalborg og hjem
Var til korprøve i Helle for Jazz

4 aktiviteter jeg ser frem til og håber på vil ske

Min fars 80 års fødselsdag hjemme hos mor og far og kun med søster og hendes familie samt om 14 dage med mine forældres venner fra dengang vi var små.
At få¨besøg af alle børn og den enes kæreste i weekenden
At skulle til korprøve på næste onsdag
At få strikket min FLS færdig og set om den passer

4 favoritrestauranter
Søgaards bryghus, Aalborg ( sindsygt dyrt og meget lækkert)
Cafe Provence ( og spise østers)
Mad Donna ( der har haft billige priser på gourmetmad)
Jensens fiskerestaurant på havnen i Sæby ( deres tag selv fiskebord)

4 ting jeg ønsker i fremtiden
At bankkrisen lægger sig lige så hurtigt som den kom og at det bevirker at datteren får elevplads
At begge mine børn finder deres livs udkårne og får et liv de bliver tilfredse med OG at jeg bliver bedstemor til en flok herlige frække snotnæsede unger, der elsker mig overalt på jorden og som jeg kan forkæle
At vi allesammen forbliver raske og ikke rammes af alvorlig sygdom
At præsidentskiftet i USA bevirker en mere human politik og forhåbentligt mindre krig i verden

4 blogge jeg udfordrer

http://tankerogspin.blogspot.com/

http://huskebloggen.blogspot.com/

http://ny-dagbog.blogspot.com/

http://helleshjoerne.blogspot.com/

Barnevognstæppet i Økould færdigt



Den første Amaryllis er i blomst- smuk og enkel


Se lige min smukke Amaryllis, der har skiftet navn og i dag hedder Hippeoastrum, der betyder hestestjernen!!. Nå vi kan også kalde den de 4 verdenshjørner selvom den har mange flere.



Blå fresier i enkeltvaser i januar

Jeg har brug for blomster i øjeblikket, så da jeg var i Dronninglund og købe tilbudsgarn til en bestilt cirkeltrøje til min datters fødselsdag i april, så jeg lige et bundt blå fresia, der nu er fordelt med en enkelt gren i en masse enkeltvaser fra Ikea, der pyntede bordet til vores sølvbryllup. De står nu fint rundt i huset og dufter vidunderligt her i vintervarmen.

Det økologiske barnevognstæppe er færdigt


Hurra, så blev barnevognstæppet færdigt og vasket og blokket.

Manden var godt nok ude at hente ekstra garn, for jeg var nødt til at ændre mønstret med to masker i hver side---- skulle det nu betyde noget ?????--- ja det det betød, at jeg kom til at mangle et helt mønster og en kant foroven- dvs et halvt nøgle garn.

Heldigvis var den butik, der holdt ophørsudsalg i december ikke lukket alligevel. men kører videre i Frederikshavn med garn og broderi og dametøj, så hurra for det.

450 g økologisk uld fra OOE - 1x1 m varme


Yes--- første projekt i 12 projekterRavelry er klar.

I går havde jeg også besøg af en af vores andre webstrikkere, der bor i nærheden. Hun var her for at vise mig sine FLS trøjer. Hun har strikket dem på en lidt anden måde, og ændret mønstret bl.a. ved halsen med bl.a. retstrikning og forkortede rækker. Desuden viste hun mig et par link på Ravelry som jeg nu også er tilmeldt Jeg har garn til nogle stykker, så jeg kom i gang i aftes til en god film, men det var ikke en god kombination. Det gik faktisk ret galt med at læse mønstret og starte op selvom jeg har strikket oceaner af babytrøjer i raglan med start fra halsudskæringen. Nu tror jeg det hele skal trævles op og så starter jeg forfra og koncentrerer mig til noget klassisk musik i formiddag.

fredag den 9. januar 2009

Hyggeligt besøg i vinterhaven

Juletræet har besøg --- af en lille spurv
Vores juletræ skal plyndres når det bliver dagslys på lørdag. Imidlertid luftede vi lidt ud og det så denne lille gråspurv som en invitation til at få varmet tæerne. Den fløj forvirret rundt i vores vinterhave, men da den fik sig sat på den øverste gren på juletræet, faldt den til ro og vi kunne stille og roligt hente kamera og fotografere den. Da den havde siddet og iagttaget situationen et par minutter, fløj den stille og roligt ud af den åbne dør og jeg følte mig en lille smule taknemmelig over at have haft sådan et besøg.

Jeg har været lidt fraværende på bloggen den sidste tid, idet jeg var med min datter til møde på kommunen i mandags og ude at lede efter et sted, hvor hun kunne bruge sin tid selvom hun var arbejdsledig, såfremt det skulle lykkes hende at skaffe en ny praktikplads. Det får hun nu ikke nu, for systemet forlanger at hun skriver sin diagnose på ansøgningen og så kender jeg godt adressen for det brev hos modtager- det er nemlig skraldespanden. Hvis der endelig er nogen,der bider på, så vil de sandsynligvis gøre det fordi de tror der er lønkroner i enden af det. Det er der ikke- der er slet ingen penge i det her, så nu er jeg alvorligt bange for, at hun bliver kørt ud på et sidespor via forvaltningens- i min verden naive indstilling til erhvervslivet- holdning.

Jeg forsøger at få hende igang med et eller andet projekt, som hun kan springe fra, hvis hun skulle være så heldig, men hun er allerede ved at sande til og holde op med at tro på at hun kan bruges til noget som helst.
Derudover tog hun med hjem og er her stadig og huset har været fyldt med vasketøj, for både datteren og sønnen har bedt om hjælp. Sønnike skal til mange eksamener her i januar og læser i døgnets 24 timer næsten. Der plejer jeg at række en hjælpende hånd fordi hans vaskemuligheder er så små. To maskiner og en tumbler til ca 100 beboere og ingen tidsbestilling. Det duer ikke at sætte vækkeuret til kl 3 og stå op og vaske når man skal læse meget intensivt. Så der må vi hjælpe lidt til, men nu lysner det i bunkerne. Der var 8 maskinfulde ialt. Godt det har været frostvejr og let blæst et par dage. Ellers var det ikke gået.
Men nu er datteren blevet transporteret hjem med sit vasketøj- sønnikes er afleveret, huset er fri for julepynt og renset for støv og hundehår så nu kan jeg endelig få tid til at skrive lidt på min blog.


lørdag den 3. januar 2009

Nyt projekt- barnevognstæppe i Økologisk Uld fra OEE

Barnevognstæppe i økologisk uld fra OOE
Så er jeg i gang med et nyt projekt- et barnevognstæppe i økologisk uld fra OEE. Den er strikket på p nr 7 og med 96 m, så det bliver stort og varmt, men mønstret har drillet. Man krydsstrikker maskerne på samme p og det har jeg godt nok ikke prøvet før. Det begynder at lykkes, men jeg måtte trævle op 3 gange. Det huer mig ikke. Til gengæld går det hurtigt når det så går i gang.
Garnet og mønstret købte jeg i Frederikshavn, da Textilcentret holdt ophørsudsalg.

Det underlige var bare, at butikken stadig eksistere de i går og slet ikke så lukningstruet ud. Nu må vi se om det var en and men jeg fik da alt mit garn og en masse kniplegarn til halv pris, så det må de da gerne gentage.(Det kan være de har det som Frank Sinatra, der holdt afskedskoncert et utal af gange). Jeg skal da ikke brokke mig spor, hvis det viser sig at der forsat er to strikkebutikker i Frederikshavn.

Jeg har gang i ovnen i dag. Vi skal have kaffegæster i dag. Vores venner fra Samsø har købt sommerhus her i nærheden, så det nyder vi meget.
Vi skal have horn inspireret her fra bloggen. Jeg vil lave med marzipan og nødder, chocolade, kanel og rosiner og kardemomme og pomerans indeni. Så er der da lidt at vælge imellem.

Desuden skal de selvfølgelig have boller og sirupskage med smør.




fredag den 2. januar 2009

Sej datter.

En smuk og iskold udsigt fra stuen over havet
Så havde datteren sidste arbejdsdag i lørdags og det blev noget af en rejse.
Først kørte busserne lørdagskøreplan på nytårsaftensdag, hvilket bevirkede, at hun skulle gå 1½ km og det med alt sit renvaskede arbejdstøj plus det hun skulle skifte med, når hun var færdig.
Hun måtte pga busserne møde ca 3 kvarter før hun skulle, og hun kunne ikke komme hjem før kl 15.30, så hun blev og hjalp med at lukke butikken og fik ligesom de andre et gavekort til et stormagasin i byen for 300 kr fra personaleforeningen, for 3oo kr kransekage fra bagerafdelingen og alt det nytårssjov hun kunne slæbe hjem. Det bedste af det hele var, at hun ikke vidste, at hun skulle have det. Det var en dejlig overraskelse. Hun vidste bare, at hun gerne ville kunne handle i butikken igen, og hun hjemmefra har lært at sige ordentligt goddag, når man kommer ind ad en dør og ordentligt farvel, når man går. Det fik hun også gjort, og hun kunne tage hjem med hovedet løftet og være stolt af sig selv og sige- det gik som det gik, men nu er jeg en erfaring rigere.
Jeg var lidt imponeret af hende da hun ringede kl 3 om natten for at sige godt nytår for da havde hun været oppe i 21 timer og været på arbejde i 8 timer.

I dag har hun så været på kommunen og søgt kontanthjælp og i Føtex, der ligger ved siden af hvor hun bor, har hun søgt læreplads i en isenkramafdelingen. Nu må vi se om det giver bid. Hun fik dog ikke søgt kontanthjælp, for de skulle jo have en masse papirer, som der ikke var oplyst om, at hun skulle have med, men på mandag skal hun til møde med en sagsbehandler, hvor der skal laves resourceprofil, så hun kan søge om revalidering.

Jeg håber og beder til, at hun kan få lidt hjælp ad den vej, for hun trænger til ikke hele tiden at støde hovedet mod en mur. Hun er godt nok en fighter, men selv fightere har brug for medgang.

torsdag den 1. januar 2009

Tørklæde og hue til datterens kæreste

Tørklæde og hue i Inka Dreams i brun, blå og grøn samt lidt rester
Jeg fik lige her på årets første dag et langt halstørklæde i Inka Dreams strømpegarn i brun, blå og grøn fra http://www.garnbutik.dk/ samt lidt flere strømpegarnrester og lidt kameluld strikket et herretørklæde af de lange med 400 m på langs og 80 p samt en " Frida" hue af rester til min datters kæreste. Han bløder lige så stille op med farver, så mon ikke det går. Det er spraglet men lidt diskret alligevel. Han har mørkt hår, gylden hud og grønne øjne, så tror I ikke det kan gå? Nu får vi se.

Jeg håber han bliver glad for det.

Velkommen 2009


Paradisfugleblomst i blomst (Strelitzia reginae)

Rigtig godt nytår til alle læserne af denne blog. Det har været forrygende at deltage i Webstrik og derigennem få så mange kontakter og dermed inspiration og et spark til at komme videre og få sine ting færdige. Så bliver man lidt mere tilfreds med sig selv. Min paradisfugleblomst er igen i år sprunget ud til nytår og står med to knopper mere, men jeg synes den er rigtig festlig




Nytårsaften forløb så fredeligt, at jeg småsov bl.a. pga kedeligt program i fjernsynet. Vi havde lavet en fin middag, men kunne ikke spise så meget af den, selvom jeg havde lavet hummersuppe med rejer og fasan med druekompot, blandet svampestuvning med bacon og timian, Waldorfsalat og små ovnbagte timiankartofler og chocoladeskåle med vanilieis og hindbærsovs og Sarah Bernard kager. Vi kunne ikke engang spise ½ fasan tilsammen og desserten gemte vi til senere, men vi snakkede lidt og småsov til nabokonen kom over ved 23 tiden og inviterede os over på en kop Irish coffee.
Derefter hentede vi vores champagne og kransekage, som vi så spiste og drak med deres gæster kl 24.
Fordi der var så klart vejr kunne vi se rigtigt meget fyrværkeri selvom der er langt til den nærmeste landsby.
Det var godt for vi havde meget lidt fyrværkeri, men en af de nærmeste gårde havde meget, så det nød vi, og så gik jeg ind og strikkede, mens jeg gudstjeneste og kom i seng ved 2 tiden.