
Med fotos af vores gamle juletræ for sidste år ønskes jeg alle mine læsere en
RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR
VI fejre julen her i huset, som vi altid har gjort, og i år er min svigermor på 84 år og datterens forlovede samt begge børn hjemme
Datteren har været hos jordemoder i dag, og det kan meget vel blive et juleaftensbarn. Det tager hun ganske roligt og synes, det er det mindste problem i verden- hvad det jo også er--det er jo i virkeligheden en fødselsdag vi fejrer--- når det kommer til stykket, så en fra eller til---- det gør ikke den store forskel ;-)
Bette MY vejer i dag ca 3000 g og er klar til at møde verden når som helst, og kommer hun i juledagene, har hun jo den fordel, at alle mennesker har fri og tager den med ro og kan fejre hende, og der er smukt pyntet alle steder.
Her er alt klar- sengene er nyredte- kludetæpperne vaskede-- alt ryddet op i skuffer og skabe og arbejdsværelse- vi mangler at få pudset vinduer i morgen og så støvsuget og vasket gulv, men det kan jo først gøres lige før gæsterne kommer og det gør de i morgen, hvor vi skal have risengrød, lave konfekt og minmand skal pynte juletræ og ungerne skal skændes om - for Gud ved hvilken gang- HVIS tur det er til at sætte stjerne på toppen.
Der har ikke været mange fotos på det sidste, da kameraet er lånt ud til datteren i forbindelse med fødslen, men det er da blevet til en del håndarbejde alligevel - lange vanter i norsk mønster, 4 filtede engle- nogle filtede hjerter og et par korsstingsbroderier samt futsko og nogle filtede nisser. Der er jo en nabokone, der har fødselsdag 3. juledag, og hende plejer jeg at lave en lille ting til. Vi er ikke på rigtig gave, men lidt har også ret, og hun plejer at være glad for de små tin,g jeg har lavet i tidens løb.
Juleaftensdag går min mand og børnene rundt til naboerne med en lille pakke og ønsker glædelig jul og får en sludder om året, der er gået inden en lille julefrokost og kirkegang og gåsesteg og ris a la mande med råsyltede hindbær af EGEN avl- ingen baktusser her- tak.
Vi håber vi får en hyggelig aften og skulle den blive helt anderledes, fordi et barn er født--- så gør det jo bare det hele endnu mere festligt. Jeg glæder mig og håber alle mine læsere gør det samme.
Endnu engang Glædelig fest.