Så kan julegaverne endelig vises frem. Jeg har de sidste åringer broderet et julebroderi til hver af mine børn, så de også kan hænge broderier op. Det har de begge to ønsket sig i tidens løb, så det er ikke min ide.
Desuden fik min søn også et par futsko ligesom resten af de unge. Så må vi se om behovet er ved at være dækket for en tid- men det er jo luksus når de unge ligefrem slider gaverne i stumper og stykker.
Nabokonen fik også et par næsenisser og den ene var en kone, men dem har jeg ikke fået fotograferet før de blev afleveret. Hun har nemlig fødselsdag 3. juledag og har derfor i mange år fået håndarbejde af mig. Vi er egentlig ikke på gave men bare en lille visit med lykønskning og en kop kaffe så hun kommer som regel med lidt planter der er i overskud af deres udplantningsplanter og et par chiliplanter hvert år og jeg giver som regel lidt knipling eller strik til hende.