lørdag den 10. september 2011

Endnu en tur på sygehuset med husbond men heldigvis var det falsk alarm




Så måtte vi i aftes igen på sygehuset med min mand og bruge 4½ time på at få scannet hjernen, da han havde nogle sære symptomer som jeg ikke turde sidde overhørig. Det viste sig heldigvis at være falsk alarm og det havde en naturlig forkalring, men det var jo ikke til at vide. Han fik konstateret at der stadig er et sår på hjernen, hvor hjerneblødningerne har siddet og at man gerne vil se ham igen om 1 måned til en ny scanning, så nu håber vi at det er sidste gang. Det har været en grim omgang .
Desværre er han ikke helt på omganghøjde endnu.

I dag har jeg klippet plænen- det tager ca 3 timer fordi den er blevet for lang pga regnvejr og varme, så den har ikke været klippet i 1½ uge. Han skulle så fjerne de nedfaldne blommer fra plænen, og det var lige ved at være for meget for ham, så han blev svimmel og jeg skal lige sige at det kun er halvdelen af træet der rækker ud over græsplæne og det bare var en lille spandfuld blommer.Så det føles som der er lang vej endnu, men jeg håber da at det kommer lige så stille.

Det er nødvendigt at fjerne blommerne for ikke at få alt for meget smat på plænen, men alle vores hundredevis af sommerfugle er nok slemt irriterede, for de elsker de rådnende blommer der ligger og gærer i det varme vejr. Vi har en del Sct Hans urt, der blomstrer nu, så når de ikke gider blommerne mere, flyver de derhen i store mængder og så kan man blive barn igen og få kaskader af sommerfugle op at flyve Det er et fantastisk syn , men man kan desværre ikke fotografere det. Balder bliver meget forvirret af dem for de sætter sig på ham og på vi andre. De er jo døddrukne og kan ikke rigtig navigere, men et flot syn er det.

8 kommentarer:

DiSign-Keramik sagde ...

Godt det var falsk alarm i dag. Men hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Håber din mand snart bliver ordentlig frisk igen.

Kh. Dianna

Mosekonen sagde ...

Endnu en forskrækkelse og en ulidelig ventetid på svaret. Men godt at det var falsk alarm. Nu skal der forhåbentlig bare tålmodighed til. Jeg ønsker god bedring og alt muligt godt. Knus.

Karin Grøn sagde ...

Dianna- tak for din hilsen- det håber jeg også- vi behøver ikke flere forskrækkelser lige med det samme

Karin Grøn sagde ...

Mosekonen.
Tak skal du have. Ja der skal bare tålmodighed til- håber vi- men jeg kunne altså ikke gætte, at når der har stået blod i længere tid, så biver der et hulrum som i første omgang fyldes med vædske, når blodet er tappet væk og derefter " strækker" hjernen sig ud igen til kraniet og det føles som nogle små bobler der springer indeni hovedet. Så blev man så klog.

Helle : sagde ...

Ja godt at der ikke var noget igen med din mand.

Flotte billeder du har taget.

Ulla Røjkjær sagde ...

Det var godt det var falsk alarm Karin, men sikke en forskrækkelse og bekymring...
At skulle være agtpågiven hele tiden slider.
Tanker fra Portugal

Karin Grøn sagde ...

Helle- ja det er jeg også lykkelig for.
.....................................
Ulla- du har helt ret- det slider voldsomt på mig bl.a. fordi hans sproglige formåen er meget ringe til at forklare hvordan han har det og jeg har ham mistænkt for at tro, at hvis man ikke taler om det så eksisterer det ikke.

Samtal från min trädgård sagde ...

En slem forskräkkelse men jeg håber på bedring, så I kan fortsätte med at nyde livet.