Lidt strik fra denne uge og lidt positivt fra hjemmefronten.

Sokker til julegaver i Fortissima strømpegarn fra lageret.



Baktus- ørevarmere og et par muffedisser i blødt multifarvet uldgarn

Skagen 365 - datteren som fotograf

Så er der strikket lidt sokker til julegaver og et par muffedisser, så jeg kan holde varmen i vinter.

Søndag var vi et smut i Skagen til " Skagen 365" og datteren var hjemme på weekend og hun var også med. Sandormen kørte gratis, så vi kunne komme frem og tilbage hun og jeg og Balder og min mand travede derud. Det var det dejligste solskin- næsten ingen vind og havet var koboltblå. Jeg ser havet hver dag herhjemmefra men har aldrig set den farve og den kan ikke fotograferes eller males for så vil folk sige at det ikke passer. Farven er næsten den samme som sokkerne jeg lige har strikket.

Datteren havde en god dag og holdt til turen.
Jeg har ikke skrevet så meget om hende på det sidste, da hun er meget syg og det ikke hører til underholdning, hvad hun fejler, men nu er der endelig- efter 23 år - håb forude.
Tirsdag var vi på Aarhus sygehus, hvor man konstaterede, at hun har et stykke af tyndtarmen og lidt af tyktarmen, der ikke fungerer og det er medfødt. Det var så årsagen til at hun ikke kunne holde mad i sig og er meget lille af vækst og ikke at hun er født ind i en familie med døv far og hørehæmmet mor og derfor har f.eks. anoreksi, som man har troet uden at diagnosticere det siden hun var 10. Hun har været sygemeldt siden august sidste år og været gennem et utal af undersøgelser på Aalborg sygehus, der nu har opgivet hende og efter ½ års ventetid fik vi så en tid på Aarhus sygehus, der er en af de to store specialafdelinger i Danmark. De kunne tilbyde en nervestimulationsbehandling, der styres af en pacemaker fuldstændig magen til mandens CI. Heldigvis er tidsrammen nu medio december eller først i januar og hun skal have lavet en del af de gamle undersøgelser igen, da de højst må være 3 mdr gamle før operation og mange har vi jo ventet både 4 og 5 mdr på.
Vi håber og beder til at hun kan få glæde af den da succesraten kun er 50 pct for hendes diagnoseform. Derfor laver man en testoperation først og hvis det virker skal testen ud igen- nerven hele og den endelige operation gennemføres. Tidsrammen for det er ca 10 uger.

Vi under hende inderligt et liv uden kroniske smerter. Hun får færre og færre kræfter og hun er kun 23 år.

Heldigvis bor hun sammen med sin kæreste, der er en af hendes gamle teaterkammerater, så de kender hinanden rigtigt godt og han er en kæmpe hjælp og stor støtte og de er så glade for hinanden, så det glæder vi os over og håber også for dem, at hun kan blive rask.