Så er der dømt vendsysselgrønlangkål- omend lidt forsinket i år pga misvækst i grønkålen. Det er første gang i de 26 år vi har boet her, så jeg måtte vente på at min gamle far på 80 fik høstet sine og min mor fik dem kogt, så jeg kunne få resten.Proceduren er, at man tager bladribben af og så skal de vaskes og vaskes og vaskes i badekarret- mindst 5 gange og min omhyggelige mand står for den side af sagen.
Heldigvis er der næsten altid tilbud på nogle gode og ikke for fede ribbensstege op mod jul, så de bliver grønsaltet et døgn og kogt i en gryde før kålen kan blive kogt. Derefter bliver kålen kogt mør i ca 10 min. Nogle på egnen koger dem i 3 timer, men så er de brune og kedelige og efter min mening uden smag og struktur.
Kålen lægges op på et fad og når det er til at røre ved krystes de som en god stor snebold og så meget af suppen som muligt krystes ud.
Derefter køler de helt af og bliver så frosset ned i portioner. Desværre blev det kun til 14 grønkålsboller i år. Ærgerligt for vores unge for de plejer at overtage resterne- det er dejligt fastfood med et stykke medister eller hamburgerryg til hvis man har travlt med eksamenslæsning i januar.
Tilberedningen består i, at bollerne tøs op og skære i skiver og hakkes groft med en kniv. På panden smeltes ca 1 spsk smør og 1 spsk svinefedt og kålen varmes heri under omrøring, for ellers bliver de hurtigt brændt på. Når den er rygende varm samles den med så meget piskefløde, at den lige netop hænger sammen- ikke mere - og så smages den til med salt og en knivspids sukker- det må IKKE være sødt. Dertil spises koldt kogt flæsk, som suppen er kogt på, stegt medister og eller kogt kold medister og evt kogt kold hamburgerryg.De seneste år er vi også begyndt at få sukkerbrunede kartofler dertil, men vi har også prøvet med brasekartofler og det falder mere i vores smag. Det kan nemt blive for sødt og fedt og vammelt. Naturligvis skal det så også serveres med gode hjemmesyltede rødbeder og en god sennep- eller flere forskellige for den sags skyld. Dertil drikkes rigtig julehvidtøl og gerne en bjesk.
Alle her i huset kan lide det selvom det ikke ser så lækkert ud når det er færdigt, så smager det guddommeligt.
14 kommentarer:
Kære Karin
Jeg elsker grønlangkål, men det skal være på Sønderjysk maner, jeg har smagt Vendsysselgrønlangkål flere gange, men må med skam erkende, at det ikke lige er min smag, og jeg er normalt ikke kræsen, - jeg har også lavet det, da jeg var ansat på et hotel på Djursland.
Knus
Vibeke
Spændende at høre om en sådan egnsret.
Vibeke- jeg gruer også for diverse hotellers/ spisesteders grønlangkål- enten er de superfede og smattet ind i piskefløde eller også er de sukkersøde og vamle. Efter min mening er det både usundt og kvalmende. I går var jeg til juleafslutning og der var der gudhjælpemig kanelsukker på bordet. Det ville være fint, hvis det var til stuvet hvidkål men det var det jo ikke. Det bruges her på egnen, men udenfor sæsonen bliver grønkålen varmet i lidt fedtstof her i huset og samlet med skummetmælk. Det kræver så en anelse mere sukker- ca en kvart teskefuld og så bilder jeg mig ind det er sundt med et stykke hamburgerryg til. Hvis man springer de sukkerbrunede over og nøjes med brasekartofler med lidt fedtstof så går det vist over i det rigtigt sunde.
-----------------------------------
Miri- ja der er ikke så mange der kan lave det fra bunden af, så derfor slår jeg et slag for at få det tilbage hvor det hører til.
Hver familie har sin måde at lave det på og alle synes deres måde er den HELT rigtige, så det er jo dejligt når folk er tilfredse
Uhmm Karin, vendsysselske grønlangkål er verdens bedste :-))
Mine svigerforældre dyrkede masser af grønkål da de boede på landet og hver år var alle børn og svigerbørn hjemme og der blev fyret op i gruekedlen, ja alt foregik skam på gammeldags manér, og så blev der ellers kogt kål til den store guldmedalje. Hvert år blev der lavet omkring 100 boller som så blev fordelt mellem os børn/svigerbørn og dem selv. Det var tider og noget af det jeg længes efter nu hvor de bor i byen.
Tænk engang - det har jeg aldrig smagt, Karin, men det er jo en stor fejl.
Jeg tror, det er en ret, der er mest udbredt i Jylland - men det smager sikkert fantastisk :-)
Kære Karin,
Vendsysselsk grønlangkål, det er en af de ting, som jeg savner forfærdentlig meget og den skal være lavet på vendsysselsk manér, som du beskriver det (ikke som stuvning, som min tidligere svigermor fra Fyn lavede det).
Enkelte år har vi taget grønlangkålsboller med herned, men sidste år lavede jeg det selv og det blev godt. Hernede kan man i supermarkederne købe store poser med frisk grønlangkål der er vasket og hakket, normalt bruges det til at koge og mose sammen med kartofler.
Ribbensteg og flæskesteg må jeg desværre undvære, da man her skærer sværen fra.
Men der skal også være lidt at længes efter og glæde sig til når vi er i Danmark.
En god aften til jer deroppe nordpå.
Sjovt at læse, Karin, for min mand er jo vendelboen her og i følge ham skal der mere sukker end salt i :-)
Jane- jeg kan se du bliver helt nostalgisk. Det lyder utroligt hyggeligt med sådan en tradition med familien og 100 boller er slet ikke for meget til så mange mennesker. Min farfar spiste det til morgenmad i juledagene og han var rigtig vendelbo fra V. Hassing
----------------------------------
Madame- det er en fejl ikke at have smagt det. Nu skal man jo som bekendt ikke skue hunden på hårene for det er ikke noget smukt syn, men det smager dejligt.
----------------------------------
Anette- jeg kan godt forstå du savner det. Hvis I selv har have, er det jo en smal sag selv at lave det og det kan jo gro hvor som helst- bare ikke lige her i år- det ville ikke spire- og du kan sagtens koge andet svinekød- bare du salter det først. Sprængt nakke smager f.eks. også dejligt til. Kan huske da vi boede i Kbh og vi skulle med flyveren hjem efter en weekend hjemme i Vendsyssel- vi havde en papkasse med hvor der var grønkål i og der bredte sig en fimset duft i hele kabinen og alle folk så mistænksomt på hinanden- det var MEGET morsomt.
-----------------------------------
Lene- nå- ja den kender jeg jo godt. Så er han fra en af familierne med en sød tand- det bryder jeg mig ikke om for kogt kål er sødt i sig selv,hvis det har fået frost før man tager det. Der er f.eks. jo også forskel på sommer og vinterhvidkål, som har fået frost. Det smager vidt forskelligt. Måske har de høstet så tidligt det ikke fik frost og så skal der ganske rigtigt mere sukker til, men børn har ofte fået sukker på for at de bedre skulle kunne lide det og det hænger jo ved i nogle familier. Hos os er det så også kogt i flæskesuppen og det gør at det får en fyldigere og saltere smag og salt og sukker er efter min mening ikke den bedste kombination
Uhm, grønlangkål og et dejligt indlæg. Synd, at egnsretter forsvinder mere og mere. Jeg er opvokset på en gård, hvor der i urtehaven var grønkål, men grønlangkål var ikke en tradition i mit hjem i julemåneden. Min mor lavede den på en måde og jeg laver den på en anden måde, begge stuvet.
Ingen piskefløde i min kål, men sød, skal den være. Røget kød indgår meget sjældent i min husholdning. Til grønlangkålen elsker jeg kogt kæbe (snitte), og bruger lidt af kogevandet i stuvningen. Dertil brunede kartofler, som moses ud i kålen på tallerkenen, guf. Og så en stærk sennep, så stærk, at det første hul fra nakken strammes.
Vidste slet ikke at der var forskellige måder at lave det på. Lyder nu lækkert. God weekend!
Manna- det lyder også spændende. Jeg har det nok bare sådan at jeg ikke er så meget for sødt mad, men det er jo en smags sag.
-----------------------------------
Tina- Tak for din hilsen. Du er vist ny her på bloggen, så velkommen her. Nej, hver egn har nok sin egen grønkålsret og de er meget forskellige og det er tilbehøret også- og alle synes at deres ret er helt rigtig og da andres helt forkert. Sådan har jeg det nu ikke, men helt sikkert er de brune kartofler og hamburgerryggen afsmitning fra en anden egn. Her i Vendsyssel skal man kun have rødbeder, sennep og kogt flæsk og medister, der jo i gammel tid var en rigtig luksusspise, kødet var godt nok rester fra andre udskæringer, men man skulle hakke det med en kniv, blande det godt med suppen fra f.eks. syltekogningen og rense tarmene grundigt for så gennem et kohorn at stoppe tarmen forsigtigt ikke for meget og ikke for lidt og til sidst koge den og lægge den i saltlage- et kæmpearbejde, så det gjorde man kun til jul eller i slagtetiden.
Jeps. Sådan skal det være, Karin. Jeg ELSKER den rigtige vendsysselske grønkål. Den er lig med jul for mig. Er gammel frederikshavner.
Kære Karin Grøn,
Tak for en god og klar opskrift på vendsysselske grønlangkål,lavet fra bunden af. Det lyder da nemmere end jeg havde forestillet mig. Derfor har vi altid købt de frosne boller, men i år er det lykkedes mig at få en række gode grønkålsstokke i haven, og det har været umuligt at finde en god opskrift i gamle kogebøger eller på nettet.
Jeg må give dig ret i, at hver familie har sin "rigtige grønlangkål", og man kommer ikke til julefrokost mange steder her i det nordlige Jylland uden at falde ind i en diskussion om, hvad der er den rigtige version. Dog vil jeg sige, at kanelsukker skal der til. På stuvede hvidkål, kan man nok nøjes med salt og peber, men grønlangkål uden kanelsukker duer slet ikke! Til gengæld bruger jeg sjældent fløde i, måske lidt kaffefløde eller sødmælk, men retten skal jo helst være lidt tør, når den kommer på bordet. Alt dette bare for at understrege forskellighederne i den måde vi elsker grønkål på.
Hvor længe kan det holde sig i fryseren? Vi har så meget grønkål nu og det ville være en skam hvis det hele blev ædt op af larver
Send en kommentar