Så blev gaven til nabokonen færdig og jeg tror den her holder. Det vil hun gerne gå med- tror jeg- det er enkelt og alligevel specielt på en dæmpet måde. Det håber jeg i hvert fald hun bliver glad for. Hun fylder 60 år på lørdag.
Jeg overvejer lidt om jeg skal sætte nogle perlemorsknapper i tørklædet, men tænker alligevel at det måske ikke er så god en ide, hvis hun begynder at kaste det rundt om halsen . Hvad synes du?Huen skal selvfølgelig også have et par stykker eller tre, tænkte jeg.
Derudover har jeg ikke været så aktiv på det sidste.
Først fik jeg en omgang forkølelse der varede en halv snes dage, og så blev jeg rask, og datteren og jeg tog en tur til København på juleindkøbstur, hvor jeg så reddede mig en gang Roskildesyge som først er ved at være væk nu. Aldrig har jeg været så syg.
Det har i det hele taget været en rigtig uheldig tid.
I går var jeg i Aalborg- skulle til samtale med datteren, der selvfølgelig også har været syg og ligget herhjemme siden fredag, men så blev sagsbehandleren syg.
Da jeg skulle hjem, tankede jeg benzin og, så ville bilen ikke starte!
Det viste sig at være nøglen, der var gået i stykker og startspærreren var gået i udu, men det kostede mig 1½ time i en kold bil, hvor jeg ventede på Falck.
Da jeg langt om længe kom hjem, ville jeg starte opvaskemaskinen - naturligvis gik håndtaget i stykker, så nu venter jeg på en håndværker og jeg har vasket en kæmpeopvask op i hånden. Opvaskemaskinen blev også gjort ren så mon ikke det alligevel havde et formål. Det håber jeg.
Og mens jeg skrev dette her brændte jeg så lige en gryde havregrød med tranebær fast i bunden af en gryde.
Jeg tror jeg skal have det andet ben ud af sengen i dag.
22 kommentarer:
Jamen Karin da - nu må du så vist have taget din del af "uheldigheder" og sygdom. Det kan da næsten kun blive bedre.
Dejligt sæt. Det må nabokonen da blive glad for.
Har du overvejet at gå i seng igen ;O
Sikke en dum dag.
Hun bliver da glad ved det fine sæt, jeg vil nok undlade perlerne.
Yt
Meget fint hals/hue-sæt:-) Jeg ville ikke sætte perler på halstørklædet - det ser så smukt og let ud. Jeg ville holde fast i det "lette" look.
God fornøjelse med de gode tider, der uden tvivl må komme til dig nu!
Du godeste, jeg kender godt den slag dage, havde selv en i slutningen af sidste uge - render stadig rundt med et kæmpe blåt mærke på den ene hånd på den konto (noget med en dør og en strop fra vasketøjsposen der hang fast i et håndtag!). Ja prøv med det andet ben først ud af sengen et par dage :)
Et rigtig flot halstørklæde og hue. Det må bringe lykke er jeg sikker på.
Sikken en periode og dagen i dag har heller ikke været særlig sjov. Jeg håber ikke, at du kommer ud for flere kedelige oplevelser lige med det samme, for du har da vist haft din del.
Dejligt sæt du har lavet til nabokonen, det er jeg sikker på at hun bliver glad for, jeg ville undlade knapperne, det er meget flot som det er.
Sidst, men ikke mindst tak for din dejlige hilsen på min blog tilbage i begyndelsen af November. For mig betyder det meget at have kontakt med danskere, både for at høre hvad der rø´r sig rundt i landet, men også for at mit danske ikke skal blive for rustent. Og det er jo særlig dejligt for mig når danskerne kommer fra det nordjyske ☺
Held og lykke med resten af dagen.
Man kan da godt sige at du har været forfulgt af uheld. Håber da det er stoppet igen.Jeg ville ikke sætte perler på,den er så flot uden.
Kære Karin, selvom det er en øv dag så er jeg så glad for at se liv i bloggen :-) Jeg var meget bekymret for dig, du havde jo skrevet at du var syg, og så ovenikøbet to gange, så har du vist gjort din pligt :-)
I morgen bliver alting bedre :-)
Så uheldig du dog har været. Jeg håber da du nu kommer ind i en heldigere periode.
Mon ikke nabokonen bliver glad for sættet, flot det er det ihvertfald.
Hvorfor kommer uheld og ulykker altid i stimer ?!
Et meget fint sæt til har strikket- jeg synes ikke der skal knapper på tørklædet :-)
Dum dag... Prøv at hoppe i kassen igen.. :-) Men kender udemærket godt til de dage, hvor alt går galt :-)
Du godeste, nu kan det da kun gå fremad eller hva´?
Et meget smukt sæt, du har fået lavet - det er nemlig afdæmpet, men specielt alligevel :-) Jeg ville også undlade perler!
Jeg bliver så imponeret når jeg ser hvad i kan strikke, det er virkelig smukt,men tror du ikke at du skulle holde sengen i dag :)
Knus
Kære Karin
Nu har du vist været gennem de prøvelser du skal, for meget lang tid.
Hvor er det sæt smukt!
Knus
Vibeke
Åhr!, stakkels dig, så mange ting oveni hinanden, ja så kan det da kun gå en vej nu.
Jeg synes heller ikke der skal perler eller andet dikke-dar på hverken hue eller tørklæde. De er så smukke og enkle, som de er.
Jeg har også strikket tørklædet for nogle år siden i new zealands lammeuld. Mener det er ca. 20 år siden, at opskriften var i Alt for Damerne.
En god weekend til dig
Mette G
Jeg synes også jeg har fået min del, men det må kun tiden vise
-------------------------------------
Yt-ja- en Øvdag- men så kan de næste dage jo KUN blive bedre
_____________________________________
Susan- tak for opmuntringen- det er ganske rigtigt let huesættet, men vinteren er jo også "let"
-------------------------------------
Clemme- jeg prøver med det andet ben- det er da noget skidt med det blå mærke
-----------------------------------
Hanne- håber jeg også. tak for det.
----------------------------------
Anette- du skal være så velkommen på min blog- det er kun hyggeligt med folk fra andre lande, der kan fortælle hvad der sker der- lidt nysgerrig er man jo altid og ikke mindst kan man få inspiration derfra også
-----------------------------------
Helvig - håber også det stopper nu. tak for din mening om udsmykningen af mit sæt
-----------------------------------
Lene- tak for din omsorg- det er dejligt når andre kerer sig om en. Jeg håber jeg har fået min del nu, men det kan man aldrig vide
-----------------------------------
Jane- håber da at nabokonen bliver glad for det, men det er ikke til at vide
-----------------------------------
Miri- ja- livet kommer i stimer- nu håber jeg også sættet bliver vel modtaget
-----------------------------------
Christina- ja nu er det heldigvis en ny dag- nu må vi se hvad den bringer udover at lille Ida skal have dræn i. jeg tænker på jer.
----------------------------------
Lene-Jeg tror jeg undlader perlemorsknapperne- damen, der skal have det er også afdæmpet
-------------------------------------
Pernille- nej sengen har jeg ligget nok i mens jeg var syg,men jeg kom da igennem. Tak for dine roser for håndarbejdet.
-------------------------------------
Vibeke - jeg håber- tak for dine roser for sættet
-----------------------------------
Manna - nå der findes et tørklæde, der ligner det- jeg har nu selv bakset det sammen efter et mønster i en strikskole og ligeså huen, men jeg er ganske tilfreds.
Hej Karin.
Tak for din hilsen på min blog. Ja huerne er meget nemme og et lille overkommeliget projekt.
Dit hue halstørklæde sæt er meget flot og jeg ville ikke sætte perlemorsknapper på. Du har vel nok været uheldig her på det sidste.
Pia- ja det er ikke rart med alle de uheld. Jeg lader huesættet være. Egentlig plejer jeg også at sige at mønstre strikker jeg i ensfarvet garn- og i flerfarvet garn strikker jeg enkelt og så bliver knapperne nok for meget, men jeg ville lige have det bekræftet af andre.
Din nabokone kan da kun blive glad for sådan en gave, det er super flot !
Håber det nu er slut med alle dine uheldige oplevelser.
God weekend !
Mariann- tak- også god weekend til dig. Jeg håber hun bliver glad for det.
Jamen Karin sikke da en uheldig dag, håber da at det hele er overstået nu.
Super flot sæt du har strikket, jeg syntes ikke at der skal perler på.
Jeg har ikke haft så meget tid på bloggen her på det sidste, så jeg er ved at indhente det forsømte.
Hav en god weekend !
Send en kommentar