tirsdag den 1. september 2009

Uha- det er pinligt så lidt vi har med hinanden at gøre på landet

Revontulisjal i lyngfarver i Kauni effekt.

Uha- jeg er så pinligt berørt. Det er så pinligt, hvor lidt vi har med hinanden at gøre på landet. Vi bor i en lillebitte by, som slet ikke er en by mere, men vi bor i den gamle købmandshandel, der ligger en gammel smedje og en gammel skole og med nogle marker imellem nogle gårde og husmandssteder og aftægtsboliger. Der er siden vi flyttede hertil blevet skiftet godt og grundigt ud i folk- nogle har overtaget forældrenes bolig, andre kommer udefra.

En af naboerne fylder 50 på fredag og har taget sig sammen og samlet nogle af kvinderne herude. Da jeg kontakter hovedpersonen viser det sig, at hun er blevet opereret i knæet i april og ikke har kunnet gå siden, og naboen i husmandsstedet for enden af vores have har ligget på en madras på gulvet og ikke kunnet gå ordentligt i mere end 2 måneder pga for dårlig ryg.
Sig lige vi kommer hinanden ved på landet- det er så pinligt. Jeg har ellers forsøgt at holde lidt kontakt inviteret folk til sølvbryllup og når der kom nye inviteret dem over til kaffe, men det er som om folk ikke bryder sig om det. De vil helst være sig selv og så får vi det ud af det, at de ligger og sidder uden hjælp.

Nå - til fødselaren har jeg " gjort" endnu et Revontulisjal i Kauni effekt i lyngfarver.

12 kommentarer:

Unknown sagde ...

Det er faktisk meget trist og desværre er det jo ikke bedre i byen..

Strikkeheksen sagde ...

Så er det jo godt, der bliver rådet bod på det med sådan et fint sjal :-)

Kludemutter sagde ...

Ja, det er sørgeligt det er ved at blive sådan.

Yt

Samtal från min trädgård sagde ...

Kedeligt, kedeligt...men hvad skal man göre...? Jeg forsöger også at holde liv i noget på vores gade, snakker etc. men det er som om ingen er interesserede, alle har nok i sit. Om så himlen faldt ned skulle ingen reagere, plejer jeg at sige!

Karin Grøn sagde ...

Losarinas mor-nej det minder mig om da vi boede i Nivå i Nordsjælland

Jeg håber sjalet kan hjælpe lidt ;-)

Ja- det er trist

Samtal- det er godt du forsøger at holde det i gang, men jeg har så til gengæld oplevet at man hjælper når der er noget helt galt som da vi allesammen sneede inde og ingen strøm havde - men det er fælt at der skal sådan noget til for at vi kan snakke lidt sammen.

Karen Klarbæk sagde ...

Ja, GRØN ER jo kvalitet, men det kan jeg se at røsa/pink/lilla også er!!!
Dejligt at høre fra dig...ved ikke lige hvad der er sket, men har ikke fået "kigget til dig" længe.

Trist det der med naboskabet...øv da, hvor lidt vi kender hinanden.

Test strikker GEILSK....det lyder godt. Hun kaver SUOER gode ting.
Mine piger har et par kjoler og jeg selv nogle ærmeling'er.

Fortsat god aften
Karen

marianne sagde ...

Meget smukt sjal.
Troede da også at, når du bor på landet var der stor kontakt til naboerne, men folk holder tit "kortene" tæt til kroppen og så er det jo svært. Håber at I får set mere til hinanden i fremtiden. God dag:)

Madame sagde ...

Hvor er det dog trist, Karin, at folk kan være hjælpeløse, uden man ved det. Men det samme ville ske her, hvor vi bor - vi har kun kontakt med to af de nærmere naboer. Det er vist desværre udviklingen mange steder, men hvor min far bor, kender hele vejen hinanden, og jeg ved, han kunne få hjælp, hvis han bad om det.
Men problemet er jo ekstra stort, hvis folk bor alene ...

Dit sjal er helt utroligt smukt!!!

Karin Grøn sagde ...

Karen- tak for din hilsen.

Marianne- sladderen plejer også at sørge for at vi ved noget om hinanden, men de sidste åringer hvor folk er flyttet og andre flyttet ind har gjort at vi ikke ved noget. Jeg er jo nemlig så den der er så fræk ikke bare at lade det blive ved sladderen, men jeg handler i stedet for, men det kan jeg jo ikke når folk holder tingene tæt til kroppen og lukker sig inde i sig selv.

Madame- ja- det er vist desværre udviklingen ved at man politisk skal tage ansvar for sig selv og alle de kontrolsystemer man har fået lavet for både socialarbejdere og skolelærerere. Så tør ingen være syge og træde ved siden af og så mister vi kontakten med hinanden og facaden bliver så pæn så det er helt uudholdeligt i stedet for vi bare kunne være mennesker sammen, men ingen kan jo bede om hjælp, når man selv har ansvar for alt muligt. George Orwell skrev sin bog 1984 men han var 25 år for tidligt på den i Danmark. Det er næsten der vi er nu.

Hannestrik sagde ...

Det er et rigtig flot sjal du har strikket Karin.
Jeg bor også i en lille by. Har ikke så meget kontakt med dem der bor her, var jo syg, da vi flyttede her til for 13½ år siden. Men jeg har en datter og børnebørn som også bor her i dag, og det er utroligt hvad der bliver sladret om rundt i hjørnerne. Nogle gange krummer jeg tær.

Lotte K strik sagde ...

Et fantastisk smukt sjal du har lavet. Vi bor i et område, hvor der er mange ældre mennesker, vi er blandt de yngste, vi holder lidt øje med, om der bliver rullet op, og ind imellem kommer de og beder Bent om hjælp til at ordne en persienne eller åbne en genstridig flaske eller læse et brev de ikke kan forstå.

Birthe sagde ...

Hvor er det bare smukt dit sjal , jeg kæmper selv med at få strikket et også , meeen diagram 2 driller mig en del og det har fået en pause nu ....
God onsdag til dig :-)