torsdag den 9. juli 2009

Ribning fra Knitalot i Shetlandsuld færdig


Jeg er blevet teststrikker hos Dorte Lyager i Knitalot, der har udviklet et helt specielt strikke- og matematikprogram der kan udregne individuelle opskrifter ud fra strikkeprøver, så man udfra hendes modeller kan lave en trøje der passer helt præcist. På den måde kan man få brugt af sit garnlager eller købe tilbudsgarn og strikke modellerne i lige præcist det garn og den farve man har lyst til. Konceptet på http://www.knitalot.dk/ er , at man abonnerer på siden for et år ad gangen. En fin og anderledes måde og der kommer hele tiden flere jmodeller, så det er virkeligt pengene værd, synes jeg.

Den første jeg har fået færdig er Ribning str " Dorte Lyager" i Shetlandsuld fra Garntrissen i paprikafarvet færdig. Skøn farve at arbejde med.

Den blev god, men tog lang tid at strikke. Det varede lidt over 1 måned.
Den har fine detaljer med fine kanter og snoninger fornede på ærmer og krop som ses nedenfor.
Vægt ca 650 g og strikket på p nr 3
Den er ikke vasket og skal have monteret lynlås foran men jeg tror den bliver fin. Enkel og klassisk men med gode små finesser, der gør den til en ener.


Snoning uden hjælpepind over 2 masker nederst på ærmet.
Samme snoning forneden på kroppen

5 kommentarer:

Helle : sagde ...

Rigtig flot og sikke et stort arbejde, har selv kigget lidt på den hjemmeside.

Karen Klarbæk sagde ...

Flot arbejde...har du holdt ferie?
Har ikke set noget til dig længe på bloggen!

Fortsat god sommer.

Karen

Karin Grøn sagde ...

Hej Helle. Ja- jeg har godt nok aldrig før strikket med 660 m som de fleste men det var en udfordring og spændende. Det er et sjovt og anderledes koncept Dorte Lyager har lavet på Knitalot.

Karin Grøn sagde ...

Hej Karen- nej der har været knas med TDC. De har haft dårlige linjer herud og det har resulteret i knas og lang opkaldstid på fastnettelefonen og ikke mindst manglende og ustabilt net og da de så endelig skulle til at reparere så var de ikke en eller to dage om det, som de sagde, men en uge, så vi kom først lige på i lørdags igen. Nej- jeg holder ikke ferie. Det gør man aldrig når man er pensionist- og slet ikke i ferien, for så skal der jo noget ekstra på bordet, når andre har ferie. Skulle have været i Sverige men min far skal opereres for grå stær midt i min mands ferie, så vi kommer ingen steder, for han må ikke køre bil så jeg må stå til rådighed og køre dem. Trist men sådan bliver sommeren så i år.

Alice sagde ...

Hej Karin - Det er altså træls når der er noget i vejen med internet - det er næsten som at have en bil der bare ikke kan køre - så skulle man bare have været så mange steder hen - jeg kan blive helt svedt når der er noger i vejen. Godt det er gået i orden.
Hilsen Alice