torsdag den 9. juli 2009

Skansespil 2009 ASKEPOT af Rogers og Hammerstein

Askepot og Prinsen får hinanden og bliver gift og
lever lykkeligt til deres dages ende---- eller forestillingen i morgen!!!

Så har Amatørscenen Skansen gjort det igen. Skansespillet har til sin 21. sommerforestilling valgt at have en Danmarkspremiere, hvor et par af vores unge skuespilleres og instruktøren har oversat forestillingen fra engelsk og har fået en fantastisk flot forestilling ud af det. Der er masser af gags, romantik og smukke kostumer. Det kan jeg med sindsro sige, for jeg har holdt fri i år og nydt bare at gå vagt og være til premiere uden sommerfugle i maven og fået masser af knus. Jeg har haft tilknytning til Amatørscenen Skansen i 17 år så der er mange gamle venner at mødes med.
Forestillingen er fuld af sjove kostumer og masser af børn, som mus, der danser og et kæmpegræskar der bliver til guldkaret og et par guddommeligt morsomme stedsøstre.
De er ikke onde i denne forestilling men et par irriterende og dumme og egoistiske teenagetøser med småbarnlige træk og hylesjove.

Forestillingen spiller til og med den 11.juli og yderligere information fåes på http://www.skansespil.dk/
Heldigvis er det blevet en stor publikumsucces og det vælter ind med folk, men det er også et udstyrsstykke uden lige og alle kan tåle at se det. Det er rigtig god underholdning en sommeraften i Hals.



Tryllefeen i et guddommeligt skønt kostume og meget morsom


Hofmarskal Parsberg og hans miniParsberg afprøver glasskoen
på stedsøstrene hos den onde stedmoder

Tryllefeen starter forestillingen med en sang i den grønne skov på Skansen

5 kommentarer:

Lene sagde ...

God reklame :-) jeg får helt lyst til at køre til Hals :-)

Kirsten Hedam sagde ...

Hej og tillykke med det flotte resultat. Den 29. juli har vi i Nyborg Voldspil premiere på Crazy for You, så jeg ved hvilket arbejde der ligger ba sådan en forestilling. Min mand og jeg har været med bag scenen i 38 år, og de sidste par år, har jeg siddet i bestyrelsen. Det var måske en forestilling, som kunne tages op hos os.

Hilsen
Kristen Hedam
Nyborg

Karin Grøn sagde ...

Tak Lene- håber du tager turen- den er det værd.

Hej Kirsten- tak for det og pøj pøj med Voldspillene. Ja- det er en kæmpe opgave men vi har mange børn med og en mand, der kender alle deres forældre, så ingen går ram forbi. Derfor kunne jeg holde fri i år og bare gå lidt vagt et par aftner udover at være til reception og premiere.
Jeg ved endnu ikke, hvor den bliver publiceret, men jeg tror det bliver hos DATS forlag DRAMA, men det kan jeg da finde ud af og alle tre oversættere er mine " børn" - har kendt de to af dem siden de var 15 og den sidste fra han var 22, så det er langt over 10-15 år og de vil da glæde sig over, hvis Nyborg Voldspil ville spille den. Der forlanges levende musik, men det er vel heller ikke noget problem. Der er lavet partitur til musikken. Amatørscenen Skansen får rettighederne til forestillingerne- dejlige "unger" der først og fremmest tænker på foreningen og ikke deres egen pengepung.

Anne sagde ...

Det skulle jeg jo have vist Karin...jeg var jo lige forbi :-)

Karin Grøn sagde ...

Anne- ja det var ærgerligt, at vi ikke mødtes og lige kunne hilse på hinanden " live"